Omstrejfende ulv mistænkt for at have nedlagt syv små kalve nær Sindal

.

Danmark har fået sine ulve tilbage, hvilket bestemt er en berigelse for den danske natur.

.

Men efter 200 års fravær også krævende en gentilvænning, da ingen nulevende danskere selvsagt har kendt til det at have ulven levende omkring sig.

Her ikke mindst landmændene, der nu skal forholde sig til den nye nabo, helt på samme måde som andre landmænd rundt om i verden lever nabo til langt farligere rovdyr som tigre, løver, panter, bjørne og så videre.

Ulven er modsat de store rovdyr, som tigre og løver, der ikke bare spise husdyret, men også gerne bonden, ufarlig for mennesket.

Og i det store og hele også for husdyrene, der kun udgør 0,6% af ulvens føde.

Disse 0,6% husdyr er ikke meget, men i det lille danske land, som forbindes med de maskuline vikinger, er det nok til det skaber overskrifter, fordi det for danskerne i almindelighed, og for landmændene i særdeleshed, er noget nyt, de nu skal til at forholde sig til et for naturens helt fantastisk top-rovdyr.

Hvorfor man også ser formænd fra landbrugets interesseforeninger reagere, som var de under angreb af en truende fjende mod hele landbrugssektoren og menneskeheden.

Et landbrug, der helt har mistet jordforbindelsen, og forgældet sig til op over skorstene i kapitalismens klima-ødelæggende skær, så mange kommer til at gå fra hus og hjem.

Disse formænd for landbrugets interesseforeninger ser helst ulvene udryddet uden tanke for, at var det måden at løse problemet på, så ville samtlige store rovdyr i verden have været udryddet.

Og det ønsker vel ingen… Vel heller ikke landbrugets interesseforeninger?

.

.

Kvægavler har fundet syv døde kalve på sin mark: Naturstyrelsen skal undersøge ulvemistanke

.

Syv døde kalve blev søndag fundet på en mark nær Sindal i Vendsyssel.

Er det en ulv, der har dræbt og ædt syv Hereford-kalve i Vendsyssel?

Det spørgsmål stiller en kvægavler fra Nørre Blæsbjerg nord for Sindal sig selv efter, at han i går til stort ubehag fandt intet mindre end syv døde kalve på sin mark.

Marken ligger et stykke fra mandens egen bopæl, hvor omkring 50 dyr går uforstyrret, og kalvene kan derfor have ligget på marken i op til en uge.

På billederne fra stedet har kvægavleren placeret de døde (og stort set spiste) dyr i en række, men da han fandt dem lå de spredt på forskellige områder af marken, nær hegnet.

.

.

Efterfølgende har kvægavleren besøgt folden flere gange og mærket en tydeligt stresset flok, der plejer at ligge ude om natten, men nu er søgt tæt sammen ved en gammel lade på stedet.

De dræbte kalve er tre til fem uger gamle.

Kvægavleren har nu kontaktet Naturstyrelsen, der vil tage DNA-prøver på stedet for at afgøre, om der er tale om en ulv.

I sidste måned blev det netop ved hjælp af DNA-spor bevist, at en ulv fra Tyskland har bevæget sig op gennem landet og krydset Limfjorden for at nå til Vendsyssel.

Kilde: dr.dk

.

.

Ulven slog til i Holstebro – dræbte 21 får bag hegn

.

Fårene befandt sig bag en ulvesikker indhegning – men den var blevet ødelagt af krondyr, siger myndighederne.

Det var en ulv, der i begyndelsen af februar sneg sig ind i en vestjysk fåreindhegning og tog for sig af varerne.

Det har dna-prøver nu slået fast, skriver Miljøstyrelsen fredag.

Dyrene hørte til hos Storålam ved Holstebro, hvor man ved flere tidligere lejligheder har haft problemer med sultne ulve. Ved angrebet i februar døde 21 får.

.

.

