Moskva og Beijing har bekendtgjort, at de vil skabe en New World Order

Rusland Sergei Lavrov

 

The New World Order har været drøftet i mange år, og det er forskelligt, hvad folk har set komme i den forbindelse.

Meget af det så forskrækkende, at det blev set som fantasifulde konspirationsteorier, som taget ud fra en gysefilm.

Men nu kommer intet af intet, hvorfor også fantasier har rødder i det psykologiske system. Fantasier er blot virkeligheden, oplevet i en forstærket udgave af den eksisterende adfærd.

Da det psykisk syge i samfundet, via den sociale arv, ikke blot opformeres, men også forstærker det psykisk syge hos mennesket, bliver den nuværende adfærd netop forstærket, for til sidst at blive så groteske og kyniske, at vi i dag slet ikke kan forestille os, at det rent faktisk bliver sådan.

Men det gør det!

Det er en helt logisk, lovmæssig konsekvens af psykologien. Så der er slet ingen tvivl!

.

usa Donald Trump

.

George Orwells roman 1984 er en mere end meget realistisk skildring af et fremtidssamfund, hvor tre superstater har delt verden mellem sig. Winston Smith lever i Oceanien, som beherskes af “partiet”, der med Store Broder i spidsen kontrollerer alt – selv tanker lader sig pejle.

Lars Jensen, adm. direktør i SeaIntel Maritime Analysis, “Magtfulde unge politikere uden virkelighed” (Berlingske 30. juni 2012), bruger eksemplet i sin beskrivelse af den politiske umodenhed, som i stor stil er ved at indfinde sig i det politiske system. En umodenhedstilstand, der naturligvis ikke kun er forbeholdt politikerne, men som er lige så udbredt i hele samfundet. Ikke blot i Danmark, men i hele den vestlige verden. En umodenhedstilstand, der også vil blive resultatet af kapitaliseringen og demokratiseringen af resten af verden.

Narcissisme er blevet en folkesygdom

Kilde: b.dk

.

kina

.

George Orwell beskriver slutresultatet på en psykologisk udvikling, der sker lige nu. Men som startede med de tidligste menneskers begyndende bevidsthed om egen eksistens. Mennesket begyndte den teknologiske udvikling med udviklingen af flækkestenen, som så på et senere tidspunkt fik et skæfte, og blev på den måde til en økse. Bevidstheden, og hjernes begyndende opfindsomhed, har i de tidlige stadier af menneskets udvikling sandsynligvis været udslagsgivende for artens overlevelse. Men hjernes opfindsomhed kender ingen grænser. Hvorfor den teknologiske udvikling blot fortsætter og forsætter. For nu at være uden anden mening, end at det nu blot gælder om at finde på noget nyt i en uendelighed.

Herunder i et væk at skulle modvirke de mange skader, som teknologien selv skaber til stor skade for menneskene og den hele natur. Til i dag, hvor overvågningen bliver stadig mere omfattende grundet den teknologiske udvikling, hvor de fjernstyrede droner flyver rundt og overvåger stadig mere af den menneskelige aktivitet på jorden. Foruden de dræber de elementer, som til enhver tid måtte opfattes som en trussel mod systemet.

.

Befolkningerne bliver i stigende grad en trussel mod elitens verdensorden

flygtninge Kos Politiet forsøger at sprede folkemængden med en skumslukker

.

Alt dette sker lige nu!

Den 5. januar 2016 havde Anna Libak, uden at tænke dybere over helhedskonsekvenserne, et indlæg i Berlingske under overskrifter:

.

Et magtskifte er i gang – og det er ikke til vores fordel

Moskva og Beijing har bekendtgjort, at de vil skabe en ny verdensorden til fordel for alle parter.

Det er nok ikke Vesten, de her har i tankerne, mener hun. For betragter man Vestens adfærd i Mellemøsten er det bestemt ikke maskulinitet, som Vesten udstråler overfor Putins diktatoriske Rusland.

Tværtimod!

Men med Donald Trump kan det meget hurtigt ændre sig. Og det både i forhold til Rusland og Kina. Der så står med et valg mellem en alt udslettende atomkrig, eller en verdensregering bestående af USA, Kina og Rusland.

Valget vil i første omgang falde på en verdensregering bestående af tre statsledere, der har samme psykologi tilfældes… Nemlig den overvejende stærkt karaterafvigende, som i dagligdagen kendes som psykopati.

