Når Vesten skruer forbruget op, tager de livet af andre

Kæmpe sultkatastrofe på vej på Afrikas Horn

Etiopien har i år oplevet den værste tørke i 50 år. Hvis ikke FN’s nødhjælpsappel på 9,5 mia. kr. bliver opfyldt inden februar, står mindst 12 millioner mennesker i Etiopien til at miste livet af underernæring og tørst. Årets store humanitære kriser har indtil videre gjort det svært at finde støtte til sultkatastrofen på Afrikas Horn

.

klima

.

Farah Abdi Warsameh

28. december 2015

Den værste tørke i Etiopien i 50 år har medført, at flere millioner mennesker på Afrikas Horn har mistet adgang til vand og mad. I øjeblikket mangler 10,2 millioner mennesker akut fødevarehjælp som følge af tørken, der er forårsaget af vejrfænomenet El Niño.

.

.

Hvis ikke verdenssamfundet træder til med nødhjælp nu, vil millioner af mennesker dø af underernæring omkring begyndelsen af næste år, advarer nødhjælpsorganisationer og FN.

»Det her er vores sidste chance for at nå at reagere og forhindre en humanitær katastrofe,« siger Charlie Mason, Red barnets humanitære chef i Etiopien.

.

.

FN udsendte den 11. december en nødhjælpsappel på 9,5 milliarder kroner, som skal dække omkostningerne til fødevarehjælp, rent drikkevand, kost og sundhedshjælp til de mest sårbare. Før det udsendte FN en appel om at skaffe 1,6 milliarder kroner til at gennemføre de nødvendige indsatser frem til juni næste år. Der indløb støtte fra flere internationale donorer, men i slutningen af november havde man kun nået syv procent af beløbet ifølge WFP (World Food Programme).

.

.

Værste tørke i lang tid

Tørken i Etiopien begyndte omkring marts i år, hvor den korte regntid helt udeblev. Afgrøder tørrede ud, dyr tørstede ihjel og høsten fejlede. I august i år stod 4,5 millioner mennesker derfor uden levegrundlag og blev afhængige af fødevarehjælp.

På grund af det fortsat meget svingende vejr i regionen sker det af og til, at den korte regntid udebliver i Etiopien. Derfor kom chokket først for alvor i juni, da den lange regntid på året, der løber over sommeren, også slog fejl.

.

.

»Det stoppede simpelthen bare med at regne, og alle landmændenes afgrøder døde. En masse familier måtte låne penge til at plante flere afgrøder og håbede, at det ville regne i september, men regnen kom ikke. I nogle områder plantede man tre gange, men i mange dele af landet slog høsten helt fejl,« fortæller Charlie Mason, der selv bor i Etiopien.

Konsekvenserne af den udeblevne regntid kommer til udtryk i de seneste nationale erklæringer, hvori den etiopiske regering beder det internationale samfund om hjælp. Charlie Mason forklarer, at etiopiere normalt høster i november, men i år har der stort set ingenting været at hente på markerne i store dele af landet. Millioner af mennesker er afhængige af den lange regntid, og en stor del af dem har fuldstændigt mistet deres levegrundlag, hvilket efterlader 10.2 millioner med akut behov for fødevarehjælp.

.

.

»Fødevarekrisen i august var forårsaget af, at den korte regntid fra februar til maj ikke kom. Der er syv millioner mennesker, der er afhængige af den lille regntid, og 4,5 millioner havde behov for fødevarehjælp, fordi høsten havde slået fejl. Derfor står det klart, at fraværet af den lange regntid vil have enorme konsekvenser fra begyndelsen af næste år og frem til august 2016, som det fremgik af regeringens tal fra sidste uge,« advarer Charlie Mason.

Tørke og hungersnød er et tilbagevendende fænomen på Afrikas Horn. Senest oplevede området en alvorlig hungersnød i 2011. Men sammenlignet med tidligere fødevarekriser er denne her særligt alvorlig, fordi den rammer større geografiske områder i Etiopien og områder, der er tæt befolkede.

.

.

»Under tidligere tørker var mennesker i stand til at flytte sig. Denne her tørke er anderledes, fordi den har ramt store dele i nord og også har påvirket højlandets bønder, der ikke flytter sig. De er tvunget til at blive ved deres marker. Enten regner det, eller også gør det ikke. Regner det ikke, dør de af sult, hvis ikke de får fødevarehjælp,« siger Charlie Mason.

