Norge: Ulvenes overlevelse handler alene om rå magt, penge og indflydelse

.

Miljøorganisationerne er ikke stærkere, end den støtte befolkningen udviser ved konkret handling.

.

Sidder man bare og synes det for galt, uden at vise det offentligt.

Så er det uden politisk betydning.
.
.
Modparten er organiseret fra lokalt niveau hele vejen op til politisk niveau, hvorfor de har magten.
 
Naturens venner fatter intet.
 
De tror vitterligt politikerne er ansvarlige. Politikerne svigter naturen gang på gang. Og naturens venner fatter stadig ikke, at de skal kæmpe…. Helt kontant kæmpe…. med samme kynisme og brutalitet, som modparten.
 
Reaktionen skal være den eneste modparten reelt forstår.
 
Forbryder man sig mod naturværdierne, da skal konsekvenserne være direkte og økonomisk så kontante, at de vil se det langt billigere at beskytte naturværdierne.
 
Er der ikke plads til naturens arter, her ulvene, på grund af der eksempelvis er landbrug alle steder. Så skal der fjernes så mange landbrug, så også rovdyrene kan være der…. Lige for lige, tand for tand, øje for øje…!
.
.
.
.
Alle dødsfald – herunder sygdomme, uheld eller vejret – tillægges ulvene.
.

Da politikerne ville utrydde rovdyrene

I 1845 blev det et politisk mål at udrydde alle de store rovdyr i Norge.

Konsekvenserne lever vi med i dag.

.

.

Reaktioner på Vildtforvaltningens beslutning

Kvoten skulle have været større, siger Norges Bondelag

Hårrejsende, siger WWF.

.

.

Norges Bondelag var en af ​​de organisationer, der havde klaget over rådets beslutning om at udrydde op til 36 ulve i licensjagten i den kommende vinter. Det er bonde- og jagtinteresser i Hedmark og Akerhus, Oslo og Østfold, der står bag indsigelsen, der blev truffet i slutningen af ​​juni.

I dag behandlede den norske vildtforvaltning klager fra i alt 19 organisationer. Ingen blev accepteret.

Stod det til bonde- og jagtinteresserne skulle kvoten have været større.

“Vi er glade for, at der ikke reduceres i licenskvoten. Hvis der udføres jagt, vil det bidrage til at få ulvepopulationen til det niveau, som Stortinget beslutter.

På den anden side mener vi, at kvoten skal være større for at sikre, at det overordnede mål om at udslette tre ulveflokke er nået, siger Einar Frogner, bestyrelsesmedlem i Norsk Bondelag.

.

Mindre end 5% af ulvens føde er tamdyr viser undersøgelser.

I Norge har man byttet om på tallene…!

.

WF: – Hårrejsende

.

WWF (World Wildlife Fund) er chokeret over det faktum, at vildtforvaltningen har afvist klagerne, og at op til 50 ulve (hvis man tilføjer licensjagen i andre dele af landet) nu kan blive skudt i vinter. Dette svarer til 90 procent af Helnor ulve, ifølge organisationen.

“Det er trist og hårrejsende, at politikerne i vildtforvaltningen helt ignorerer faglig viden og i stedet afstedkommer massiv jagt på en kritisk truet art”, sagde generalsekretær Nina Jensen fra WWF til nationen fredag.

Kilde: bondebladet.no

.

Denne sauen (fårrace) kan løse ulveproblemet

.

.

Bestandsstatus – Ulv

.

Der blev i vinteren 2016-2017 registret 54-56 ulve som kun holdt til indenfor Norges grænser. I tillæg blev der registreret mindst 51-56 ulve, som lever i grænseområdet på begge sider af rigsgrænsen mod Sverige.

Til sammen blev der påvist 105-112 ulve der helt eller delvis opholdte sig på norsk område forrige vinter.

.

.