Fårene befandt sig bag en ulvesikret indhegning, men ifølge ministeriet var indhegningen blevet ødelagt af krondyr.

Siden angrebet har Miljøstyrelsen bestilt såkaldte hegnsvogtere, som er elektroniske kasser, som monteres på alle Naturstyrelsens hegn i området.

Hegnsvogterne sender SMS-besked til husdyrholderen i tilfælde af, at der er fejl på hegnet. Det giver husdyrholderen mulighed for hurtigst muligt at lukke evt. huller, som kronvildt kan have lavet og dermed også lukke adgangen for ulven.

Der er også kommet DNA-svar på to andre angreb fra januar måned i år. Det drejer sig om nedlæggelse af henholdsvis en kalv og to får.

På baggrund af DNA-prøverne og vildtkonsulenternes obduktioner er det konkluderet, at begge angreb var forårsaget af hunde.

Historien melder ikke noget om, hvilken specifik ulv der stod bag.

.

.

Men det er ikke nok, mener man hos Dansk Fåreavl, hvor man vil have kigget nærmere på den såkaldte ulveplan, som man fra foreningens side kalder en »narresut«.

Som reglerne er i dag må en ulv nemlig kun skydes, hvis den gentagne gange har angrebet sikrede husdyr. Det kræver desuden en tilladelse fra Naturstyrelsen, før man retter sigtekornet mod ulven.

.

.

»Hvis en ulv bliver dømt til bortskydning, indeholder ulveplanen detaljerede regler for blandt andet, hvilken ammunition der skal bruges for at sikre, at ulven aflives på en dyreetisk forsvarlig måde. Men når ulven bliver sulten, så er alle regler om dyremishandling over for vores dyr sat ud af kraft.«

Hos foreningen mener man ikke, at der kan herske meget tvivl om, at man i Holstebro havde gjort, hvad man kunne for at holde ulven væk fra fårene.

.

.

Således skulle hegnet altså have levet op til de officielle krav med støtte fra Miljøministeriet, som man løbende havde været i dialog med.

At angrebet i Holstebro angiveligt ikke har kunnet give den pågældende ulv prædikatet “problemulv” er man hos Dansk Fåreavl uforstående over for.

Kilde: jyllands-posten.dk – Kilde: mst.dk – Kilde: ekstrabladet.dk

.

.

Hvis en hund dræber et husdyr, som en ulv så spiser af – eller omvendt – hvem får så skylden?

.

I 2015 viste grundige analyser af gerningsstederne, at hunde tager livet af langt flere husdyr som får og kvæg end den frygtede ulv, der kun de fem af gangene har været synderen.

– Vi kan konstatere, at løse og strejfende hunde har været til større fare for husdyrene end ulven har været det. Det er nok overraskende for de fleste, og det er da også kommet lidt bag på os, siger naturplanlægger i Naturstyrelsen, Lasse Sehested Jensen.

Familiehundens flænsende tænder har til sammenligning været dødsårsagen i 13 af tilfældene, hvilket i modsætning til drab begået af ulve ikke giver erstatning. Resten har typisk været dødfødte eller selvdøde dyr, som naturen har taget en luns af.

Seniorforsker ved Aarhus Universitet, Peter Sunde, siger:

– Tallene taler for sig selv og viser, at proportionerne ved problemerne med ulve er begrænsede.

11 hunden DNA

4  ulve DNA

2 ingen sikre spor

15 døde af anden årsag

.

.

Den første ulv, der havde betrådt dansk jord i 200 år, blev fundet død i Thy i 2012.

I fjor kom det frem, at en han- og en hunulv – det såkaldte Ulfborg-par – havde dannet par og fået ulvehvalpe i Vestjylland.

Man vurderer, at mindst seks af de otte ulvehvalpe fortsat er i live.

Derudover strejfer en hanulv rundt i Nordjylland. Den stammer fra et kobbel ved Hamborg, 450 km fra Nordjylland, og lader til at være vandret til via Vesthimmerland i november 2017.