Ligesom Red Barnet tager Folkekirkens Nødhjælp krisen i Etiopien meget alvorligt. Organisationen har aktiviteter i nogle af de områder, der er hårdest ramt. Ifølge Lisa Henry, der er katastrofechef i Folkekirkens Nødhjælp, har de modtaget meldinger om situationens alvor siden i sommer. Derfor har de brugt alle deres ressourcer til at omfordele mad til de områder, der intet forsørgelsesgrundlag har.

»Siden i sommer er tallene vokset meget støt. Vi ser allerede børn og husdyr, der dør. Når dyr og børn dør, så rejser vi nødhjælpsflaget, for så ved vi, at situationen er meget alvorlig,« siger Lisa Henry.

.

.

Vi griber ind for sent

I midten af 80’erne, da en kæmpe hungersnød hærgede på Afrikas Horn og igen under hungersnøden i 2011, blev verdenssamfundet kritiseret for først at træde til med hjælp, da det var for sent for rigtig mange mennesker. Selvom den etiopiske regering i år har været tidligt ude med advarselsrapporter, mangler der stadig at blive finansieret mere end 90 procent af målet i nødhjælpsappellen fra FN.

Beregninger viser, at man kan spare otte millioner dollars om dagen, hvis man griber ind nu og forhindrer mennesker i at sulte, i stedet for at vente til, at det er et spørgsmål om akut behandling for alvorlig underernæring. Det viser en response-plan fra den etiopiske regering og FN.

.

.

Ifølge Charlie Mason vendte de fleste regeringer det blinde øje til, da den etiopiske regering bad om hjælp i august. Han peger på, at det skyldes, at tørke er almindelig i denne region, og at det var svært at få omverdenen til at indse, at der ikke var tale om en almindelig tørke, men en usædvanlig, national tørke. Samtidig har det været et spørgsmål om prioritering af pengene på landenes finanslove.

»Det, vi hører fra regeringer rundt omkring, er, at de i august ikke havde flere penge i kassen til humanitær hjælp i år,« siger Charlie Mason.

Med den eskalerede krig i Syrien og flygtningestrømmene i Europa, har 2015 været et år med store katastrofer, der i høj grad har taget det internationale samfunds opmærksomhed. Netop derfor har det været problematisk at få finansiering til at afværge en humanitær krise på Afrikas Horn, lyder det fra seniorrådgiver for Folkekirkens Nødhjælp, Nils Carstensen.

.

.

»Puljen af midler følger ikke med summen af katastrofer, så det bliver i den grad et spørgsmål om prioritering. De kriser, som af den ene eller den anden grund i forvejen har politikernes interesse, har nemmere ved at få finansiering end det, der sker på Afrikas Horn, hvor der ikke er nogen sikkerhedspolitiske eller andre umiddelbare interesser,« siger Nils Carstensen.

Etiopien er langt væk

Han mener, at det er muligt at skride ind nu og afbøde konsekvenserne, men at sandsynligheden for, at vi gør det i tide, er meget lille.

»Man kunne godt gå hurtigere og bedre ind og afhjælpe konsekvenserne af tørken. Men det rammer på et tidspunkt, hvor både fundraising og opmærksomhed er bundet op andre steder,« siger Nils Carstensen.

.

.

Det er seniorforsker, der forsker i naturressourcer og udvikling ved DIIS Ian Christoplos enig i.

»De fleste regeringer, især i Europa, siger, at al humanitær hjælp skal bruges steder, der er tæt på dem selv for at undgå flygtningebølger. Etiopien er langt væk, så det vil naturligt nok ikke være i fokus,« siger Ian Christoplos.

Han har været med til at redigere bogen New challenges to food security, from climate changes to fragile states og påpeger, at den helt ekstreme forandring i regntiden og vejret som følge af klimaforandringer gør, at det internationale samfund bør have et stærkt beredskab klart. Også selvom Etiopien på mange områder er et land i positiv fremgang og er kommet langt i forhold til at forebygge konsekvenserne af tørker.

.

.

»Regeringen har udviklet sikkerhedsnetprogrammerne, der hjælper 8 millioner etiopiere og er en stor succes. Men problemet er, at der er 10 millioner mere, der er i stor risiko for at miste livet på grund af tørken,« siger han og advarer mod at tro, at Etiopien kan klare det hele selv i kriser, der har så stort et omfang som denne.

»Det nytter ikke at falde tilbage på den gamle vane med ikke at reagere på tidlige advarsler,« siger Ian Christoplos.

.

Klimaforsker James Lovelock: Om senest 20 år bliver livet for alvor til et helved

.