Nedskydningen af politi i USA fortsætter

usa police

.

Tre betjente er dræbt og tre sårede, mens en gerningsmand er blevet dræbt.

Tre betjente har mistet livet, mens yderligere tre er sårede efter et skyderi nær hovedvejen Old Hammond i udkanten af Baton Rouge i delstaten Louisiana i USA.

.

.

Ifølge den lokale sherif i Baton Rouge er en mistænkt gerningsmand død, mens yderligere to menes at være på fri fod.

– Vi ved, at der er mere end en mistænkt. Derfor ser vi grund til at advare borgere i området, siger L’Jean McKneely, der er talsmand for det lokale politi.

.

.

Han oplyser, at politiet har sendt en robot ind for at undersøge, om der kan være sprængstoffer på gerningsmanden.

Ifølge CNN mener politiet, at de mistænkte på fri fod kan være iført militærtøj og muligvis masker.

Alarmopkaldet kom lige efter klokken ni i morges, hvorefter flere betjente blev meldt sårede. To af dem er blevet indlagt på et nærliggende hospital, den ene i kritisk tilstand.

.

.

Ifølge den lokale tv-station WAFB hørte et vidne mellem 25-30 skud i nærheden af tankstationen B Quick .

– Jeg gik ud på gaden for at se, hvad der foregik, og der lå en mand på gaden. Jeg gik ud fra, at han var død, fordi han ikke flyttede sig.

Ifølge vidnet begyndte skyderiet allerede inden, politiet ankom til gerningsstedet.

Området var ifølge politiet under kontrol kort efter klokken 10, men det betragtes stadig som et aktivt gerningsted . De lokale myndigheder opfordrer derfor til, at man holder sig fra området.

.

.

Baton Rouge har den seneste tid været præget af spændinger mellem politiet og borgerne i byen, siden den 37-årige afroamerikanske Alton Sterling blev skudt og dræbt af politiet den 5. juli. Siden har der i flere dage været massive demonstrationer i området, hvor flere hundrede er blevet anholdt. Det er dog stadig uvist, om det har forbindelse til dagens skyderi.

.

.

Louisianas guvernør, John Bel Edwards, har udsendt en meddelelse, hvor han slår fast, at alle ressourcer vil blive brugt på at finde gerningsmændene bag skyderiet.

– Det er et et helt ubeskriveligt og uretfærdigt angreb på os alle i en tid, hvor vi har brug for fællesskab og for at hele. Vær sikker på, at alle mulige ressourcer i Louisiana vil blive brugt på at sikre, at retfærdigheden sker fyldest, siger han.

Kilde: theguardian.com

.

usa politivold 2

USA: Drab på civil med Bombe-Robot vækker opsigt – Men det bliver hverdagskost

.