Østersøen kræver indgreb, der kommer til at gør ondt på landbruget

.

Østersøen lider under mangel på ilt, og de dårlige iltforhold ved havbunden slår dyr og planter ihjel.

Sådan lød advarslen fra en forskergruppe tilbage i 2014, som havde undersøgt iltforholdene på Østersøens havbund ud fra data for mere end 100 år.

På baggrund af deres undersøgelse råber forskerne vagt i gevær og påpeger, at det er nødvendigt at udlede færre næringsstoffer i Østersøen, oplyste Aarhus Universitet (AU) dengang i en pressemeddelelse.

Forskernes undersøgelse blev publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift PNAS – Proceedings of the National Academy of Sciences.

Undersøgelsen viser, at arealet af områder med iltsvind i Østersøen er øget drastisk gennem det seneste århundrede – fra cirka 5000 kvadratkilometer omkring år 1900 til i dag, hvor de udgør cirka 60.000 kvadratkilometer.

»Vi har analyseret data for vandets indhold af ilt, temperatur og salt, der strækker sig 115 år tilbage i tiden. På basis af denne analyse kan vi fastslå, at det er de mange næringsstoffer fra land, der er den primære årsag til det udbredte iltsvind,« forttalte professor Jacob Carstensen, Institut for Bioscience i pressemeddelelsen fra Aarhus Universitet.

.

.

Nu skriver vi så 2018

Landbruget er ifølge forskere stadig en af de største årsager til forurening af Østersøen.

Udledning af kvælstof i vandet er den helt store trussel for havmiljøet i Østersøen.

Og da det er landbruget, der udleder mest kvælstof, er det derfor her, der er brug for en indsats.

Sådan lyder det fra flere forskere, som Videnskab.dk talte med på en konference om Østersøens miljøproblemer, hvor forskere fra flere forskellige faggrene var samlet for nyligt.

Landbruget udleder store mængder kvælstof og fosfor, som fører til algevækst, som i sidste ende fører til iltsvind. Og uden ilt i havet, er der ikke noget liv.

.

.

Udledning fra landbruget er usynlig

At gøre en indsats og få landbruget til at udlede mindre kvælstof, er dog lettere sagt end gjort.

Problemet er nemlig, at forurening fra landbruget er meget svært at regulere sammenlignet med forurening fra industrien og byerne.

»Forurening fra byer og industri kan du se, hvor kommer ud. Der er et rør, hvor næringsstofferne kommer ud. Så du kan se nøjagtig, hvor du skal sætte ind, og du kan sætte teknologi på det rør, der begrænser udledningen,« forklarer James Shortle, professor i landbrugs- og miljøøkonomi ved Pennsylvania State University, USA, og en af hovedtalerne på konferencen.

Så enkelt er det ikke med udledningen af næringsstoffer fra landbruget.

»Landbrugsudledningen er usynlig. Du kan ikke se kvælstoffet skylle ud i vandet, eller hvor det kommer fra, for det flyder gennem jorden,« siger James Shortle, der har forsket i miljøpåvirkninger og indsatser i over 35 år og er en af de førende eksperter på området.

»Derfor er det også sværere at bestemme, hvilket landbrug der er skyld i det.«

.

2017

.

Tilpas landbruget efter naturen

Ifølge Jens Cristian Refsgaard kan en løsning være det, han kalder geografisk differentiering af landbruget.

Det vil sige, at man tilrettelægger produktionen på markerne efter naturen.

Nogle steder kan naturen selv fjerne kvælstofferne, hvis der for eksempel er længere til vandløbene, eller beplantning, såsom træer, der kan absorbere næringsstofferne. Her kan man bruge kvælstof-holdig gødning uden problemer.

Andre steder absorberer naturen mindre kvælstof, og anden produktion er derfor mere fordelagtig, fortæller Jens Christian Refsgaard.

.

2014

.

»Det kommer til at gøre ondt på landbruget«

Jens Christian Refsgaard anerkender, at det er indgående indgreb i landbruget, der lægges op til.

Den geografiske differentiering af landbruget vil betyde mere styring af landbruget ovenfra, hvor landmanden i langt mindre grad selv kan vælge, hvor og hvad han vil dyrke.

»De her indgreb, man skal gøre, er virkelig barske. Det kommer til at gøre ondt på landbruget,« siger han.

»Og man har allerede halveret kvælstofudledningen siden 1980. Men det var de nemme og billige tiltag, de lavthængende frugter. Det bliver mere vanskeligt at nå det sidste stykke.«

Han mener, det er et politisk spørgsmål. Det handler om graden af politisk vilje, til at løse problemet.

Kilde: videnskab.dk – Kilde: jyllands-posten.dk – Kilde: videnskab.dk

.

Vestjyske landmænd stopper naturpleje under påskud af frygt for ulveangreb

.

You may also like...