Ulven er fredet i kraft af et EU-direktiv. Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) sagde dog i januar til Jyllands-Posten, at der kan være behov for at regulere ulven, »hvor der sker angreb på husdyr, og hvor den skaber frygt både hos mennesker og dyr«.

Miljøstyrelsen har også netop fået svar på to andre dna-prøver fra angreb i januar, hvor hhv. en kalv og to får blev nedlagt.

Her lyder resultatet dog, at hunde stod bag angrebene.

.

Oversigt over ulve i Danmark

Samlet analyse af forekomst af ulve 2012-2017

23.01.2018 | Michael Strangholt

.

De danske ulves færden gennem de seneste år er nu kortlagt, og sandsynligheden for, at der også i de kommende år vil komme flere ynglende ulve i Danmark er høj.

Det viser en ny rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, hvor forskere fra Aarhus Universitet og Naturhistorisk Museum, Aarhus har samlet den seneste viden om de danske ulves forekomst og antal.

Ved at sammenholde DNA-fund fra ulve i Danmark har forskerne gennem databaser i det europæiske CEWolf-samarbejde kunnet identificere syv indvandrede ulve og hvor de kommer fra.

På baggrund af de fundne DNA-spor har forskerne kunnet tegne kort over hver enkelt ulvs rejserute til Danmark og hvordan de har bevæget sig rundt i Jylland.

I rapporten ”Ulve (Canis lupus) i Danmark 2012-2017 – Oversigt og analyse af tilgængelig bestandsinformation” beskriver forskerne, hvordan mindst otte ulve, hvoraf de syv er identificeret, i perioden er indvandret til Danmark.

Ved udgangen af 2017 var de tre senest indvandrede ulve (et par indvandret i 2016 og en enlig han indvandret i november 2017) fortsat i live, mens de øvrige ikke siden har kunnet spores hverken i Danmark eller i Tyskland.

Ulveparret, som etablerede sig i plantagerne øst for Ulfborg i efteråret 2016, blev i juni 2017 observeret med otte hvalpe, hvoraf mindst seks og muligvis alle var i live i december 2017.

.

Der er også kommet DNA-svar på to andre angreb fra januar måned i år.

Det drejer sig om nedlæggelse af henholdsvis en kalv og to får.

På baggrund af DNA-prøverne og vildtkonsulenternes obduktioner er det konkluderet,

at begge angreb var forårsaget af hunde.

.

Føde, plads og nye ulve
Ved at se på, hvor stort et område ulvefamilien ved Ulfborg opholder sig i, kan man sige noget om, hvor langt ulvene behøver at bevæge sig for at finde føde.

Kortlægningen af Ulfborg-ulvenes bevægelser viser, at de opholder sig på et relativt lille område, og derfor sandsynligvis har rigeligt med føde.

Moderulven til sommerens ulveunger er den eneste indvandrede hunulv, der er fundet spor fra i Danmark, og da ulve relativt let kan finde hinanden, forventer forskerne bag rapporten, at hunnerne i det danske kuld hurtigt vil finde mager.

På den baggrund vurderes det som sandsynligt, at der i de kommende år vil komme nye hvalpe.

Forskerne giver på baggrund af kortlægningen af de danske ulve i rapporten også bud på, hvor man kan forvente, at nye ulvefamilier vil slå sig ned.

Læs hele rapporten her: Ulve (Canis lupus) i Danmark 2012-2017 – Oversigt og analyse af tilgængelig bestandsinformation.

.

.

For yderligere oplysninger, kontakt venligst:
Seniorforsker Peter Sunde, DCE-Aarhus Universitet, psu@bios.au.dk, mobil: 20 63 07 04.
Forsknings- og samlingschef Kent Olsen, Naturhistorisk Museum, Aarhus, kent@nathist.dk, mobil: 40 27 20 30.

Kilde: dce.au.dk

.

Ulven kommer, ulven kommer: Men det er hunden, der dræber

.

You may also like...