Naturen skal tilbage til Livø

Regeringen og DF vil op til valget fremstå “grønne” og gøre Livø, en lille prik på landkortet, til et naturområde.

.

 

Men nu skal det være slut med statsdrevet landbrug på Livø. I stedet skal hele landbrugsarealet på i alt 110 hektar, heraf 80 hektar under plov, omlægges til lysåben, fri og vild natur.

Det skal give mere biodiversitet. Det mener regeringen og Dansk Folkeparti ifølge en pressemeddelse, som aftaleparterne sendte ud i verden 12. april. Aftalen omfatter i alt seks statsejede landbrugsejendomme: Arrenæs, Dybbøl Banke, Fussingø, Hald Hovedgård, Kalø Hovedgård – og altså Livø.

“Det er vigtigt, vi gør en indsats for at forbedre naturtilstanden, og jeg mener, at staten skal gå forrest”, udtaler Carsten Bach, Liberal Alliance i pressemeddelelsen.

.

.

På det intetanende Livø var meldingen et ubehageligt chok, som ikke har lagt sig.

Skal landbruget væk fra Livø, trækker det tæppet væk under hele øens liv, mener Jesper Lynge Bergholdt. forpagter af ’det hele minus landbruget’.

To tredjedele af den kuperede lille ø på 330 hektar ligger i sjældne og varierede naturtyper som overdrev, moser, skov og egekrat. Den sidste tredjedel drives af Naturstyrelsen som økologisk demonstrationslandbrug, Livø Avlsgaard, med anguskvæg, naturpleje og dyrkning af gamle kornsorter som emmer, nøgenbyg, spelt, enkorn.

“Den eneste danske naturtype vi mangler, er klipper”, siger Karsten Kjærgaard, statsansat bonde på Livø, som han præsenterer sig.

Kilde: landbrugsavisen.dk

You may also like...