Norge: Med løgne skal ulven dræbes

Politiker, som Trygve Slagsvold Vedum, tvinger folk til at overveje, hvor psykisk afvigende normalen, de kan tillade deres politiker at være…!?!?

.

Af Torgny Skogsrud

Den 10. september 2017

 

At en mand i sin stilling argumenterer mod ulven, som er en rødlistet dyreart og som befinder sig på kanten af udryddelse i vores land, med folkloristiske skrøner og oplagte løgne, uden at journalisterne angriber ham for det, er ganske oprørende.

Trygve Slagsvold Vedum er Senterpartiets leder og en central politiker som kan komme til at sidde i regeringen efter valget. Stort set har han væltet ud med løgne uden modsigelser fra andre, end sine politiske modstandere.

Det har gjort ham modigere. 

At hans politiske modstandere modsiger ham med eller uden gode argumenter, er jo sådanne ting vi er fortrolige med. Men dette handler om utvetydige løgne, som baserer sig på at folk ikke ved, eller ikke vil vide.

Med andre ord, handler det om rå landdistrikts populisme. Det kan opfattes som useriøst at karakterisere hans udtalelser som løgner, men der findes ikke noget andet ord for det.

Og han ved bedre end han påstande. Derfor vil jeg gerne gå igennem nogle af hans almindeligste påstande:

.

Senterpartiets leder Trygve Slagsvold Vedum

.

Påstand nr. 1.

Ulven er en lystmorder.

Det slippes ca. 2.000.000 får på græs årligt.

Svar: For det første kan ingen rovdyr karakteriseres som mordere eller lystmordere. I så fald bør vi først tage os af slagtere og jægere, men det vil vi selvfølgelig ikke. Når vi ved at rovdyr er skabt for at nedlægge, aflive og spise sit bytte bør vi alle og særligt politikere, afholde sig fra en sådan tendentiøst snak.

Men der er noget andet, der er afgørende her: Ulven er en af de store rovdyr, der tager mindst får. Bjørn, los (Lynx) og jærv (Wolverine), selv Kongeørnen tager langt flere får.

Hvorfor ulven tager flere, når den først angriber, er at vores almindeligste får (sau), som kaldes Norsk Kvit Sau, er opdrættet til at give største muligt afkast af investeringen, og ikke for at tilpasse fåret til naturen.. Ulven, som ellers tager store dyr som elg og moskus, må gøre en betydelig indsats før dyret er nedlagt. Det er nok årsagen til at jægerne, som slet ikke er næringsdrivende, er så stærkt engageret mod ulven.

Når den angriber vores almindeligste får, kan det sammenlignes med at slippe småbørn ind i en slikbutik. Adrenalin og jagtevnen er stor og derfor nedlægges flere dyr. Men det er kun lokalt at skaderne opleves som store. Når det bliver formidlet i medierne, får man indtryk af, at vi står overfor et stort og landsdækkende problem. Men det er en betydelig overdrivelse.

Det slippes ca. 2.000.000 får på græs årligt. Ca. 130.000 dør. 1.5% af disse er dokumenteret taget af rovdyr, og ulven er som nævnt det af rovdyrene som tager færrest får. Og når ulven tager færrest får af de store rovdyr, bliver den totale procentandel mikroskopisk. Jeg kan ikke se andet, end at det ville være rigtigere at fårebønderne havde fokus på de andre og langt mere betydelige dødsårsager, som (beitedyrene) fårene er udsat for.

 

Påstand nr. 2:

Jaktleder Arne Sveen ved en død ulv ved tidligere ulvejakt i Hedmark.

Trygve Slagsvold Vedum anklager Klima og Miljøminister Vidar Helgesen for ikke at lade sig instruere af lokaldemokratiet og vildtnævnenes bestemmelser om at tage ud store mængder ulve, (uden at der er påvist skader).

Svar: Dette er så at vende den faktiske situation på hovedet.

Stortinget har forpligtet sig overfor Bernkonventionen og andre internationale instanser. Og det er hvad Helgesen må forholde sig til. Udsagnet er med andre ord baseret på en grov løgn, og bidrog til det ulvehysteri vi havde i vinter.

Noget andet er at det ophidser til en unødvendig konflikt mellem by og land. Men meget kan tyde på, at det er netop var hvad Slagsvold Vedum ønskede.

 

Påstand nr. 3:

Slagsvold Vedum snakker om den svenske dyrepasser som blev dræbt af ulve indenfor indhegningen i en dyrepark som et eksempel på hvor farlig ulven er.

Svar: Dette er en uansvarlig tilsnigelse, da ulve i dyreparker og ulve i naturen, er to vidt forskellige ting. Dyreparkledelsen måtte i dette tilfælde tåle stærk kritik for at have bragt kvinden i en sådan situation.

Ingen ulv har været i nærheden af at være truende mennesker efter at den kom tilbage vore fauna.

