Norge: Ulve-hysterisk parti dominerer debatten

Klima- og miljøminister Ola Elvestuen

Klima- og miljøminister Ola Elvestuen skal snart afgøre klagerne ombeskydning af ulv indenfor ulvezonen. Det bidrager nok til det maniske rovdyr-fokus, som Senterpartiet udviser for tiden – de har nylig brugt både dokument 8 – forslag og spørgetime til at råbe højt om hvor vigtig det er at Norge næsten ingen rovdyr har.

Partileder Vedum påstod i spørgetimen at antallet af ulv er”eksploderet” og at statsrådet er forpligtet til at regulere ulvebestanden “ned til bestandsmålet” (4-6 ungekuld).

 Det er både forkert og absurd.

Ingen rovdyrbestand i Norge er “eksploderet” – alle rovdyrarterne er derimod meget fåtallige og flere befinder sig nær deres udryddelse. For vinteren 2016/2017 blev ulvebestanden beregnet til blot 430 ulve i Skandinavien, allerede for 2017/2018 var antallet gået ned til 410 ulve. Siden 2014/2015 er ulvebestanden i Sverige mindsket med ca 26% og Sverige åbner derfor ikke for licensjagt i år.

.

.

Der blev registret 105-112 individer af ulv i Norge sidste vinter, hvoraf54-56 blev registret i helnorske revir. I år blev der registret 115-116 individer af ulv i Norge, hvoraf 70-71 blev registret i helnorske revir. Dette tal inkluderer ikke de 28 døde ulve, som blev skudt i Norge sidste vinter – det højeste antal ulve skudt siden ulven blev fredet i 1971.

Desuden er yderligere 13 ulve blevet registret døde siden 1. april. Man må også medtage, at efter sidste vinterens tælling er 13 alfadyr sporløst forsvundet. I fem af revirerne er både hannen og hunnen borte. I tre revir er et af dyrene forsvundet. De mest stabilt reproducerende revirer i Norge – Osdalen og Julussa – hvor der blev taget liv i vinteren 2018.

Senterpartiet ynder at sige at dersom “bestandsmålet er nået”, er det en forpligtelse at skyde ulve. Men det er ikke holdbart hverken biologisk eller juridisk. For et år siden lagde Oslo Tingsret til grund, at opnåelsen af bestandsmålet ikke medfører at man er fri til at skyde ulv, og langt fra at det skulle være en “forpligtelse”. Samt at opnåelse af bestandsmålet i sig selv ikke vil sikre ulvebestandens overlevelse. Det at bestandsmålet er opnået, siger ingenting om hvorvidt en betydelig reduktion af bestanden vil true dens overlevelse.

.

.

Bestandsmålet siger kun noget om Stortingets tunnelsyn på de vilde dyr.

Miljødirektoratet kunne i sin faglige anbefaling til departementet ikke udelukke, at beskydningen af 43 ulv denne vinter vil true overlevelsen af den skandinaviske ulvebestand.

Og dette selv om der skulle fødes tilstrækkelig med hvalpekuld i 2019 for at opnå bestandsmålet… “efter nedskydningen af tre ulvefamilier indenfor ulvezonen. Bestandsmålet er et politisk vedtaget som må balanceres medandre politiske vedtagelser, og kan ikke gives som et selvstændigt grundlag for beskydning af ulvene.

Den skandinaviske ulvebestand lider af en høj grad af indavl og det at nye ulve fra Finland og Rusland kan vandre ind, er meget vigtig for at sikre overlevelsen af bestanden. Bare for nogen uger siden aflivede staten endda en genetisk vigtig ulv i Finnmark.

Hvis staten ikke evner at tage vare på ulvene, er det bred enighed mellem forskerne, at ulvebestanden må kunne vokse til flere tusinde ulve for at den kan overleve.

Beskydningen af ulv indenfor zonen hjælper ikke med at få tabene ned udenfor zonen. Tabene, som opstår udenfor zonen årlig, viser desuden, at beskydningen ikke er en effektiv måde at forebygge skadesituationer. Forudsætningen om at skyde er det mest effektive tiltag for at forebygge tab til ulvene, støttes ikke af de videnskabelige undersøgelser. Tværtimod – kan beskydningen øge tabene i andre områder.

Det må derfor være et skifte i fokus for at lave de rette tiltag, som faktisk vil forebygge skader. Disse indebærer ændringer i beitepraksis som gør arealer mindre tiltrækkende for ulv, en mere omfattende brug af hyrder og ikke mindst arbejdet med at øge accepten for tilstedeværelsen af ulve.

Flere land har fungerende løsninger hvor tabstallene pr. rovdyr er lavere end i Norge, selv om rovdyrbestandene er større i antal.

Hvis det tillades beskydning af ulv indenfor ulvezonen, vil også princippet om areal-differentieret forvaltning blive væsentlig svækket

.

.

Det er kun 5% af Norges landareal som er “tildelt” ulven.

Den allerede lovstridige nul-tolerance overfor ulve udenfor ulvezonen – noget som betyder, at alle ulve. som bevæger sig udenfor ulvezonen bliver skudt uden at de faktisk har gjort nogen “skade”.

Da er det endda vigtigere, og et absolut minimum, at ulven får lov at leve i fred i disse begrænsede områder som kaldes ulvezoner. I den betydning kan ulvezonen nok opfattes som et reservat. Det er en beskyttelseszone for en truet art – og omfatter en meget lille del af norsk areal. Det skulle bare mangle, at et kritisk truet dyr ikke er beskyttet i beskyttelseszonen.

Hvis det tillades beskydning af ulv indenfor ulvezonen, vil også princippet om areal-differentieret forvaltning blive væsentlig svækket. Man kan da sige, at forudsigeligheden for alle dem som vil have ulven, vil blive fjernet.

Når et ønske om jagt med hund i ulvezonen kan siges at være en “offentlig interesse”, da burde det ikke være nogen tvivl om, at et ønske om at have en levedygtig ulvebestand i Norge selvsagt – og i større grad – udgør en væsentlig offentlig interesse.

En interesse som kan siges at være et lovbeskyttet krav i selve Grundloven. En interesse som flertallet af befolkningen i Norge står bag – det er mere end 60% af befolkningen, som vil have ulv i Norge, også i de områder, hvor de selv bor.

NOAH håber Miljødepartementet respekterer denne offentlige interesse og fortsætter med at beskytte ulvene indenfor ulvezonen – og at Stortinget respekterer dette og respekterer flertallet i befolkningen.

Kilde: ostlendingen.noKilde: dagsavisen.noKilde: Indre.no

You may also like...