Om ulvene i Klelund Plantage

Er man heldig får man et glimt af ulven.

 

Søndag, den 25. april 2021 gik turen til Klelund Plantage, som er mig helt ubekendt, men hvor der er konstateret ynglende ulve, bestående af 2 hanner og en alfa-hun. Dette kobbel har fået ualmindelig meget omtale grundet en fotoserie af én af ulvene, der ved højlys dag trisse rundt på heden, uanfægtet af der også færdes mennesker i området. Formålet med turen var at få en fornemmelse af, om den meget omtale havde trukket ualmindelig mange besøgende til området for at se ulven, og til skade for ulven.

Den første observation var der var vildsvin i området, og dermed i logisk konsekvens også indhegninger. Umiddelbart antog jeg, at vildsvinene gik i deres egen indhegning. Men jeg skulle så opdage, at det ikke kun var en del, men hele området var indhegnet på grund af vildsvinene.

Men trods indhegningen var der alligevel ynglende ulve i området. Ergo måtte indhegningen jo så ikke være ”ulvesikret”. Nu var der ikke sat tid af til at gå hele eller dele af indhegningen efter, så det står hen i det uvisse, hvorledes ikke blot én ulv, men hele 3 ulve har fundet vej ind i området.

Jeg bumlede forsigtigt over “vildtristen”, der skal forhindre vildtsvin, krondyr, rådyr m.v. at forlade området, og var naturligvis spændt på, hvad det var for et område, jeg var på vej ind i. Det første der faldt i øjnene var flere fældede bøgetræer, der havde ligget der længe, og tydeligvis var under langsom formuldning. Så jeg var ikke i tvivl om, at området var målsat at være et såkaldt “diversitets-område”. Og at det var opstartet før drøftelserne om vigtigheden af netop naturen skal genforvildes, for at stoppe den skræmmende forsvinden af arter, som tidligere var almindelige i den danske natur.

Undervejs til det omtalte udkigstårn bemærkede jeg flere steder, hvor vildsvinene havde vendt op og ned på jordbunden, og var da klar over at hele området så måtte være indhegnet. Samtlige vildtlevende vildsvin er jo blevet blevet skudt af hensyn til svinebøndernes frygt for den meget omtalte Afrikanske Svinepest.

Klelund plantage

Vildsvinet er jo en oprindelig naturlig art i den danske natur, som også ulven er det. Hvorfor det er vigtigt, der trods alt findes vildsvin forskellige steder i Danmark, der så kan genudsættes, når man har fundet en vaccine mod den afrikanske svinepest. Jeg bemærkede også stabler af fældede granstammer. Så nogen traditionel skovbrug skete også.

Jeg kørte forbi skovfogedens hus, og nåede så kort frem til udsigtstårnet, og forskrækkelig mange biler, en flok motorcyklister, der tilsyneladende var på vej videre, børn der futtede op og ned af udsigtstårnes trappen, og fandt til sidste en p-plads ved en indhegnet legeplads.

.

.

Enhver forventet oplevelse af urørt natur blev hurtigt ikke eksisterende, og det hele mindede meget om mit første besøg i den menneskevrimlende Klosterheden, lidt nord for Danmarks første ulvezone, Stråsø Plantage. Der netop er udråbt som National Natur Park. Og formentligt også skal indhegnes af hensyn til bøndernes marker, som krondyrene fra tid til anden ses græsse på. Men her er i det mindste ikke sammen vrimmel af mennesker. For nuværende.

Om miljøminister Lea Wermelin kalder det for Naturpark, eller som i Klelund Plantage, en Dyrehave, er ét fedt. Urørt natur for naturens skyld er det bestemt ikke og langt fra.

Klelund plantage

Men hvor om alting er faldt jeg hurtigt i snak med folk, hvoraf nogle var her for første gang, og andre mere jævnligt. De sidste havde jo så også noget at fortælle om området.

Medbringende teleskop var tårnet så afgjort stedet, om man ville se ulven. Flere havde set den, andre ikke. Men tilgengæld set forskellige rovfugle, krondyr, eller vildsvin, især en stor orne blev set drøne her over heden.

.

Ulvens yngleområde lukkes nu for færdsel, som det også er tilfældet i Danmarks første ulvezone ved Ulfborg.

.

.

En ung mand fra København havde således sat 3 dage af til at se ulven. Han overnattede i et lille hulrum øverst i udsigtstårnet, lavede mad på feltkøkken (trangia), for så ellers at holde øje med om ulven ville vise sig uden på heden. Det lykkedes så ikke for ham, hvor andre havde set ulven dage før og efter. Så det kræver både held og ikke mindst tålmodighed. Når det så lykkedes er det en oplevelse for livet.

For mig er det vigtigste at ulven er der, og ikke om jeg ser den. Sådan har jeg det også med for eksempel Blåhvalen, Kondoren og Nilkrokodillen. Således også når jeg færdes i Stråsø, hvor jeg kigger efter spor og afføring fra ulven. Ser jeg så ulven vil jeg glædes over oplevelsen, som jeg glædes over at se en flok traner komme flyvende.

Det var lidt samme indstilling de jeg talte med havde til naturen. De havde set ulven fra tårnet. Enten som en lille prik langt ude, eller forholdsvis tæt på tårnet. Men det gjorde ikke de mindste jordforbindelsen. Ligeså lidt som da jeg så den gigant store Lammegrib i Spanien, eller første gang jeg så den meget mindre Vandrikse ved Stadil Fjord.

Men om alt går vel, vil jeg genbesøge området med mere tættekam, end ved det første besøg.

Og har nogen oplysninger om området, så del gerne.

.

.

Historie

Det oprindelige hedeareal blev i 1875 ved Hedeselskabets direktør, Enrico Dalgas’, mellemkomst solgt til grev Frederik Christian Moltke fra Bregentved gods jorden. Grev Moltke tilplantede heden i trekanter adskilt af skovveje, der således mødtes i 5- og 7-stjerner – sandsynligvis inspireret af anlæg til brug for parforcejagt.

I 1919 blev området solgt til en tidens gullaschbaroner, bankdirektør A.H. Wellendorf, som samme år lod opføre et lille jagtslot i colonial style tegnet af arkitekt Albert Oppenheim. Allerede 1925 blev Klelund overtaget af hofjægermester Jørgen Sehested fra det fynske Broholm gods. Sehested solgte imidlertid ud af både jagtslottets indbo og af Klelunds arealer og i 1937 solgtes hele ejendommen videre til greve Léon Nicolai Moltke-Huitfeldt, som til gengæld ofrede plantagen mere opmærksomhed. Han etablerede bl.a. en spånpladefabrik i Holsted med det formål at udnytte træ fra Klelund bedst muligt. Moltke-Huitfeldt etablerede også et dambrug med 40 damme.

Dyrehave

Siden 2008 har man ladet ca. 1.400 hektar af området fungere som en indhegnet dyrehave med offentlig adgang, hvilket Skov- og Naturstyrelsen har givet tilladelse til. Imidlertid har planerne om en indhegning mødt modstand fra bl.a. Danmarks Naturfredningsforening.

 

Ejerliste

(1875-1919) Frederik Christian lensgreve Moltke

(1919-1925) A.H. Wellendorf

(1925-1937) Jørgen Sehested

(1937-19??) Léon Nicolai greve Moltke-Huitfeldt

(1971-1985) Edel komtesse Brockenhuus-Schack

(1985-2005) Pensionskassen for Sygeplejersker, senere PKA

(2005-20xx) Sofie Kirk Kristiansen

Kilde: kroneborg.dk

.

.

Ulv trues nu også af den stigende interesse for at se den.

.