 

Påstand nr. 4:

Ulv (Canis lupus)

Når Vedum møder argumentet om at ingen ulv har dræbt mennesker de sidste 200 år, smiler han glad og svarer at det er slet ikke mærkeligt, da det ikke har været ulv i Norge i den tid.

Svar: Dette er en klar løgn. Den systematiske forfølgelsen af ulven begyndte i 1845.

SSB’s skudpræmiestatistik viser, at det er ubetalt skudpræmier på over 6000 ulv i perioden fra 1845 til ulven blev fredet. Det fandtes med andre ord rigelig med ulv i store deler af denne perioden. 

Dette er offentligt tilgængelig statistik og denne påstand har været imødegået i medierne længe, så når en politiker fremdeles påstår at der ikke har været ulv i Norge de sidste 200 år så er det bevist løgn, intet andet.

Personer, som har så store problemer med at skille ret og forkert, og løgn fra sandhed, har ingenting i styrende organer at gøre, allermindst i en regering.

Den voksende skandinaviske ulvebestand de senere år har heller ikke ført til en eneste farlig situation mellem mennesker og ulv, andet end for ulven.

 

Påstand 5:

Jæger Peder Birkely reagerer på kombinasjonen jakt og alkoholbruk

Vedum udtaler at ulven ødelægger jagttraditioner og jagt i det hele taget.

Svar: For det første elgen ikke  jægernes kvæg, men en del ad den vilde natur, og for det andre er det en ting, som sjælden kommer frem i debatten. Dette at myndighederne så tidlig som i 1920, kom frem til det faktum, på vildtet i naturen ville blive betragteligt reduceret, fordi man havde mistet rovdyrenes udrensning af svage individer. Nu kunne disse svage individer forplante sig, og det var uheldigt for arten.

Det opstod en debat om man skulle afslutte forfølgelsen af rovdyrene, men dette blev stærkt modarbejdet af bønder og jægere. Og blev det frem til 1960érne.

I disse dage er der kommet en rygende frisk forskningsrapport som konkluderer til forveksling det samme. 

 

Påstand nr. 6.

Forklaringen om at en revirhævdende ulvestamme vil holde strejfende dyr på afstand og derved hindre udstrakte ulveangreb bliver kontant afvist af Vedum, uden nogen god begrundelse.

Til trods for der er forskningsresultater, som kan underbygger dette.

.

Få stiller spørgsmålet: Hvor psykisk syge må politikerne være?

.

Påstand nr. 7.

Ulven bliver stadig mere nærgående og skræmmer folk.

Svar: Det som skræmmer folk er faktisk Vedum og hans ligesindede, som stadig skaber folkloristiske myter om ulven og ophidser til frygt.

 

Påstand 8:

Den gamle påstanden om at ulven ikke er norsk.

Villrein (Rangifer tarandus) er utbredt over store deler av den nordlige halvkule, både i Europa, Asia og Nord-Amerika. Den underarten vi har i Sør-Norge er fjellrein, også kalt tundrarein (Rangifer tarandus tarandus).
Som navnet tilsier lever fjellreinen stort sett nord for barskoggrensa eller i alpine områder.
I løpet av de siste 20-30 årene er verdens samlede villreinbestand redusert med om lag 40%. Og da den internasjonale naturvernunionen (IUCN) nylig oppdaterte den globale rødlista for truete arter rykket villreinen inn som nykommer på lista med statusen sårbar (VU).

Svar: Det er ingen tvivl om at den skandinaviske ulve altid har haft en løbende tilgang af sibirsk ulve, som har en minimal ulighed i gener, da det norske landskab fra Elverum og nordover faktisk er en del af den russiske Taiga.

Andre dyr som ren, elg, bjørn, jærv og los vandrer frit over grænsen, som ikke findes i deres virkelighed.

Dertil kommer fuglene.

Men Vedum fastholder sine løgne om de faktiske forhold og de vil til slut blive til en slags sandhed.

Om vi skulle komme til at udrydde de norske elge, ville elgene umiddelbart begynde at strømme ind fra Sibirien, uden at det ville plage nogen, at de var russiske.

Vedum påstår også at ulven er sat ud, Det er blevet grundigt tilbagevist fra forskningsmiljøer.

Og når man ser hvor dygtig ulven er til at bevæge sig over store afstande, falder disse konspirationer af sig selv til jorden.

 

Man kan sige at sproget og myterne er ulvens største fjende, i den betydning, at det er hvad folk som Trygve Slagsvold Vedum bruger mod den.

Gamle ord og vendinger, klicheer og myter fra folkloristiske fortællinger.

Alt bliver lagt frem som sandheder. Lignende manipuleringer er tidligere blevet brugt i historien mod folkegrupper, jeg ikke finder grund til at nævne her.

Kilde: dagsavisen.no

You may also like...