Podcasten med Søren Egebjerg, Chefredaktør, Holstebro-Struer Dagbladet.

En ukritisk benyttet kilde i Søren Egebjergs avis er den velkendte ulvehader Erik Poulsen.

.

Søren Egebjerg, Chefredaktør, Holstebro-Struer Dagbladet.

20.12.2019

Podcasten, Danmarks Radio.

.

Radioværten: Vi skal videre. For udover den seneste tids vigtigste historie, så kigger vi også på en af de mindre, måske overraskende historie. Og her skal vi kigge på nogle at de holstebroeske berømtheder fra dyreverden: Ulvene! Det er nemlig sådan, Søren, at den 7. januar, der kommer der gang i en retssag mod Storm Balderson, der er tiltalt for hærværk, trusler og overtrædelser af polititilhold. Hvad er det, som sker her?

Søren Egebjerg: Ja det som sker her er sådan set rigtigt godt billede på den debat, der har været om ulven de seneste, ja, to tre år. Det er sådan lidt eskalerende debat, som blomstre op engang i mellem, og køre den helt af sporet for nogen ind imellem også. Den aktuelle sag, som kommer for retten den 7. januar handler om en aktivist, kan man kalde ham, der i sommer kørte en tur fra sin bopæl i andet sted i landet til Ulfborg lidt udenfor Holstebro, hvor han smed en økse gennem byskiltet og malede med lidt rød maling, og satte nogle kors op ved vejen, hvor der stod nogen henvisninger til en person, der tidligere er blevet dømt for at have skudt en ulv.

Radioværten: Ja, det var ham, der skød ulven ud fra sin bil?

Søren Egebjerg: Lige præsis, ja, lige præcist. Så der var nogen kort, der havde nogle initialer, i alt fald henvisende den vej. Så malede han lidt på den lokale kirke med blod bliver ikke glemt, eller noget i den dur. For at gøre opmærksom på, at hvis I rører de her ulve, så kommer jeg efter jer, eller hvordan det nu skulle tolkes. Han vil gerne gøre opmærksom både på ham selv og på sagen.

Radioværten: Han er så tiltalt for en masse ting, og det er så den 7. januar, at der kommer gang i den sag mod ham. Men altså, vi har et relativt småt samfund, derude omkring Ulfborg. Hvor vi har en mand, der skyder ud af vinduet på sin bil for at dræbe en ulv. Så har vi ham Storm Balderson, der sætter skilte op, maler kirker og kaster økse gennem skilte… Hvad er der, der foregår? Hvorfor er det lige pludselig så vildt det her?

Søren Egebjerg: Ja, udefra set, så virker det her jo som vanvid det hele, og jeg synes jo egentlig også, at både Mourits Troldtoft, som er ham der skød ulven, og Storm Balderson her er nogen eksempler på nogle yderpunkter i den her debat. Som for mig at se, ja de skingre og det er noget vi taler om, men det er også ligegyldigt for udviklingen og samfundet. 

Men debatte om ulven, den er rigtig, rigtig interessant. Den har kørt rigtig længe, og den får sådan nogle hidsige afstikker ind i mellem, og i virkeligheden har jeg taget Storm Balderson med her som et billede på, hvor galt det egentligt kan gå i den her debat. Vi har dagligt kommentar på de artikler vi har om ulvens tilstedeværelse, de læserbreve, vi får om dem, har vi daglige kommentarer, som vi er nødt til at slette, hvor vi er nødt til at blokker på vores system, fordi der simpelthen er trusler og øøøøh bare grim tale mellem mennesker i den her debat.