Psykopatien er slutstadiet på det førnævnte psykiske forfald, som følge af den sociale arvs vedvarende opformering af det psykisk syge hos mennesket, der, skal man huske på, er en unaturlig tilstand, der ikke tillades i naturen.

De tre stormagters regeringer kommer derfor, i logisk konsekvens af psykologien, til uvægerligt skulle vælge mellem en altudslettende atomkrig, eller sammen danner en verdensregering, bestående af lederne af de tre supermagter.

De vil i første omgang vælge at danne en verdensregering startende i det små med at udrydde deres fælles problem – Den muslimske verdensorden. Der er uforenelig med den amerikanske, den russiske og den kinesiske forståelse af virkeligheden.

Desuden vil de tre landes magteliter netop være bestående af mennesker, der alle er overvejende stærkt karaterafvigende, som i dagligdagen kendes som psykopati.

Psykopater er ekstremt dominerende fysisk og/eller psykisk og tillige ekstremt kontrolfikseret.

De har således det samme psykologiske udgangspunkt – den karakterafvigende personlighedsforstyrrelse. Hvorfor de i forhold til den fælles fjende – Den muslimske verdensorden – som udgangspunkt vil kunne trække i samme retning.

.

Mennesket er ikke dét, det siger, men dét, det viser…!

.

I August 2013, blev en af oprørernes bydele til Damaskus angrebet med sarin-gas – en nervegas, der forårsager muskellammelse af lungerne og resulterer i død ved kvælning.

Angrebet dræbte 1.400 mænd, kvinder og børn, og i det hvide hus hævdede embedsmændene”med stor sikkerhed”, at Bashar al-Assads regering var ansvarlig.

Et år tidligere havde præsident Barack Obama beskrevet Assads potentielle brug af kemiske våben som den “en rød linje”, som ville have “enorme konsekvenser” og “ændre min calculus” på en amerikansk militærintervention i Syriens borgerkrig.

Da al-Assad alligevel vælger at krydse linjen, beordrede Obama Pentagon, at de skulle forberede sig på at angribe.

“Vores finger var på aftrækkeren,” fortalte General Martin Dempsey, formand for Joint Chiefs of Staff, FRONTLINE’s korrespondent Martin Smith i morgendagens nye dokumentarfilm, Obama i krig. “Vi havde alt på plads og vi ventede bare på instruktioner til at fortsætte.”

Men som FRONTLINE i detaljer nedenfor beskriver i uddrag fra filmen “Obama i krig”, havde præsidenten en anden tanke.

“Præsidenten var på udkig efter en måde, der kunne råde bod på den trussel, som han havde offentliggjort,” fortæller oberst Andrew Bacevich, forfatter af The limits on power”, til FRONTLINE. “Jeg tror, præsidenten efter at havde have trukket den røde streg indså, at han alligevel ingen appetit havde på et direkte militært engagement i Syrien.”

.

Offentliggjort den 14. aug. 2012

.

Som det fremgår af dokumentarfilmen Obama i krig, er præsidenten på vagt overfor at involvere Amerika i et nyt potentielt langsigtet militært engagement, hvorfor Obama undvigende besluttede at søge kongressen om tilladelse til luftangrebet, som han vidste var imod, i stedet for at fortsætte med sin oprindelige plan.

“Han beskriver det som en søgen efter – en stærk politisk støtte til dette afgørende skridt. Han brugte alle retoriske færdigheder i den handling,” fortæller David Ignatius fra The Washington Post FRONTLINE. “Men i sandheden er det træde tilbage fra det umiddelbart forestående angreb, som var forude… hvor var alt i bevægelse, og det i sidste øjeblik, ensbetydende med at præsidenten – blinkede -.”

.

.

I sidste ende opstod en overraskende diplomatiske lejlighed: efter en henkastet bemærkning fra udenrigsminister John Kerry, om at al-Assad kunne undgå luftangreb ved at overdrage alle hans kemiske våben, hvilket var det – blink – der fik den russiske udenrigsminister Sergey Lavrov til at kontaktet hans syriske modstykke, der fik Assad til at acceptere.

“Det var den rigtige beslutning,” fortæller Derek Chollet, tidligere Assistant Secretary of Defense for International sikkerhedsanliggender, FRONTLINE i filmen. “Havde vi gennemført den militære kampagne, der havde været planlagt, vi ville ikke have fået fat i en høj procentdel af hans kemiske våben. Den troværdige trussel om styrke medførte en åbning for diplomatiet, som så førte til noget, som ingen troede var muligt.”

Konsekvenserne blev derimod langt mere vidtrækkende, end de fleste troede var muligt.

