Med DF og LA siddende i træerne, Løkke i rævesaksen… Er der udsigt til valg

.

Ingen i blå blok har interesse i at fremkalde et folketingsvalg.

Men ikke desto mindre kan de ende der.

.

Realiteterne er den vi i skrivende stund er nået til 8. december.

Og Danmark har stadig ikke noget budget på plads for det kommende år.

Det er i sig selv pinligt for regeringen. Godt nok har der været et kommunalvalg midt i forhandlingerne, men det er ingen overraskelse, for den tredje tirsdag i hver fjerde november er fast valgdag.

Så det er et rendyrket udtryk for, hvor dårligt den blå familie fungerer, at det er nået hertil.

Og det er kun blevet værre de seneste døgn.

Konfliktniveauet optrappes nærmest time for time, og når de leger med ilden i den borgerlige stald, er der altså en risiko for, at der går ild i høet, og det hele brænder ned.

Selvom det slet ikke var meningen.

.

.

Forud for fredagens afgørende møde i Statsministeriet mellem parterne i blå blok forsøgte Anders Samuelsen (LA) at nedtone regeringskrisen og spekulationerne om valg i utide:

»Jeg tror på, at vi kan finde hinanden på det politiske indhold,« sagde han efter et samråd i Folketinget.

Han henviser til de tre emner, som har overskygget alt i dansk politik denne uge: Nemlig dramaet om næste års finanslov, regeringens ønskede skattereform og Dansk Folkepartis krav om grundlæggende ændringer af flygtningepolitikken.

DF har indtrængende bedt regeringen om at splitte aftalerne op, så skattelettelserne bliver udskudt og finansloven kan komme på plads først, men regeringen ønsker at lande det hele samlet.

Og selvfølgelig om de udlændingepolitiske stramninger, som Dansk Folkeparti som det væsentligste i verden kræver som betaling for at medvirke til at gennemføre regeringens politik.

.

.

DF ønsker “et paradigmeskifte” i dansk udlændingepolitik

.

Stod det til DF-formanden skal flygtninge med den særlige midlertidige beskyttelsesstatus ikke længere have mulighed for at få familiesammenføring.

– Vores krav er, at dem, der i 2018 står over for familiesammenføring i Danmark, men kommer fra områder, hvor flygtninge er begyndt at vende tilbage, skal have familiesammenføringen i Syrien og andre lande, hvor de i øvrigt kommer fra, siger Kristian Thulesen Dahl efter et gruppemøde på Christiansborg.

Oprindeligt var det meningen at alle flygtningen skulle samles i en koncentrationslejr et naturskønt sted på Grønland.

Det var der ikke stemning for, hvorfor DF satser på en mindre udgave af det samme, hvor asylsøgere isoleres fra befolkningen på ubestemt tid.   

.

.

Luften er tyk af gensidige beskyldninger mellem regeringspartierne og Dansk Folkeparti om, hvad de har gjort og ikke gjort i den forhandling om finanslov og skattereform, som har været i gang i måneder.

Siden er den mulige opsplitning af finanslov og skatteaftale, samt udlændingeaftalen, som er Dansk Folkepartis pris, blevet et krav fra Dansk Folkeparti, og det har fået konflikterne mellem dem og især Liberal Alliance til at nå helt nye højder.

Grundlæggende er tilliden fra Liberal Alliance til Dansk Folkeparti og Kristian Thulesen Dahl så ringe, at de ikke tør lave en finanslov uden at lave en skatteaftale. De frygter simpelthen, og nok ikke uden grund, at Kristian Thulesen Dahl vil snyde regeringen på målstregen og løbe fra et løfte om at lave skatteaftalen bagefter.

Thulesen Dahl på sin side oplever, at Anders Samuelsen nu igen har sat sig højt op i et træ.

Kristian Thulesen Dahl sidder ligeså højt i sit træ, og ser sig selv som alfahannen, der holder regeringens liv i hænderne, og han forventer at blive behandlet som det behager ham.

Med aberne siddende oppe i træerne er det igen, igen statsminister Lars Løkke Rasmussen, der sidder i en regeringskrise.

Han var ellers lige nået dertil, hvor både regeringen og han selv begyndte at få noget, der ligner et tiltrængt momentum.

Nu sidder han igen som en ræv fanget i hulen.

Men han har før fundet en udvej i en tilsyneladende håbløs situation.

Manden, der ikke vil være statsminister for enhver pris har vist sig at være en eminent overlever, som har stor appetit på at forblive statsminister for enhver pris.

Men uret tikker og fronterne fryser.

Et valg er ulogisk. Men som den radikale Niels Helveg sagde: Man skal aldrig undervurdere dumheden i politik.

Normalt er finansloven for længst på plads på nuværende tidspunkt.

Hvis ikke parterne når at blive enige om en finanslovsaftale, som Folketinget kan nå at vedtage inden nytår, skal der laves en midlertidig bevillingslov, som i princippet sikrer, at staten kører videre.

Folketingets formand Pia Kjærsgaard (DF) vil om nødvendigt indkalde Folketingets medlemmer mellem jul og nytår for at stemme finansloven igennem.

Oppositionen frygter, at lovbehandlingen ender i sjusk, hvis forslagene skal hastes igennem Folketinget.

Kilde: jyllands-posten.dk – Kilde: dr.dk

.

Ingen tillid til “miljøminister” Esben Lunde Larsens (V), garanti for at beskytte ynglende vildt

.

You may also like...