Narcissismens børn er et stærkt undervurderet samfundsproblem

Narcissisme er blevet en folkesygdom

.

Det grænseløse samfund gør os så selvoptagede og afhængige af andres anerkendelse, at vi ikke får løst de store problemer, mener eksperter.

.

Forældre, der bilder deres tonedøve børn ind, at de sagtens kan blive sangstjerner. Teenagere, som bruger timer foran spejlet på at sminke sig til det fotografi, der er flot nok til at fremme deres image på nettet. Eller politikere, der går mere op i at få en ministerpost end at leve op til partiprogrammet.

Kilde: etik.dk/

.

.

Generationen, der gør sin værdi op i tal.

.

Konkurrencestaten lærer unge, at kun karakterer og ting, der gavner karrieren, er noget værd, mens hjælpsomhed og empati er ligegyldigt, skriver gymnasieelev.

Selvom forældre og lærere prøver at lære unge at behandle hinanden ordentligt, og at de stærke skal hjælpe de svage, opdrager konkurrencestaten os til at være egoister. Sådan skriver Anna Torp-Pedersen, der går i 3.G. i gymnasiet, i et debatindlæg i Information.

Hun oplever, at der konstant er fokus på karakterer, at være den bedste, og at ‘blive til noget’, mens hjælpsomhed, fællesskab og empati ikke tæller – for det kan man jo ikke gange sit karaktersnit op med eller skrive på eksamensbeviset, som hendes lillesøster siger.

– Alt for tidligt blev vi introduceret for de tårnhøje karaktergennemsnit til de uendeligt lange uddannelser, der alle sammen betød, at man kunne blive til noget. I vores sind blev det oversat til, at det ’at blive til noget’ kunne måles i tal på en skala, skriver Anna Torp-Pedersen blandt andet.

Der er andet her i livet end karakterer og faglig viden, prædiker vores lærere og forældre. Men budskabet har dårlige odds i en generation, der ved, at det i konkurrencesamfundet ikke er okay bare at være okay.

Når jeg sidder i min 3.g-klasse, bryder jeg mig sjældent om mig selv. Jeg har ingen tålmodighed med andre mennesker, mit svar er altid det rigtige, og jeg bliver nogle gang ekstremt irritabel, når nogen skal have noget forklaret to gange.

Det er meget mærkeligt. For jeg kommer ud af et hjem med gamle veluddannede hippier, der har fyldt fire etager ud med kærlighed, forståelse og omsorg. Mantraerne ’behandl andre, som du selv vil behandles’, og ’den stærkeste må hjælpe den svageste’, har været med til at bygge det grundlag, hvorpå jeg tog mine første skridt.

Så hvordan i alverden kan det være endt så galt?.

Kilde: information.dk

.

Man kan ikke knægte den sociale arv i almindelighed, og da slet ikke når det er kronisk!

.

De yngre lærer kæmper typisk med de samme narcissistiske personlighedsforstyrrelser, som børnene i nulteklasse, der bare er blevet mere egoistiske.

Mange af børnene er blevet mere egoistiske og taler uden den fornødne respekt for læreren, lyder det fra formanden for Børnehaveklasseforeningen.

– De mangler generelt opdragelse. Vi bruger rigtig meget tid på almindeligheder, som hvordan man taler til folk, og hvordan man gør, når man får en besked. Det er ikke en selvfølgelighed hos børn i dag, siger Pia Jessen, der selv har været børnehaveklasseleder i 20 år.

Problemet med børn, der ikke er parate til at være en del af fællesskabet i skolen, dukker op i alle egne af Danmark.

.

.

DR har været i kontakt med børnehaveklasseledere på 26 skoler. Her har de fleste oplevet, at børn umotiveret forlader klassen, har været grænseoverskridende i deres sprogbrug og mangler selvkontrol i tilspidsede situationer:

– Et barn, der siger ”gu’ vil jeg ej”, når man giver en besked eller bare vender om og går, er meget grænseoverskridende, siger Pia Jessen, der oplever, at det bliver vanskeligt at gennemføre undervisningen, når børnene taler grimt til hinanden og læreren.

Børnehaveklasseledere mener forældrene er nøglen. Altså de samme narcissistisk personlighedsforstyrrede forældre, der er årsagen til problemet.