De ekstremistiske grupper, herunder hvad der i sidste ende førte til et svulmende ISIS, udnyttede dette svigt i forhold til det syriske folk, om ikke at angribe, til at få fodfæste i kampen mod det syriske regime, hvor USA i den grad svigtede befolkningen, for i stedet at beskytte den psykopatiske Bashar al-Assad og hans brutale regime.

Dette amerikanske hykleri får vidtrækkende konsekvenser for hele menneskeheden i den sidste ende.

Kilde: washingtonpost.com

.

.

I årevis har russerne proklameret, at det kun var et spørgsmål om tid, før Vesten ikke længere med hård eller blød magt ville kunne påtvinge resten af verden sine værdier. Verden ville blive multipolær, hvorved russerne forstod, at Vesten i lige så høj grad ville blive underlagt andres luner, som de havde været underlagt vores.

Bare de sidste dages begivenheder giver grund til at tro, at de har ret, og at magtskiftet er i gang.

.

En alfa-han, der viser de mindste tegn på svaghed, har tabt.

I dag kæmper den følsomme Obama med psykiske problemer i mødet med en stadig mere psykopatisk verden. Hans mulige efterfølgere, Donald Trump, fuldblods psykopat, har slet ikke det problem.

.

Vesten udbreder ikke længere sine værdier, men må tværtimod koncentrere sig om at forhindre, at andre udbreder deres værdier til Vesten. De tider er forbi, hvor vi selv vælger vores problemer ude i verden, nu opsøger verdens problemer os.

Tag blot den grænsekontrol, som først Sverige og Danmark netop har indført – Sverige mod Danmark og Danmark i mindre grad mod Tyskland. Den er særlig derved, at den bliver indført selv om begge landes regeringer og landenes befolkninger er enige om, at de hellere havde været foruden, og at det er til gene for dem.

Danskheden er blevet en by i Rusland

Politikken retter sig altså ikke mod dem, der bor i landet; den retter sig mod folk udefra – folk, der er kommet for nylig eller folk, man ønsker at holde borte. At landets egen befolkning bliver ramt af politikken er en utilsigtet konsekvens; indenrigspolitik er ophørt med at skulle forbedre levevilkårene for folk i samfundet, nej, den forværrer bevidst forholdene for dem på grund af andre landes borgere, der helst skulle tilskyndes til at holde sig væk. Ja, spørgsmålet er om det overhovedet giver mening at tale om indenrigspolitik længere. Eller om det ikke snarere er sådan, at udlandet er flyttet til Danmark, og at udenrigspolitikken er flyttet med.

Det er en udvikling, som længe har været i gang, men som indtil nu primært har berørt udvalgte grupper: Danskere, som bliver ramt af tilknytningskravet og ikke kan få deres ægtefælle med hjem, eller udlandsdanskere, som vender hjem og pludselig kun kan få introduktionsydelse, som dog bliver mildnet af en sprogbonus som belønning for deres gode danskkundskaber. I begge tilfælde er der tale om lovgivning, som selv lovgiverne medgiver, forringer vilkårene for en mindre gruppe mennesker, den ikke burde berøre: Men da reglerne skal være ens for alle, så man ikke anden udvej.

En undervurderende analyse af fremtiden: Ny verdensorden presser Vesten

.

Islamisk stat er nu blevet USA´s evige undskyldning. Som al-Qaeda var det tidligere i den fortsatte “krigen om islam”.

.

Med grænsekontrol er det noget andet: For første gang rammer man alle, for at beskytte sig mod nogen, der slet ikke bor i landet.

Men det er ikke den eneste politiske forskydning.

For hvis indenrigspolitikken i højere og højere grad orienterer sig mod andre end landets egen befolkning, så bliver udenrigspolitik til gengæld i højere og højere grad ført med indenrigspolitiske mål for øje.

Ulandsbistanden bliver omlagt, så en større del bliver brugt på asylansøgere, der allerede er i Danmark, og i Mellemøsten er vores soldater ikke længere beskæftiget med at sikre afghanske pigers skolegang eller vandforsyningen i irakiske provinser. Nej, nu bomber vi Islamisk Stat og træner soldater (eller det gjorde vi i hvert fald indtil for nylig), med henblik på at bremse flygtningestrømmene og mindske antallet af danske syriens-krigere, der drager ud og vender utilpassede hjem. Vi begrunder vores indsats med den trussel, som Islamisk Stat udgør mod os og vores samfund og taler ikke længere om nødvendigheden af at opbygge demokratiske retsstater andre steder. Vores politik er ikke længere aktivistisk, men reaktiv; for den skal ikke ændre verden, men forhindre, at verden ændrer os. Det er et sikkert tegn på en multipolær verden, hvor vi tvinges af andre til at lave vores egne samfund om på måder, vi helst var fri for.