Bestandens størrelse

Stortinget har fastsat et nationalt bestandsmål for hvor mange hvalpekuld (unger) som skal fødes i Norge og grænseområdet hvert år. Bestandsmålet blev ændret 20. juni 2016. Frem til da var bestandsmålet på tre årlige ulvekuld i hele det norske område indenfor forvaltningsområdet for ulve.

Det nye bestandsstørrelser er på 4-6 årlige ulvekuld i Norge og i grænseområdet, hvoraf mindst tre kuld må være født i hele det norske revir (leveområde). Ulveunger udenfor ulvesæsonen skal medregnes. Videre vil ulvekuld, som fødes i grænsereviret mellem Norge og Sverige medregnes med en faktor på 0,5.

I 2016 blev der født hvalpekuld i fire helnorske revir, samt syv kuld i grænserevir og 32 kuld i det helsvenske revir. Eftersom hvalpekuld i grænserevir tæller som et halvt kuld, svarer det til 7,5 kuld i Norge.

Det er foreløbigt usikkert, hvor mange hvalpekuld der er født i Skandinavien i 2017. De aller fleste kuld bliver først påvist når sporsne lægger sig over land i vintertid. I forbindelse med forvaltningen med mærket ulve i Hedmark blev det imidlertid allerede i maj 2017 påvist, at der er født hvalpekuld i Slettåsreviret og Osdalenreviret samme forår.

.

Fremavler man tamdyr, der er så tamme, at de har mistet deres naturlige evne til selvforsvar.

Så er det ikke ulvens skyld!

.

Bestanden i Skandinavien

På skandinavisk niveau viser beregninger at bestand størrelsen har holdt sig stabil med cirka 430 individer fra i fjor til i år. Der er knyttet nogen usikkerhed med at lave sammenligning af data mellem enkeltår, hvorfor bestandens reelle udvikling først bliver tydeligere med data over flere år.

I den sidste 19-årsperioden har den skandinaviske ulvebestanden haft en gennemsnitlig årlig tilvækst på 12 procent. Bestanden er øget fra totalt ti til 74 familiegrupper og par, og antal dokumenteret hvalpekuld er øget fra seks til 43 i samme periode.

.

.

Næsten udryddet

Ulven var praktisk talt udryddet på den skandinaviske halvø i 1960-årene. Dagens bestand i Norge og Sverige er af finsk-russisk oprindelse og etablerede sig i Syd-Skandinavien i begyndelsen af 1980’erne. Gennem hele 80’erne var der bare en enkelt familiegruppe, og der var aldrig mere end totalt 10 ulve i Skandinavien. I 1990 ankom imidlertid en ny han fra den finsk-russiske bestand. En ny familiegruppe blev etableret og bestanden øges rask gennem hele 1990’erne med flere nyetableringer og en årlig tilvækst i antal ulve på mellem 25 og 30 procent.

I nyere tid blev hvalpekuld for ulv med helnorsk tilhørsforhold første gang påvist i 1997, mens første kuld på tværs af rigsgrænsen blev født i 1983. Ved årtusindeskiftet var den skandinaviske ulvebestanden på mellem 70 og 80 dyr og er fortsat i vækst. Væksten aftog noget hen over årene 2000 og frem, blandt andet på grund af øget lovlig og ulovlig jagt.

.

.

Præget af indavl

Genetiske analyser har vist at ulven i Norge og Sverige er præget af indavl. Frem til 2008 nedstammet hele den skandinaviske bestand fra kun tre dyr. Data tyder på at den lave genetiske variation giver effekter som reduceret reproduktion, lavere overlevelse af hvalpene eller en kombination af begge dele.

De sidste år er der imidlertid registreret nye indvandrere fra den finsk-russiske bestand både på norsk og svensk side. Den skandinaviske ulvebestanden kan nu føres tilbage til syv indvandrende ulve fra den finsk-russiske bestand, og deres produktion af hvalpe har bidraget til en reduktion i graden af indavl.

Kilde: rovdata.no

.

Danmarks ulve: Nyt om ulvene – Miljøminister: Ulvene er ufarlige for børnene

.

You may also like...