Mathias Nordvig: Der gået ”Den lille Rødhætte” i danskerne

.

Danmark har fået et rovdyr tilbage, og pludselig er der gået ”Den lille Rødhætte” i landbefolkningen.

Mathias Nordvig, ph.d. og lektor, University of Colorado Boulder, Nederland, Colorado, USA

Debatindlæg 28.04.2018

For fem år siden, da jeg boede i Lemvig, var ulve stadig nytilkomne i den vestjyske natur. Der blev talt meget om emnet i lokalsamfundene, og det var tydeligt, at mange dengang så ulve som en trussel mod trygheden snarere end en ressource. Det er forståeligt, hvis man for eksempel er landmand, holder dyr og ikke ønsker at miste sin bestand til en sulten ulv.

Dengang skrev jeg en kronik til JP om, hvordan man kunne se ulve som et gode for samfundet, og jeg foreslog, at turistbranchen tog ulven til sig i en vestjysk økonomi, der profilerer sig på turisme og en flot natur. Udover hede og strand, smukke bølgende bakker og klitter, har Nordvestjylland også et af Danmarks største skovområder, nemlig Klosterheden, der strækker sig mellem Holstebro og Lemvig.

Og her slog ulven sig bl.a. ned.

.

.

I dag skriver vi 2018. Jeg er flyttet til USA og bor i en lille bjergby i Colorados Rocky Mountains, hvorfra jeg følger den danske debat om ulve. I de danske medier kan jeg læse, at Ulfborg er blevet centrum for en forening af modstandere af ulve. 17/4 bragte medierne endvidere en historie om, at en ulv er blevet skudt i Ulfborg – Ulfborg, som ironisk nok indeholder ordet ”ulv” i sit navn.

Ulvens modstandere vil have dyret udryddet i Danmark, fordi de føler sig utrygge, og på DR kan man læse artikler under temaet ”Ulve i Danmark” med titler som ”Nordjysk ulv skaber utryghed – det er lidt uhyggeligt faktisk”.

Folk har set, hvordan ulve har taget dyr, og de har fundet efterladenskaberne fra ulvenes måltider: Danmark har fået et rovdyr tilbage, som er større end en grævling, og pludselig er der gået ”Den lille Rødhætte” i landbefolkningen.

Samtidig ser bybefolkningen ulven som et fantastisk indslag i biodiversiteten; og svaret fra landbefolkningen er, at det jo ikke er byboerne, der skal leve med dyret.

Danmark har fået et rovdyr tilbage, som er større end en grævling, og pludselig er der gået ”Den lille Rødhætte” i landbefolkningen.

.

.

Her i Rocky Mountains har vi ikke ulve – de er blevet udryddet. For nogle år siden blev ulven genindtroduceret i Yellowstone i Wyoming oppe nordpå, men det er også det.

Til gengæld har vi coyoter, pumaer og bjørne. Coyoterne er noget mindre end en ulv, men de tager de samme husdyr, som ulve tager i Danmark, og de er mere opportunistiske: det er ikke ualmindeligt at se dem i de amerikanske storbyer, og det er heller ikke ualmindeligt, at de snupper din kat eller en mindre hund.

Bjørnene er mere forsigtige, men de kan være ligeså opportunistiske som coyoterne: Det er ikke ualmindeligt for bjørne at gå i folks skrald eller af og til faktisk at gå ind i folks huse, åbne køleskabe, spise dit jordnøddesmør og tage en slurk vand fra vandhanen. Pumaerne er mere farlige. De kan faktisk finde på at se dig som et bytte, følge efter dig, og hvis du er særdeles uheldig og ikke ved, hvad du skal gøre, angribe dig.

Disse tre rovdyr bor i bjergene omkring os. De kommer ned i vores byer, og her i min by er det fuldstændigt normalt at se en bjørn, og generelt almindeligt at høre om, at en puma har været forbi. Coyoterne snakker ingen om, fordi de er alle vegne.

.

.

Her i Rocky Mountains og på prærien ved foden af dem er man ikke bange for disse rovdyr. Man føler sig ikke utryg; hele området er plastret til med campingpladser og vandrestier i en natur, der er noget vildere end Danmarks velfriserede marker og plantede skove. Mænd, kvinder, børn, hunde og andre familiemedlemmer nyder naturen, camper i den og tager på picnic, når de har lyst – og vejret indbyder til det.

Områder med mange bjørne og pumaer har skilte med instrukser, der forklarer, hvordan du skal forholde dig. Supermarkederne sælger også peberspray beregnet til brug mod disse rovdyr – og vigtigst af alt: Der er centre, som underviser børn i håndteringen af vilde dyr.

Sjovt nok fokuserer de mere på at advare mod elge og de store hjorte (elk), som er farligere og mere aggressive end rovdyrene. Resultatet er minimale problemer med store, farlige rovdyr, der ligesom ulven bebor vores fantasi, og mest af alt truer os i gamle folkefortællinger som ”Peter og ulven” og ”Den lille Rødhætte”.

Her i Rocky Mountains kan folk skelne mellem rovdyrene i vores fantasi og vores natur – og her ved folk, hvad de skal gøre, når de møder den ægte vare.

Derfor siger jeg, at hvis du frygter ulven i Vestjylland, er du en bangebuks.

Kilde: jyllands-posten.dk

.

WWF-Norge tager ansvar for ulvene – Mens WWF-Danmark er krøbet i et musehul

.

You may also like...