.

.

Men det er ikke det eneste tegn på en multipolær verden de seneste dage. Et andet sikkert tegn er, at andre stormagter i verden, er begyndt at føre aktivistisk udenrigspolitik, hvor vi slap.

Pludselig bliver vi vidne til en optrapning af spændingerne mellem Mellemøstens to mest magtærgerrige, rivaliserende magter, Iran og Saudi-Arabien, der de seneste år har ført en række stedfortræder krige for at udbrede hver deres for vesten formørkede, teokratiske verdensanskuelse i Libanon, Syrien, Irak og Yemen.

Det er en konflikt, der er så meget mere uoverskuelig, som det er aldeles uklart, hvem vi fra vestlig side egentlig kan forsvare at holde med: Begge regimer er i deres karakter fuldkommen uforenelige med alt, hvad Vesten tror på og står for.

Vores valne reaktion på de nye stridigheder er symptomatisk: I Vesten har vi begrænset os til at advare om, at det vil blive sværere at finde en fredsløsning for Syrien. Hvilket er sært absurd: Som om en fredsløsning overhovedet har tegnet sig som andre end hensigtserklæringer. Som om krigene i Syrien, Irak og Yemen ikke i hele 2015 har været en konstant opvisning i vestlig magtesløshed: Jo flere, der bomber Islamisk Stat, jo længere synes løsningen væk, fordi vi stadig kun ved, hvem vi er imod, men ikke hvem, vi er for.

.

Det vestlige syn på naturlighed er også en blevet en moderne dansk værdi

.

Udviklingen i Mellemøsten bekræfter den nagende følelse af kontroltab: Hvor vi før troede, at vi kunne indføre vores levevis hos dem, er vores frygt nu, at vi skal blive trukket ind i deres kaos, og at det kaos i stedet skal komme til os.

Med andre ord er »Den ny verdensorden«, som George H. W. Bush udråbte i 1990, og som indvarslede en periode, hvor Vesten både kunne og ville forbedre verden, i opløsning. Verdensordenen er ikke længere ny, den er syg. Eller som redaktøren for det udenrigspolitiske magasin Rusland i global politik skrev i sin nytårshilsen: »2015 blev året, hvor ingen mere bestrider det indlysende: At det internationale system er i alvorlig ubalance på på en måde, som skaber stadig nye kriser.«

EU og Danmark klar til kontrol

Og de ændrede magtforhold i en multipolær verden betyder, at andre føler sig kaldet til at tage affære.

.

Her en video med et kvalificeret bud på fremtiden:

Uploadet den 23. okt. 2009

.

I mandags lod en talskvinde for det kinesiske udenrigsministerium, Hua Chunying, ifølge Sputniks kreml-tro nyhedsbureau, nok engang forstå, at Moskva og Beijing vil forsøge at skabe en ny verdensorden.

En, der kan tilvejebringe stabilitet regionalt og globalt. Man vil indlede drøftelser med det internationale samfund om at finde en ny model, som denne gang skal være til fordel for alle parter.

Det er nok ikke os, de har i tankerne.

Kilde: b.dk

.

usa

.

Hvad gør vi så, vi der stadig evner at tænke realistisk i forhold til virkeligheden?

Vi skal naturligvis nedbryde systemet, der betinger udviklingen. Det siger vel sig selv? Intet normalt tænkende menneske har vel et ønske om, at deres børns børn skal leve i et psykopatisk samfund?

De fleste vil ubevidst nikke, mens de med munden siger nej. De samme mennesker har det på samme måde i forhold til naturødelæggelserne i almindelighed og klimaændringerne i særdeleshed. De ved godt udviklingen er selvdestruktiv, men psykologien i tingene gør, at de alligevel handler imod al logik.

Det er derfor hele systemet skal nedbrydes, med de konsekvenser det får i form af kaos i overgangsperioden. Men da befolkningerne ikke er realistisk tænkende, så er der ingen anden udvej. De skal dikteres en udvikling, der går den anden vej.

Nemlig mod et meget lavteknologisk samfund.

Det bliver med andre ord en krig at overleve. En kamp mod noget, som vi godt ved, og længe har vidst, kommer!

.

islam

Det er et korstog mod Islam

.

You may also like...