Menneskeheden har i dag opbrugt årets naturlige ressourcer

overbefolkning

.

Menneskeheden har i dag opbrugt årets naturlige ressourcer

På under otte måneder har menneskeheden opbrugt de naturlige ressourcer, som ifølge beregninger skulle have holdt året ud. Derfor skal vi sikre, at overforbruget bremses, lyder det fra Verdensnaturfonden.

jorden kloden Det kræver over halvanden jordklode, hvis det forbrug, som menneskeheden har lige nu, skal kunne dækkes af de naturlige ressourcer, skriver den internationale tænketank Global Footprint Network på sin hjemmeside.

Menneskeheden har i dag opbrugt det økologiske budget af naturlige ressoucer, som skulle have holdt til resten af året. Det betyder, at vi nu bruger flere ressourcer, end kloden på bæredygtig vis har til rådighed.

Det oplyser den internationale tænketank Global Footprint Network på dens hjemmeside.

Dagen kaldes populært ‘Earth Overshoot Day’ og markerer den dag, hvor jordens befolkning samlet set har opbrugt de naturlige ressourcer, som ifølge beregninger skulle have holdt hele året.

Og da verdens samlede befolkning er stigende samtidig med, at flere går fra fattigdom til middelklassen, vil vores forbrug blive større. Derfor er det nødvendigt, at overforbruget sættes ned, mener generalsekretær i Verdensnaturfonden, WWF, Gitte Seeberg.

overbefolkning pakistani-sunni-muslims-return-back-to-their-“Det er jo kun godt, at der bliver færre fattige i verden. Men det betyder også, at der bliver efterspurgt mere, f.eks. mere kød og flere biler, fordi vi bliver rigere. Dermed vil vores fodaftryk (for fremtidige generationer, red.) blive større. Så det kræver i virkeligheden, at vi finder en metode, der kan skrue vores forbrug ned,” siger hun til Jyllands-Posten.

Gitte Seeberg mener, at det er et fælles ansvar, at vi nedbringer det globale CO2-niveau. Hun forklarer, at tænketankens rapport viser, at Danmark indtil videre har gjort det godt på klimaområdet.

Men da udregningen udover klimaet også kigger på forbruget, betyder danskernes levestandard, at der er plads til forbedringer.

børn“Hvis andre lande havde gjort lige så meget på klimaområdet som Danmark har, ville det se fornuftigt ud. Men hvis alle levede, som vi gør i Danmark, så skulle vi faktisk bruge næsten tre jordkloder (til at dække det bæredygtige forbrug, red.). Så vi bruger rigtig meget i forhold til vores størrelse, set i en global sammenhæng,” siger hun.

WWF oplyser i en pressemeddelelse, at overforbruget på sigt vil føre til udpining og kollaps af jordens økosystemer. Det kan ifølge organisationen vise sig ved eksempelvis ørkendannelse, skovfældning, udryddelse af dyrearter, mangel på drikkevand og ophobning af CO2 i atmosfæren.

Earth Overshoot Day falder i år seks dage tidligere end sidste år og tidligere end nogensinde før.

Gitte Seeberg har i dag skrevet et debatindlæg til Jyllands-Posten i forbindelse med Earth Overshoot Day, som kan læses her.

 

Overtrækket vi ikke må acceptere

13. august 2015

 

De fleste bryder sig ikke om overtræk – alligevel lever vi danskere langt ud over vores formåen. År efter år.

regnskov træfældning skovarbejderDagen i dag er en trist dag. Det er nemlig i dag den såkaldte ’Earth Overshoot Day’ som markerer, at menneskeheden nu har opbrugt de naturlige ressourcer, som jordkloden kan skabe på et år.

Resten af året er dermed et ubæredygtigt overtræk, som fører til udpining af den planet, som skaber mulighed for alt liv på jorden. 

Sidste år faldt dagen først seks dage senere i august, og vi skal ikke mange år tilbage før overtrækket først begyndte langt senere på året. I 1970 skete det først lillejuleaften.

Men sagen er altså den, at vi allerede nu har opbrugt årets økologiske budget. Det viser data fra den internationale tænketank Global Footprint Network.

Aldrig tidligere er Earth Overshoot Day faldet så tidligt som i år. 

942115_542496669145556_826993986_nEnhver, der ved bare det mindste om økonomi, ved, at overtræk ikke er godt, hvis det fortsætter i en længere periode. For jordens økosystemer betyder overtrækket, at vi kommer til at mangle rent drikkevand, at der bliver dannet ørkener, at skovenes arealer bliver mindre, at bestandene af dyr svinder ind og at CO2-koncentrationen i atmosfæren stiger hurtigt. 

Det svarer til, at vi – hvis man ser jorden som et æbletræ – ikke bare spiser æblerne, men samtidig går i gang med at vælte træet. Det er et usundt overforbrug, som truer naturen, dyrene og vores alles fremtid. I løbet af de sidste 40 år er halvdelen af verdens dyr eksempelvis forsvundet.