I Randersbydelen Kristrup fortæller børnehaveklasseleder Tonie Bach:

– Der er børn i dag, der tør sige ting til lærerne, som de ikke turde for nogle år siden: ”Fuck dig og luder” er noget af det, børnehaveklasselederne her på skolen har måtte lægge ører til, siger hun.

Derfor har hun de seneste år arbejdet målrettet på at få forældrene i tale i god tid før skolestart. Hun tager simpelt hen hvert år ud i en række af byens børnehaver for at holde oplæg til forældrene om, hvad der venter børnene i skolen.

– Forældrene er nøglen til det her. Vi skal skabe et holdbart fundament for et helt skoleliv i børnehaveklasserne. Derfor kan vi ikke undvære forældrene, siger Tonie Bach.

.

De fleste af verdens ledere er alvorligt psykisk syge….!

Hvad sker der når to præ-pubertet ledere har adgang til atomvåben?

.

Når kvinder siger: “Mænd er drenge med dyrt legetøj”, mener de biler, både eller golfklubber. Og helt sikkert ikke droner, krydsermissiler og Inter-Continental ballistiske missiler.

Men nu har vi med to mænd at gøre, der gang på gang, og igen og igen, demonstrerer, at de har det samme “temperament, sprogkundskaber og samme feminine følelsesmæssige niveauer” der er alderssvarende en 12-årige præ-pubertet teenager, der er siddende med direkte adgang til de nukleare koder.

.

Nordkoreansk avis lover død og ødelæggelse for USA, hvis ikke Donald Trump “opfører sig ordentligt”.

USA’s præsident truer med atomkrig under golf-ferie

.

På Nørholm skole i Nordjylland mødte skolens nyeste elever op til første skoledag i børnehaveklassen. Det er en lille skole, hvor børnehaven er en integreret del af skolen. Derfor kender børnene til skolen og lærerne, før de begynder i børnehaveklassen. Og det tager en del af problemerne i opløbet, lyder det.

– Jeg kan godt se, at der er nogle børn, der gerne vil ses, høres og være først. Men det er ikke så markant, og vi bruger noget tid på det, når de kommer i børnehaveklasse, siger Lene Skytt, der er børnehaveklasseleder på skolen.

Ingen af forældrene, der afleverede deres børn til første skoledag på Nørholm skole har brugt tid på at gøre dem særligt klar til at skulle i skole i stedet for børnehave. Det handler om ordentlig opdragelse, er den generelle opfattelse.

– Det største ansvar ligger hos forældrene, der skal sørge for, at deres børn er godt opdraget og er klar til at gå i skole og arbejde med de andre børn i skolen, siger Simon Bøgesvang Møller, der er far til en dreng.

Han bliver bakket op af de andre forældre i klassen.

.

Det er slet ikke usædvanligt, at psykologer i dag kan være mere psykisk syg, end deres klienter.

.

– Forældrene har ansvaret. De ser deres børn som de vigtigste. Men det er vigtigt at fortælle dem, at der er andre omkring dem. Vi kan se det på vores egen datter, fortæller en mor.

Også formanden for foreningen Skole og Forældre, Mette With Hagensen, er opmærksom på problemet med de genstridige børn, og mener, at lærerne skal have forældrene med på at finde en løsning.

– De skal sige til forældrene, at ”Vi ved godt, I gør det godt, men må vi lige hjælpe jer med nogle fif og nogle tricks” og også siger, at “nu øver vi det ovre i skolen, vil I hjælpe med at øve det derhjemme.” For det her er ikke at pege fingre af enten den ene eller den anden, det er at få samarbejde mellem skole og hjem til at fungere.

Ifølge børne- og familiepsykolog John Halse, der tidligere har været formand for Børns Vilkår, ligger bolden ikke udelukkende på forældrenes banehalvdel. Skolerne skal også turde sætte grænser og sige nej til de urolige børn.

– Børnene er opdraget fra hjemmet til, at alt kan diskuteres og alt står til forhandling. Og det gør det så lige pludselig ikke i skolen, og så støder skolens forventninger til børnenes adfærd sammen med, hvordan børn er i al almindelighed, siger han.

 

Hvad er psykologi egentlig for en størrelse?

You may also like...