Der er to hårdt optrukne fløje i den her debat. Der er de, som synes at ulven skal væk. Man har ikke lyst til at have den i lokalområdet. Det er primært, eller udelukkende lokale folk, der har en anke mod ulven, lige hvor de bor, det bryder de sig meget, meget lidt om. Og så har vi den anden side, som synes ulven er spændende, og berigende den danske natur. Men samtidig er det nogle folk, der er det nogle folk, der er meget, meget kantet i retorikken, og synes at de her mennesker, der ikke kan forenes med ulven, de burde da forlade landet i stedet for, eller det der er værre. Så vi har sådanne hårdt optrukne fronter, hvor det egentlig mere handler om at skændes med hinanden, end om at finde en løsning på det her. Så der er en udfordring ved at ulven er vendt tilbage til vores område.

Det skaber nogle problemer for de mennesker, der bor tæt på dem. Helt akut så giver det dem problemer, som holder dyr, primært får. Vi har set adskillige fåreflokke, der er blevet angrebet af ulvene, og var det kun et spørgsmål at ulven tog et enkelt får i ny og næ, så var det måske også til at have med at gøre, men det er jo får i massevis, der bliver skambidt og lemlæstede og så videre, og det gør at de der holder får i det område siger, at der er en kant, det kan vi ikke mere, vi kan ikke bydes vores dyr det her. Og de har en helt konkret udfordring både økonomisk, og også en følelsesmæssigt.

Så er der selvfølgelig alle de mennesker, der er utryg ved ulven er der. Vi hører om folk, der kommer tæt på ulven, eller ser dem eller hører dem, og er bange for dem. Og der er rigtig mange mennesker, der vil fortælle dem, at det er irrationelt. Der er ikke en ulv, der har overfaldet et menneske i flere hundrede år i Danmark. Parentes bemærket kan man så sige, at der ikke har været ulve i Danmark i flere hundrede år, så i den sammenhæng giver det meget god mening.

Men der er rigtig mange velmenende mennesker, der kan fortælle dem, at det kan godt være du er bange, men det skal du ikke være. Det eneste de får ud af det er de siger ”du er både bange, du er også dum, fordi du er bange”. Så det løser ikke ret meget. Der er folk der er utrygge. Og det er man nødt til at acceptere, at de er utrygge, og så skal man forholde sig til det. Man kan selvfølgelig komme langt med oplysning, hvis man gøre det på et fornuftigt niveau. Men hvis det handler om at stå på distancen og råbe, du er dum, så flytter man ikke rigtig noget. Det eneste man får ud af det er man får et modtryk, hvor nogen siger, at ”Du skal ikke stå derude og bestemme, hvad jeg skal finde mig i, hvor jeg bor”.

Og så er det man får en Mourits (Troldtoft) der siger, ”Så kan jeg da gå ud og skyde den ulv, så er jeg da af med den.” Hvilket så fører til en Storm Balderson, der så tænker, at så kan jeg da lige male lidt på kirken og gøre opmærksom på, at det kan være farligt at skyde en ulv, for jeg kommer efter jer. Og så har man en sag, der i virkeligheder er kørt af sporet.

Midt i alt det her står der almindelige mennesker, som er nogenlunde balancerede i forhold til ulven. Mig selv for eksempel! Jeg bor i Ulfborg. Lige der tæt på, hvor ulven og Storm Balderson huserer. Og jeg kan ikke påstå, at jeg er bange for ulven. Jeg kan heller ikke påstår, at jeg synes det er en rigtig god ide, hvis skulle have en barnevogn stående udenfor, hvor ulven huserer. Jeg tror også, jeg ville gøre mig mine overvejelser. Hvis jeg boede ude i de landlige områder, hvor dyrene er. Det tror jeg slet ikke man kan undgå. Jeg har i hvert fald stor forståelse for de, som synes, det er ubehageligt. Og så er jeg ekstrem stor forståelse for dem, som syntes det er rigtigt ærgerligt, når deres dyr bliver angrebet af dem.

