Ny klimaadvarsel = Økologer kan blive nødt til at reducere kvægbestanden

”Hvis tørken fortsætter sådan her, så kan det i værste tilfælde betyde, at jeg bliver nødt til at tilpasse min besætning”.

.

Den mest præcise udregning af, hvor hurtigt isen fra Antarktis smelter, er netop afsluttet.

Og tallene taler sit tydelige sprog.

Vandstanden stiger hurtigere end forskerne tidligere har observeret de seneste 25 år på den sydligste del af jordkloden.

Studiet viser, at kontinentet har lidt et stort tab af is i løbet af det sidste kvarte århundrede.

Men særligt hurtigt er det gået siden 2012, skriver DTU i en pressemeddelelse.

Fra perioden 1992 til 2012 mistede kontinentet is i en stabil hastighed på 76 ton milliarder ton is om året, svarende til at havene er steget med 0,2 millimeter om året.

Men siden 2012 er isen forsvundet med meget højere hastighed, svarende til tre gange så meget smeltet is som normalt.

Ifølge professor René Forsberg fra DTU bør undersøgelsens resultater bekymre danskerne, fordi netop Antarktis har stor betydning for de danske have.

– Den accelererende afsmeltning på Antarktis er et vigtigt problem for os, og det store spørgsmål er, om det vil fortsætte i de næste år, der kommer, siger Réne Forsberg i pressemeddelelsen.

Studiet, der publiceres torsdag i forskningsmagasinet Nature, siger ikke noget om forklaringen på den smeltende is.

Men ifølge DTU-forsker Valentina R. Barlette, så er der ikke nogen tvivl om, at den menneskeskabte CO2 udledning er en del af forklaringen.

Antarktis rummer nok is til, at det globale havniveau kan stige med 58 meter, hvis al isen smelter.

.

Tørken dræber græsset: Økologer kan blive nødt til at reducere kvægbestand.

.

Græsset gror ikke i tørken, og de økologiske landmænd, der er afhængige af planten til at fodre deres kvæg, bliver mere og mere pressede på græsningsarealer og foder.

Ved Haarby på Sydfyn frygter økologisk mælkeproducent Benny Bonde, at manglen på vand kommer til at få grelle konsekvenser for hans kvægbesætning.

”Hvis tørken fortsætter sådan her, så kan det i værste tilfælde betyde, at jeg bliver nødt til at tilpasse min besætning. Fordi jeg er økolog, har jeg ikke mulighed for bare at supplere med ekstra grovfoder”, fortæller han.

”Græsset gror ikke, og jeg har ingen mulighed for at vande det”, fortæller kvægholderen, mens han traver gennem et stykke jord, der skulle have stået vårgrønt og frodigt, klar til at fodre bedriftens 115 køer.

I stedet er den bakkede mark nu et tæppe af grøn-gullige nuancer, der brydes af mørkebrune jordpletter overalt.

Tidligere i år fik han taget første slæt græs, der var acceptabelt men stadig under normalen for hans jord.

”Andet slæt græs er stort set ikke eksisterende. Jeg har budgetteret med fem slæt græs, der skulle strække sig til omkring 9 måneder”, fortæller den økologiske mælkeproducent og opsummerer tørkens skade på fodringen:

”Næsten uanset hvordan vejret arter sig nu, så har jeg mistet foder til tre måneder under tørken”.

.

.

Ifølge Jesper Theilgaard, der under sit oplæg anslog, at der mangler 100 millimeter regn, hvis man skulle have en normal mængde nedbør på markerne i Danmark, kan man ikke kun basere det meget tørre vejr på vejrsystemer alene.

De høje temperaturer har også spillet en væsentlig rolle.

– Så er det fordi, der er lagt en ekstra grad på via den globale opvarmning, og den ene grad betyder ganske meget, for eksempel for fordampningen.

Og selvfølgelig har der også været meget sol. Det betyder også meget. Så der er elementer i den her periode, som helt klart er afspejlet i klimaforandringerne.

Hele udviklingen får store konsekvenser for det globale vejr, mente oplægsholderen.

– Ekstremerne bliver større, de bliver værre, og de bliver længerevarende.

Og det gælder altså også hedebølger, der bliver længere, de kommer oftere – og så gælder så også det, vi så sidste år, altså hvor landet blev dynget til med vand, og det stort set regnede hele året.

Kilde: effektivtlandbrug.dk

.

.

Kvægkonsulent: Det kommer an på vejret fra nu af….

.

Hos ØkologiRådgivning Danmark er man i dialog med de danske kvægholdere.

Kvægrådgiver Hans Lund er klar i mælet, da han forklarer, at problemets størrelse i høj grad bliver bestemt ud fra vejret i den nære fremtid.

”Hvis du kan fortælle mig hvordan vejret bliver de næste tre-fire uger, så kan jeg fortælle dig præcist, hvor alvorlig truslen bliver”, er meldingen.

”Vi anbefaler, at man reducerer køernes afgræsningsareal. Man kan lukke dem på græsmarker, der alligevel skal pløjes til næste år”, fortæller Kvægrådgiveren og udpensler:

”Køerne dødbider simpelthen markerne. De kan få selv de mindste, nye skud op, og så er der ikke noget, som kan vokse, når regnen endelig kommer”.

”Det gode ved græs er, at det vokser med det samme igen, når der kommer vand. Det kan endda vokse kompenserende, hvis der kommer nok vand, og så kan det udligne noget af tabet på sigt.

Men det kræver at vi får nogle gode uger med stabilt nedbør”, lyder det fra Hans Lund.

Kilde: landbrugsavisen.dk – Kilde: dagbladet-holstebro – Kilde: dr.dk

.

Peter Mårtenssons: Vejret skal skifte snart, men det ser ikke ud til det.

Ekstrem sommervarme presser de nordiske lande i knæ

.

You may also like...