Norge: Galskaben fortsætter og truer 10.000 år gammel vildren-stamme

Villrein (Rangifer tarandus) er utbredt over store deler av den nordlige halvkule, både i Europa, Asia og Nord-Amerika. Den underarten vi har i Sør-Norge er fjellrein, også kalt tundrarein (Rangifer tarandus tarandus). Som navnet tilsier lever fjellreinen stort sett nord for barskoggrensa eller i alpine områder. I løpet av de siste 20-30 årene er verdens samlede villreinbestand redusert med om lag 40%. Og da den internasjonale naturvernunionen (IUCN) nylig oppdaterte den globale rødlista for truete arter rykket villreinen inn som nykommer på lista med statusen sårbar (VU).

.

Galskaben fortsætter i Nordfjella

Jenny Rolness

Dyrenes Rett

Publiceret: 04.03.2019

 

 

Et uhyggeligt scenario udspiller sig i Nordfjella, hvor mandskab med snescootere og helikopter er sat ind i en ny nedskydning af vildrener.

55 voksne ren-bukke i zone 2 måtte lade livet i foråret for at sikre flere Skrantesjuke/CWD-prøver. I dag er der 64 procent sandsynlighed for at flokken er smittefri, men målet er 90 procent smittefrie i løbet af 2019.

Bliver der fundet dyr med CWD betyder det slut på de sidste vildtlevende vildrener i Nordfjella, en stamme der har eksisteret siden den sidste istid.

Derefter står Hardanger-vidderne for tur.

Myndighederne vil gå hårdt til værks også der, i første række ved at skyde så mange voksne bukke som muligt, hvor der er højest risiko for CWD hos voksen bukke.

De har tilkendegivet, at det i teorien er forsvarligt at udrydde hele bestanden af voksne bukke, og så lade ungdyrene parre hunnerne. Dette til trods for at forskningen understreger betydningen af voksne bukker.

.

.

Den femtende nordiske forskningskonference om ren og rendrift udtaler: “Videre vil tilgængeligheden af bukke under brunsten kunne påvirke hunnernes organisering og fordeling. Er der mange storbukke i flokken, kan dette føre til at hunnerne holder sig mere samlet og bliver mindre forstyrret af ungbukkene.

Dette kan øge risikoen for en synkron kalvning, en højere drægtighedsprocent og påvirkning af kælvningstidspunktet.”

.

.

Fødevaremyndigheden indrømmer, at en hård beskydning af voksen bukke kan påvirke strukturen i vildrenflokken, men bare midlertidig.

De ser bort fra at et forskudt kælvningstidspunkt og svage kalve ikke bare vil føre til øget lidelser for kalvene, men også kan give langsigtede negative følgevirkninger, ved at kalvene som overlever selv kan blive ophav til svage og sent fødte kalve – en ond cirkel som kan blive vanskelig at bryde.

Der findes mange måder at rasere en vild rensdyr-bestand på.

Gennem hele processen, fra nedskydningen af over 1400 rensdyr i zone 1 og frem til dagens bukkejagt, har Fødevarestyrelsen og det norske miljødirektorat tilsidesat den lokale vildrenforvaltning og kørt sit eget destruktive løb.

De som kender til vildren og vildrensområdet bliver ikke hørt. Fødevaremyndigheden har travlt og vil have prøverne nu – koste, hvad det koste vil.

Her betyder dyrevelfærd og dyrenes naturlige værdi lidt eller ingenting.

.

.

Det sætter på ny gang i motoriseret færdsel og jagt i vildrenernes område, på en tidspunkt, hvor dyrene er ekstra sårbare. Hun-renerne er drægtige og skal kalve om et par måneder, og det er fortsat i vinter i højfjeldet, hvor dyrene trænger til ro for at spare på kropreserverne for at overleve.

Miljødirektoratet indrømmer at “den samlede belastning på vildren-stammen er vurder til at være betydelig, men alligevel er acceptabel.”

Nationalpark bestyrelsen bad i februar 2017 skiløbere om at lægge turen udenom vildrenens områder i Vest-Jotunheimen.

Begrundelsen var: “Det koster vildrenerne energi hver gang de må flygte. Så de til slut trækker de væk, og hunnerne taber kalven de bærer på, eller de går til grunde. Nogen holder på kalven, hvor begge så går til grunde.”

Nu handler det om helt andre forstyrrelser end skiløbere.

Mange frygter en gentagelse af dyretragedien fra forrige runde, hvor dyrene var på konstant flugt, flokke søgte tilflugt på fjeldtoppe, hvor de stod i hårdt vejr og uden mad i dagevis for at komme væk fra jægerne, og dyr blev drevet ud i ukendt terræn, hvor de blev fanget i sneskred.

.

.

Før jagten, havde regeringen radiomærket 15 vilde rensdyr i flokken, for at være i stand til at følge dyrene og styre dem med helikopter, hvis de bevæger sig i den forkerte retning.

Med andre ord, mere stress og jagt på dyr, der normalt ville blive givet fred på dette tidspunkt, for ikke at nævne – øget risiko for, at dyr på flugt kommer til nye områder, med en potentiel risiko for spredning af smitte til nye områder og nedskydning endnu flere dyr som følge heraf.

Tiden vil vise hvor langt Fødevaremyndigheden og Miljødirektoratet vil gå i forsøget på at udrens Norge for CWD.

Vi frygter at vildrenen bliver set som et lille offer i den sammenhæng. De har givet sig selv frie hænder til at bryde dyrevelfærdsloven og naturmangfoldloven, i forsøg på at udrydde en smitte, som i næste omgang kan give dem frie hænder til at udrydde vildrenen i Norge.

Eftertiden vil trolig dømme dem, hvor samtiden kan stoppe dem.

Kilde: nationen.no

.

Ulve holder bestandene ned på naturligt niveau, og dermed risikoen for smitsomme sygdomme.

Norge: Rovdyr tager syge dyr…! 30.000 hjortedyr skal skydes og testes for Skrantesjuke (CWD)

.

You may also like...