Miljøstyrelsen afslører kun få søger om ulvehegn

.

Miljø- og fødevareministeren åbnede i februar 2017 for tilskud til ulvehegn

Området, hvor der kan søges tilskud, er ca. 330 km2 og går fra Holstebro vestpå til Vemb sydpå til Tim og østpå til Grønbjerg og tilbage til Holstebro.

Ulvesikringen af hegn kan blandt andet være i form af flere elektriske tråde. Konkret gives tilskuddet derfor til at forbedre eksisterende hegn ved at føje flere elektriske tråde til hegnet.

Miljø- og Fødevareministeriet vurderede, at ca. 70 kilometer fårehegn inden for området ved Holstebro er tilskudsberettiget. Det samlede beløb til at opgradere hegnene vurderes at være 0,5 – 1 mio. kroner.

.

.

Ynglesæsonen nærmer sig, men kun få fåreavlere har søgt om tilskudsmidler til opsætningen af ulvehegn.

70 kilometer.

Så langt et hegn skal elektrificeres, hvis de vestjyske fåreavlere skal gøre sig forhåbninger om at holde de firbenede indvandrere ude.

De 70 kilometer hegn tilhører 20 vestjyske fåreavlere, der befinder sig indenfor det 330 kvadratmeter store areal, som Miljøstyrelsen har døbt “Ulvezonen”, og hvor der periodisk tages får eller lam.

Men de over tid mange fåreangreb er tilsyneladende ikke noget, der skræmmer avlerne i en sådan grad, at de søger om tilskud til at opføre eller elektrificere de nuværende hegnsløsninger.

En aktindsigt hos Miljøstyrelsen afslører nemlig at kun to ud af områdets 20 fåreavlere har søgt om hegnstilskud.

Thomas Boesdal

– Det er ikke godt. Jeg er bekymret for, om de her fåreavlere kender deres muligheder. Vi stopper ikke ulykken, før vi får hegnet ordentligt, siger jæger Thomas Boesdal, der har fulgt ulvens færden siden 2012.

Han frygter, at ulven med tiden vil “få smag” for fårene i endnu højere grad, hvis ikke hegnet sættes op i området.

– Vi ved, at ulven tilpasser sig sine omgivelser, og at den tager det, den har bedst erfaring med, siger han og advarer om, at antallet af fåredrab potentielt kan stige, hvis ikke der gøres noget.

Naturstyrelsens eget hegn

Tilskudsordningen, som Miljø og Fødevareminister, Esben Lunde Larsen, åbnede for ansøgninger til i februar i år, giver tilskud med maksimalt 105.750 kroner, der dækker opgradering eller nyetablering af ulvesikkert fårehegn.

På cirka 35 ud af de i alt 70 kilometer hegn i ulvezonen, hvor fåreavlernes dyr afgræsser som naturpleje for Naturstyrelsen, er styrelsen selv i gang med at opgradere hegnet med midler fra Miljøstyrelsen.

– Ved ugens udgang er vi 95 procent i mål, siger vildtkonsulent Jens Henrik Jakobsen fra Naturstyrelsen.

.

.

Ulveunger

Kent Olesen, Naturhistorisk Museum

Men selv efter Naturstyrelsens egne opgraderinger mangles stadigvæk en flere kilometer lang elektrificering, og det er den eneste vej at gå, hvis ulven skal holdes ude, mener Kent Olesen, der er forskningschef ved Naturhistorisk Museum i Aarhus:

– Vi ved med erfaring fra Tyskland, der har haft ulve siden årtusindskiftet, at hvis man ellers indhegner med strømførende hegn, så er der succes med at holde ulven ude, siger han.

Naturhistorisk Museum i Aarhus står i Danmark for den nationale ulvemonitorering, og har siden ulvens indtog i Danmark i 2012 holdt et vågent øje med ulvens adfærdsmønstre og færden.

– Vi ved, at der lige nu er to dyr, der jager sammen, siger han.

Men to bliver måske til flere. For ynglesæsonen i maj nærmer sig, og det kan give endnu flere ulve for fåreavlerne at bekymre sig om:

– Hvis kun et enkelt individ figurerer på kamerabillederne fremover, så er der indikation på reproduktion, siger forskningschefen.

Han mener dog ikke, at den øgede bestand vil føre til flere dræbte husdyr, når blot der opsættes hegn:

– Hvis der er opsat hegn, så er der ikke noget, der tyder på, at det løber løbsk, siger han.

Kilde: dagbladet-holstebro.dk – Kilde: mst.dk

.

Jørgen Blazejewicz

Jørgen Blazejewicz vil skyde ulvene, selvom vogterhunde er løsningen.

.

You may also like...