Norge: Domsafgørelse for bjørnedrab og dyreplageri af ulve

Blandt jæger velkendte Jens Ulrik Høgh, Sverige – “Jagt er ikke en lovsikret ret, vi har, men et privilegium baseret på samfundets tillid til, at vi som jægere kan opføre os ansvarligt”.

Spørgsmålet er om jægerne indfrier denne tillid?

.

En sen juli aften i 2009 skød en fårebonde, og meget profileret friluftsmand og naturfotograf, en hanbjørn i Sjølisand i Rendalen kommune.

Af Politiadvokat Henning Klauseie, Hedmark politidistrikt

 

Han meldte efter kort tid sig selv til politiet. Han hævdede, at han havde skudt bjørnen i lovlig nødværge.

Manden havde nogle får i en indhegning i nærheden, og han mente at bjørnen var en fare for fårene. Bjørnen blev anskudt ved det første skud, og måtte derfor vurderes som farlig. To af skuddene blev løsnet langs hovedvejen, som går langs Storsjøen. Kort tid senere blev bjørnen skudt og dræbt ude i Storsjøen.

En patrulje fra Nord-Østerdal politidistrikt rykket umiddelbart ud samme nat med en patrulje fra Nord-Østerdal.

Politiets efterforskning viste at bjørnen var skudt på en afstand på minimum 211 meter. Bjørnen var aldrig i umiddelbar nærhed af fårene i indhegningen.

Bjørnekroppen blev obduceret ved veterinærinstituttet i Trondheim af professor Schulze. Det viste sig at være en ung hanbjørn på omkring 60 kilo som endte sine dage i Storsjøen i Rendalen denne juli aften.

Norge/Sverige: Ulv dør overvejende på grund af mennesker (rapport fra 2004)

 

Efter anklagemyndighedens beslutning foretog politiet en ransagning af ejendommen. Der blev fundet en række meget interessante beviser.

Blandt det beslaglagte fandtes en film optaget af føreren af en bil, der kørte meget tæt etter en flok med fire ulve.

Kørslen varede i over otte minutter, og ved flere situationer var bilen så tæt på ulvene, at den bagerste af ulvene «blev borte» foran frontpartiet på bilen.

Sigtede tilstod under afhøringen, at det var han som havde kørt og filmet, men han mente at dette ikke var strafbart. Formålet med optagelserne var at dokumentere, at det fandtes umærkede ulve i Osdalsflokken, som forvaltningen angivelig ikke havde kendskab til.

Sverige: Dalarna er et sort hul med krybskytter

 

Artikelforfatteren og en pensioneret polititjenestemand, som har hytte i området, foretog senere en inspektion og fandt strækningen, hvor kørslen havde fundet sted.

Vore undersøgelser viste at bjørnen var forfulgt over en strækning på mindst 5.110 meter.

Baseret på disse kendsgerninger må hastigheden i gennemsnit have været mindst 37 km/t.

Politiet gennemførte også en meget grundig åsteds-undersøgelse kort tid efter beskydningen af bjørnen, og dette var et afgørende moment ved påtalevurderingen, og senere ved domsafsigelsen.

Kriminaltekniker Finn Hilmarsen fra Tynset Lensmannskontor stod for denne undersøgelse.

Norge: Forgiftning af Norges største ulveflok kan skyldes hævn

 

Ransagningen, som blev gennemført efter beslutning fra anklagemyndigheden, var helt afgørende for at afdække overtrædelsen af dyreværnsloven ved at køre i bil efter ulvene.

Så vidt vides er ingen tidligere blevet dømt for at have forfulgt rovdyr på den måde med bil, men fra regionale medieopslag er det kendt at tilsvarende forhold har sket også andre steder.

.

Sverige tillader dyremishandling

.

Betydningen af at anvende strafferetslige proceduremæssige instrumenter er indlysende i denne type sager.

Hovedforhandlingen i sagen blev gennemført på Åkrestrømmen i Rendalen i begyndelsen af juli 2010 med stor interesse fra medierne og lokalbefolkning.

Artikelforfatteren var påtaleansvarlig i sagen, og retsforfulgte sagen i Nord-Østerdal Tingrett. Leder af afdelingen Terje Bø fra Direktoratet for naturforvaltning og professor i veterinærmedicin Jon M. Arnemo mødte som sagkyndige i retten.

Det blev nedlagt påstand om fængsel i 21 dage, inddragelse af riflen, inddragelse af værdien af en bil samt tab af retten til at udøve jagt og fangst for en periode på tre år.

Antallet af ulve i Sverige fortsætter med at falde – og er helt udslettet i store områder

 

Sagsøgte blev dømt for ulovlig fældning af bjørnen, for dyremishandling ved at jage ulve i bil og for at have skudt langs den offentlige vej.  Retten lagde til grund at domfældte ikke havde prøvet mindre indgribende virkemidler for at skræmme bjørnen eller værne fårene. Kørslen blev anset som en overtrædelse af dyrevelfærdsloven.

Han blev «under betydelig tvivl» kun dømt til betinget fængsel i 36 dage samt en bøde på 7.000 kroner. I tillæg blev riflen inddraget til fordel for statskassen. Han blev også fradømt retten til at udøve jagt og fangst i to år.

Domstolen var især bekymret for generel prævention. Domfældte blev frifundet for krav om inddragning af værdien af bilen han brugte til at forfølge ulveflokken.

Dommen fra Nord-Østerdal Tingret er offentlig tilgængelig på www.lovdata.no, se TNOST-2010-57617.

Sverige: To mænd flygtede på snescooterne efter jagtforbrydelse i Dalarna

 

Domfældte ankede til Appelretten, som efter kort tid nægtet at behandle anken.

Han ankede videre til Højesteret og hævdede, at Appelretten havde begået fejl i deres vurdering af anken.

Højesteret forkastet anken den 13. oktober 2010. Domfældte gav sig ikke med denne afgørelse, men bad Højesteretten om at omgøre sin egen afgørelse.

Hvilket Højesteret nægtede, og dommen er nu gældende.

Havde anken blevet realitetsbehandlet ville anklagemyndigheden på ny havde nedlagt påstand om ubetinget fængsel.

Efter at Landsretten havde nægtet at behandle anken udtalte domfældte til lokalavisen Østlendingen, at han anbefaler andre som har dræbt rovdyr, om ikke at melde det til politiet.

Politiet har i tillæg også behandlet forvaltningssagen knyttet til domfældtes øvrige skydevåben. Våbentilladelsen blev tilbagekaldt. Klage over dette forhold er forkastet af Politidirektoratet.

Sverige: Jagtforeninger eller forbryderorganisationer?

 

I Hedmark findes alle typer rovdyr, og der er vedvarende konflikter mellem landmænd og rovdyr.

Holdningerne som fremkom i medierne i forbindelse med sagen viser, at politi og anklagemyndighed har udfordringer knyttet til opdagelsen af overtrædelser.

Opdagelsesrisikoen for miljølovbrud er generelt lille, og viljen til at snakke i miljøet er meget begrænset.

Kilde: okokrim.no

You may also like...