Hvorfor er det, at så mange er villige til at acceptere det? Hvorfor ændrer vi ikke vaner, så overforbruget kommer under kontrol?

overforbrug fedme ubegavetJorden kan ikke agere bankrådgiver for os. Den ringer ikke og siger stop. Kontoen bliver ikke lukket. Og hvis renterne stiger, tænker vi blot, at det må de næste generationer klare. De arver jo blot den gæld, vi har stiftet.

Jeg synes, det er både umodent og udansk at lade som om, det ikke vedkommer os. Vi burde tage ansvar.

Vi skal behandle naturen bedre – og det er dagen i dag en god påmindelse om. Hvor ville det være dejligt, hvis Earth Overshoot Day blevet rykket den anden vej i kalenderen næste år. 

Det er muligt, hvis vi begrænser vores udledning af CO2, stopper landbrugets udpining af økosystemer både herhjemme og i udlandet. Det er muligt, hvis vi køber varer, der er bæredygtig produceret – fisk, der er mærket med MSC, træ og papir, der er mærket med FSC. 

??????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????Vi kan hver især gøre vores – og vi kan kræve af vores politikere, at de øger incitamentet til at bringe orden i regnskabet – ude og hjemme.

.

For vi kan ikke fortsætte med at leve over evne. 

 

 

Mogens Lykketoft

Vil verden redde verden?

12. august 2015

 

Alle FN’s lande er blevet enige om 17 mål for den globale udvikling. Det giver håb om, at det faktisk vil lykkes at nå en forpligtende klimaaftale i Paris i december.

Nu er der enighed om FN’s nye mål for bæredygtig global udvikling, som vedtages af verdens stats- og regeringschefer på topmødet i New York sidst i september.

Million_r_-_Magnus__660401aDet er et historisk og revolutionerende dokument, fordi det handler om at kamp mod fattigdom og mod miljøødelæggelse er to sider af samme sag:

Siden FN vedtog årtusinde-målene for 15 år siden har vi faktisk halveret den ekstreme fattigdom i verden. Det er flot.

Men det er sket samtidig med at uligheden er vokset, og samtidig med at miljø og klima belastes helt uholdbart. 

Derfor er der brug for en anderledes omfattende indsats de næste 15 år: 

rig grådig penge rigdomVi får aldrig kræfter til helt at udrydde denne verdens ekstrem armod, hvis ikke vi skaber langt større lighed i fordelingen af goderne mellem rige og fattige lande og mellem rige og fattige mennesker i de enkelte lande. 

Og vores velstand ædes op af klimaforandringer, miljøkatastrofer, ukontrollerede folkevandringer og nye konflikter, hvis ikke sadler om NU.

Det kræver store forandringer både i produktionsmetoder og forbrugsmønster – ikke mindst en supergrøn energipolitik. Det kræver ny infrastruktur og en stærkere uddannelses- og forskningsindsats, der når ud til alle hjørner af verden.

addis-ababa

Addis Ababa med lidt træer i forgrunden….

.

FN-mødet i Addis Ababa i juli trak linjerne op for, hvordan vi mobiliserer de tusindvis af milliarder dollars, der skal investeres for at sikre en både socialt og miljømæssigt bæredygtig udvikling:

De rige lande skal omsider leve op til deres tilsagn om mindst 0,7 pct. af BNP i udviklingsbistand.

De enkelte lande skal investere. Pengene skal skaffes ved at bekæmpe korruption og opbygge effektive skattesystemer; et internationalt samarbejde mod skatteflugt og skattely skal sikre, at rige selskaber og individer betaler skat, dér hvor de tjener penge.

Private investorer – herunder pensionsfonde – samt regionale udviklingsbanker skal levere den allerstørste indsats. Derfor må staterne skabe sikre rammevilkår og regulere markedet, så det er klart, at det er bæredygtige investeringer der på længere sigt giver det bedste afkast.

Det er ikke tilfældigt, at et historisk forhandlingsresultat i FN udkom samtidig med Obama’ meget offensive udspil til den amerikanske kamp mod global opvarmning.

Det fælles budskab fra FN og Obama er, at vi må bremse den globale opvarmning nu, fordi det er eneste chance giver en bedre og mere tryg fremtid. Hvis vi ikke vi hurtigt gennemfører dramatiske adfærdsændringer, så vil klodens tilstand komme uopretteligt ud af balance! 

klimaI Kina har de nu samme erkendelse og satser på meget store grønne investeringer.

I Europa trækker Merkel og Hollande kraftigt i retning af en ambitiøs aftale på COP21-topmødet om klima i Paris til december, der bliver den første store test på viljen til at realisere FN-målene.

Det gælder om tale de positive skridt op og holde verdens regeringer fast på nødvendigheden at handle NU for at nå de store mål, de opstillet.

Det er den vigtigste opgave, jeg skal være med til at løfte som formand for FN’s 70. generalforsamling i det kommende år

Mogens Lykketofts indlæg

.

Vi ikke blot må, for det forventes rent faktisk af os, at vi i verdenssamfundenes interesse forsvarer miljøet ubegrænset, og med alle til rådighedstående midler.

Klimaet har brug for en al-Qaida løsning…!

.

You may also like...