Mosul: Bykrigen kan blive et helvede for angriberne med store tab

 Irak ødelæggelserne er omfattende

Kamp i en by er noget af det mest komplekse, man kan komme ud for.

.

I løbet af de første timer af Operation Fatah lykkedes det kurdiske styrker at sikre ni landsbyer og et areal på cirka 200 kvadratkilometer, som Islamisk Stat har kontrolleret.

Peter Cook advarer mod at tro, at det bliver en let opgave at indtage Mosul, på trods af at modstanden foreløbig har været begrænset.

Mosul er den sidste store højborg i Irak for Islamisk Stat.

USA har ifølge CNN 500 soldater i Irak og støtter med blandt andet rådgivning, træning og luftangreb.

Men selve indtagelsen af Mosul skal gennemføres af soldater fra den irakiske hær med støtte fra kurdiske peshmerga-soldater og iransk-støttede shia-militser.

.

.

Selve angrebet på Mosul vil formentligt blive ledet af Iraks eliteenheder i anti-terrorstyrkerne, som har været spydspids i de fleste operationer.

IS, der er i klart mindretal, forventes at bruge en taktik med baghold, finskytter og skyttegravsstillinger for at stoppe koalitionens fremmarch.

Jihadisterne menes ligesom tidligere at have lagt tusindvis af bomber og miner på veje, i bygninger og inde i huse.

IS ventes at bruge selvmordsveste og bilbomber. USA venter ligeledes, at IS vil anvende civile som skjold – ikke mindst for at begrænse angreb mod egne stillinger.

De styrker, der er i gang med at tage den irakiske storby Mosul fra Islamisk Stat vil blive mødt af masser af bomber og miner. Tabene kan blive ekstremt store.

Tabene kan blive katastrofale, når soldaterne fra den koalition af kurdere, irakiske regeringssoldater og udenlandske militærrådgivere om kort tid rykker ind i den irakiske millionby Mosul og begynder at kæmpe fra hus til hus.

Fordi bykrig både er kompleks, tidskrævende og medfører rigtig, rigtig mange ofre, lyder det fra den tidligere jægersoldat Thomas Rathsack, der selv var udstationeret for det danske forsvar i Bagdad i 2004-2005, hvor byen reelt var en krigszone.

.

.

»Kamp i en by er noget af det mest komplekse, man kan komme ud for. Alle huse, ejendomskomplekser og kældre skal gennemgås minutiøst for at sikre, at de er ryddet for fjender. Og undervejs kan der ske en masse ubehagelige ting.«

»Det er helt sikkert, at de ca. 5.000 IS-krigere, der er i Mosul, har gravet en masse vejsidebomber ned, fyldt tankbiler med sprængstof, eller – som jeg selv har oplevet – har fyldt døde hunde eller døde æsler med sprængstoffer,« fortæller den tidligere jægersoldat.

Især vejsidebomber, sprængladninger og selvmordsbombere bliver en kæmpe udfordring, mener han.

»Man kan måske undgå nogle bomber ved hjælp af elektroniske jammere, men jeg gætter på, at IS især benytter lavteknologiske løsninger, der skal udløses mekanisk med en wire, eller ved at man træder på en udløser. Og man kan ikke tjekke alle køretøjer eller vende alle sten. Derfor må man forvente, at rigtig mange vil miste livet.«

»Det vil ikke være usandsynligt, hvis 10 pct. mister livet  – både blandt de civile og blandt soldaterne. Det kan gøre slaget om Mosul til det mest blodige slag i hele kampen om magten i Irak,« lyder den dystre spådom fra Thomas Rathsack.

Med over en million indbyggere i Mosul og omkringliggende landsbyer og op mod 100.000 soldater, der enten deltager i selve kampen om Mosul eller står klar i reserve, kan tabene blive uhørt høje.

Især de mange civile udgør en alvorlig risiko, som de vestlige lande, der støtter de irakiske regeringsstyrker, kan have svært ved at acceptere.

»Men en bombe er ligeglad med, hvem den slår ihjel. En bombe på 500 kilo dræber bare alt i flere hundrede meters omkreds – derfor er det vanskeligt at bruge bomber i byområder.«

I stedet må soldaterne langsomt bevæge sig frem gennem boligkvarterer, hvor der også er masser af civile.

.

.

»Og her skal man arbejde i så meget fysisk larm, at man ikke vil vide, hvor ens enheder befinder sig – og i et uoverskueligt bykampmiljø. Samtidig kan blot en enkelt snigskytte sænke flere hundrede soldater betydeligt, hvis han blot hver gang, en stikker snuden frem, skyder hovedet i stykker på vedkommende. Derfor kan snigskytter være uhyre effektive,« forklarer Thomas Rashsack.

Et af de allerstørste problemer er imidlertid de mange civile indbyggere, der i dag er “fanget” i Mosul og ikke kan komme væk fra kamphandlingerne. Der er næppe nogen tvivl om, at terrororganisationen IS vil bruge de civile som skjold mod koalitionens soldater.

»Man kunne således forestille sig, at IS bruger store dele af civilbefolkningen som menneskeskjold og gemmer sig bag kvinder og børn, så det bliver næsten umuligt at agere. På den måde kan soldaterne blive bundet på hænder og fødder.«

»Derfor må man prøve at pille IS fra hinanden eller håbe, at de bryder sammen og prøver at flygte,« lyder det fra den tidligere jægersoldat.

.

Syrien tunnelbombe

Mosul: De civile i Mosul udtrykker deres bekymringer, mens USA roser deres “kanonføde”

.

You may also like...