Radioværten: Men som én der står udefra og kigger ind på det, så synes jeg, at der må være noget pudsigt i at være lokal, som du jo også er, og så vide, at der er rigtig meget af resten af landets opmærksomhed, der er på ens lokalområde, fordi der er sindssyg mange, der går op i det her med de ulve. Er der én eller anden fornemmelse, hvor man går og tænker over, at folk kigger med på en eller anden måde?

Søren Egebjerg: Jeg kan i hvert fald se det på de kommentarer vi får og de læserbreve vi får. Vi får rigtig mange læserbreve fra folk, der aldrig har været i nærheden af at læse vores avis på papiret i hvert fald. Folk som interesserer sig for ulven. Det er fordi debatten er, hvor ulven er. Og så popper den op engang i mellem i de nationale medier. Men den er jo kontinuerligt i vores avis. Det skal der også være plads til. Det er en vigtig diskussion, hvorvidt vi har plads til en ulv eller ej. Men jeg kan da godt ser, at det har gjort noget nationalt også. Hvis jeg taler med folk, jeg møder første gang andre steder i landet, og jeg fortæller, jeg bor i Ulfborg, så siger de, ”Nå, er du så bange for ulven?” I alt fald, de kommer med en reference eller henvisning til ulven.

Tidligere, da spurgte de, ”Hvad så med Tvind, kender du Amdi eller hvad det nu var de kendte Ulfborg for, før ulven den kom til. Men der er mange stikpiller til, hvorfor vi er bange for dem. Og jeg tror langt de fleste ikke er bange for ulven, men der er mange, der har en holdning til den. Og så tror jeg det er de færreste der har lyst til, de står lige udenfor døren, når det kommer til stykket.

Radioværten: Men hvad tænker du. Har du en ide om, hvad der skal til, for at afgøre…. For det er jo en højspændt diskussion, det har kørt i mange år efterhånden. Falder det her nogensinde til ro, tror du?

Søren Egebjerg: Jeg har en lille afsløring til de som er mest skinger, mest aktive i debatten. Det er, de flytter ingenting. Vi har to fløje, der minder om det mest harske, vi ser i udlændingedebatten. Hvor vi har to fløje, der er så skinger på hver deres måde, og som aldrig nogensinde kommer til at påvirke nogen rationelle mennesker i hverken den ene eller anden retning. Så har vi det mere saglige, der foregår inde på midten, hvor det er interessant at være. Og der tror jeg, at man nok skal komme frem til noget. I alt fald er der sket rigtig meget med forsøg med ulvesikring af de hegn, der er rundt om fårefolde og så videre. Endnu har vi ikke set, hvordan man beskytter sig mod angreb fra ulven. Men der er nogle initiativer frem, der kan minimere ulemperne ved at ulven er der. Vi kan jo ikke forbyde den, som det er lige nu.

Dyret er totalfredet i EU. Vi kan ikke bare sige, at nu vil vi have den væk. Det er jo også en naiv tanke at have, man bare kan fjerne den. Så er der nogle politiske initiativer i forhold til, hvad skal man så gøre ved ”problemulve”, som man kalder dem. Hvis der de nu kommer for tæt på mennesker, og viser sig ikke at være bange for mennesker. Og det er jo en definition, hvad skal der til. Man kan godt få fjernet en problemulv, hvis man kan dokumentere det er en problemulv, og den bliver svær, fordi skal jeg så sige, at nu står den udenfor min dør, og den ser meget bidsk ud, og så skal jeg udfylde en formular i tre eksemplarer og vente i 14 dage, og så i øvrigt skal bevise det er den samme ulv, der kommer igen. Det bliver lidt vanskeligt alt det her, ikke?

Og så forstår jeg da godt, at nogen synes, jeg har da min riffel, jeg bruger når jeg går på jagt, så kunne det da være fristende at nedlægge det her dyr. Men der er vi nødt til at holde fast i, at selvtægt det flytter altså ikke noget. Enten det er selvtægt at male på kirkerne, eller selvtægt i form af, at skyde en ulv.

Kilde: fyens.dk

 

You may also like...