Myanmar laver aftale om at tage Rohingya-flygtningen tilbage

.

Bangladesh og Myanmar har underskrevet en aftale for returnering af hundreder af tusinder af Rohingya flygtninge, der har fundet husly i grænsen byen i Cox’s Bazar efter en brutal udryddelsesaktion af militæret.

Myanmars udenrigsministerium bekræfter underskrivelsen af aftalen torsdag, uden at frigive yderligere detaljer.

Aung San Suu Kyi mødes torsdag med kollega i Bangladesh for at drøfte hjemsendelse af rohingyaer.

Myanmar og Bangladesh har indgået en aftale om hjemsendelse af flygtninge fra det muslimske rohingya-mindretal.

Det oplyser en højt placeret embedsmand i Myanmars indvandrings- og befolkningsministerium.

.

.

“Vi er klar til at tage dem tilbage hurtigst muligt efter Bangladesh sender informationer tilbage til os,” sagde generaldirektøren for Myanmars ministerium for indvandring og befolkning, Myint Kyaing, og henviser til registreringsformularer Rohingya skal udfylde med personlige oplysninger før hjemsendelse.

Al Jazeera’s Scott Heidler, rapportering fra Yangon, sagde aftalen var resultatet af internationalt pres på Myanmar.

“For Myanmar det er meget vigtigt, fordi det viser nogle fremskridt i Rohingya krise,” sagde Heidler.

Torsdag mødes Myanmars udenrigsminister, Aung San Suu Kyi, der også er de facto leder af landets regering, med Bangladeshs udenrigsminister, for at blive enige om vilkårene.

.

.

Flygtningene skal udfylde skemaer med personlige oplysninger, inden Myanmars myndigheder kan behandle deres sag.

Detaljerne i aftalen mellem Myanmar og Bangladesh er endnu ikke kendt.

Over 600.000 rohingyaer er i de seneste tre måneder flygtet fra delstaten Rakhine i det nordlige Myanmar over grænsen til nabolandet Bangladesh.

Suu Kyi og hendes regering har været under massivt internationalt pres for at stoppe militærets operation i Rakhine-delstaten.

Mange af rohingya-flygtningene har berettet om drab, voldtægt og andre voldsomme overgreb fra sikkerhedsstyrkernes side.

Onsdag brugte den amerikanske udenrigsminister, Rex Tillerson, for første gang betegnelsen “etnisk udrensning” for at beskrive, hvad der foregår i den nordlige delstat Rakhine i Myanmar.

.

.

USA’s udenrigsminister, Rex Tillerson, gik så langt som til at tage ordene “etnisk udrensning” i sin mund for at beskrive, hvad der foregår i den nordlige delstat Rakhine i Myanmar.

– Vi udtrykker vores dybeste bekymring med de seneste hændelser i Myanmars Rakhine-stat og de voldelige, traumatiske overgreb rohingyaer og andre har gennemlevet, meddeler ministeriet.

Tillerson lægger skylden på Myanmars hær og væbnede lokale grupper for det, han betegner som rohingyaernes “utålelige lidelser”.

USA ville som det første indstille militær assistance til hærenheder og officerer involveret i overgreb mod rohingyaer.

Under et besøg i Myanmar i sidste uge opfordrede Tillerson landets regering til at tillade en uafhængig undersøgelse af urolighederne og retsforfølge de ansvarlige for overgreb.

.

.

– Efter en nøje og grundig analyse af de tilgængelige kendsgerninger er det tydeligt, at situationen i den nordlige Rakhine-delstat udgør etnisk udrensning mod rohingyaerne, udtalte den amerikanske udenrigsminister tidligere.

Flere end 530.000 rohingya-muslimer er i løbet af knap to måneder flygtet fra Myanmar på flugt fra landets sikkerhedsstyrker.

Rohingyaerne er mål for en systematisk forfølgelse, og de bliver både dræbt og voldtaget. Derudover brændes deres huse ned til jorden.

Sådan lyder de indledende konklusioner i en ny, omfattende rapport fra menneskerettighedsgruppen Amnesty International.

– I denne orkestrerede kampagne har Myanmars sikkerhedsstyrker på brutal vis hævnet sig mod hele rohingya-befolkningen i et forsøg på at drive den ud af landet, siger Amnesty Internationals direktør for krisehåndtering, Tirana Hassan.

Beviserne er en blanding af hundredvis af interviews med rohingyaer samt læger, førstehjælpsmandskab, journalister og embedsmænd fra Bangladesh.

.

.

Derudover har Amnesty International også fundet og verificeret billeder og videoer samt satellitoptagelser, der peger på en systematisk forfølgelse af rohingyaerne.

– Myanmars myndigheder har måske troet, at de bogstaveligt talt kunne slippe af sted med massemord.

– Men moderne teknologi kombineret med utrættelig research har vendt oddsene imod dem, lyder det fra Tirana Hassan.

Krisen i Myanmar begyndte efter uroligheder mellem Myanmars magtfulde militær og rohingyaerne 25. august i år. Her angreb rohingya-oprørsgruppen Arakan Rohingya Salvation Army (Arsa) landets politi og militær.

Kilde: aljazeera.com – Kilde: amnesty.org

.

Masse-voldtægterne i Rohingya gør ‘Me too’-kampagnen til en face

.