Mårhunde myldrer frem i Jylland og eneste naturlige fjende er ulven

Mårhund (Nyctereutes procyonoides)

Mårhunden minder meget om en vaskebjørn og har nogenlunde samme størrelse som en ræv dog med kortere ben og hale. Den vejer ca. 4 til 9 kg og bliver ca. 60 cm lang og ca. 40-50 cm høj.

Mårhunden har en busket hale, små runde ører, en spids snude og sort masketegninger i ansigtet som dækker kinder og øjne og fortsætter et stykke ned på brystet.

Pelsens farve kan variere fra gul til grå til rødlig og er typisk mørk, gråstrippet eller sort på ryg, skulder, ved halen samt på maven og benene.

De korte ben gør ikke mårhunden til en god løber men den er en fortræffelig svømmer og klatre godt.

Mårhund (Nyctereutes procyonoides)

Mårhunden vil være i stand til at udkonkurrere andre hjemmehørende rovdyr, idet den er i stand til at udøve flere forskellige jagtformer og ikke få specifikke, her skal nævnes at mårhunden er en god svømmer og kan bevæge sig over store afstande til vands og derudover er den en glimrende klatre.

Dette kan have en stor indflydelse på fuglelivet og mindre pattedyr, da vi i dag i Danmark ikke har et rovdyr, som mestre begge disse discipliner.

Mårhunden kan endvidere være bærer af en bestemt type bændelorm, som kan være farlig for mennesker.

Denne type bændelorm kan i værste tilfælde overføres til mennesker via mårhundens ekskrementer på fx svampe, bær og lignende som plukkes i naturen.

.

.

Siden nytår er der skudt eller fanget 31 mårhunde. Den invasive art er set på flere gårde og godser i området.

Jægerne på Juelsminde-halvøen har ekstra travlt i øjeblikket.

Det vrimler nemlig med mårhunde i området.

Siden nytår har jægere skudt eller fanget 31 mårhunde.

Til sammenligning blev der fanget 39 mårhunde i 2016 og 20 i 2015.

Så sent som søndag aften blev der skudt en mårhund ved Barritskov og en ved Jensgård, og mandag blev der taget tre hvalpe i Klakring ved hjælp af et såkaldt judasdyr.

– Der ser ud som om antallet af mårhund i vores område stiger voldsomt.

Der er observeret mårhund på Rosenvold, Barritskov, Palsgaard, Jensgård og Stensballegård, fortæller John Ravn fra Rårup Jagtforeningen.

– Det er kommet lidt bag på os, at der er så mange, og at der hurtigt kommer et nyt par, hvis vi har fjernet et, siger John Ravn.

.

.

Slaget er tabt i Jylland

Mårhunden er stort set altædende, og føden er nem at få fat i, da den er tryg både på landjorden, ved at svømme og ved at klatre, fortæller Karl-Åge Dalbæk Andersen, der er konsulent og projektleder i Danmarks Jægerforbund.

– Vi har ofte oplevet, at mårhunde svømmer ud til ænder, gæs og svaners reder. Der spiser den både unger og æg, siger han.

En undersøgelse viser, at mårhunde er meget fertile. Kampen mod rovdyrene bliver ekstremt svær, siger biolog Hans Erik Svart, der mener slaget allerede er tabt i Jylland.

Den ser sød og uskyldig ud, men skindet bedrager på det lille dyr.

– Vi slipper nok aldrig af med den igen. Alt, vi kan gøre, er at begrænse udbredelsen. Vi skal forhindre den i at etablere sig på Fyn.

Ud over jægerne er der ikke mange, der er ude efter mårhunden.

Mårhundens fjende er ulven

Dyrets eneste naturlige fjende er ulven, men der har endnu ikke været nogen registrerede tilfælde, hvor en ulv har taget en mårhund.

Derfor er det vigtigt, at jægerne intensiverer indsatsen, mener eksperterne.

.

Ulv møder på Vaskebjørn

.

I årets første to måneder har jægere blot nedlagt én mårhund, men flere er set på kameraer, og jagten fortsætter på samme niveau som sidste år, fortæller koordinator for jægerråd.

I Hedensted Kommune blev 98 mårhunde nedlagt, påkørt eller fanget i 2017.

Det er et af de højeste tal blandt landets kommuner og mere end en fordobling i forhold til 2016, men indsatsen har ikke fjernet det invasive rovdyr fra egnen.

Peder Jensen fortæller, at jægerrådet har rimelig godt styr på mårhundene fra Boller og ud mod Snaptun og Juelsminde.

– På vores kameraer i Glud og Snaptun, ser vi nu kun ræve og grævlinger, så naturen begynder ganske stille at vende tilbage. Det samme ser vi i Åstrup og As Kær, hvor vi har haft natte-kameraer i mere end et år.

Der var tidligere ingen ræve, men nu kommer de og spiser på foderpladsen om natten, siger han.

I det nye år vil jægerrådet sætte mere ind i området nord for Vejlefjord, hvor mange mårhunde huserer.

Ifølge Peder Jensen har kun Tønder Kommune fået bugt med flere mårhunde. Her skulle tallet ligge på 200 i år indtil videre.

.

Lidt baggrundshistorie om et selvskabt problem.

.

De lokale mårhunde-jægere, der arbejder som et udvalg under kommunens jægerråd, har siden årsskiftet spottet fem par på deres vildtkameraer.

Og indtil videre har de kun skudt én mårhund, så jagten fortsætter, fortæller koordinator Peder Jensen.

– Det er et stort fokus for os. Arbejdet fylder mindst lige så meget som sidste år, og de fem par efterstræber vi at få fat i, inden de får unger i slutningen af april, siger koordinatoren for gruppen, der i rekordåret 2017 heller ikke fik mårhunde på kornet i årets først måneder.

I samarbejde med Naturstyrelsen bliver mårhunden udstyret med gps. Et såkaldt judasdyr.

Det er mårhunde, der er vaccinerede og steriliserede samt udstyrede med en gps-sender, der bliver sat ud igen, som skal lede jægerne på sporet af andre mårhunde.

Det er et alvorligt problem, fortæller Hans Erik Svart, biolog ved Miljøstyrelsen.

– De får langt flere unger, end vi havde regnet med, så vi skal bekæmpe mange flere for at holde bestanden nede. Det er ekstremt, det går lynhurtigt, og det er et stort problem, siger han.

.

.

Fælderne er sat op i samarbejde med Naturstyrelsen, der har sat ekstra fælder op langs østkysten for at hindre, at mårhunden når til Fyn og de andre danske øer.

De lokale jagtforeninger har nu i halvandet år arbejdet systematisk med at komme det invasive dyr, der blandt andet gør en stor indhugst i fuglelivet, til livs.

Jægernes observationer passer godt med, hvad man kender fra andre lande, som eksempelvis Finland. Og at mårhunden er særdeles formerings-stærk og i løbet af få år kan blive til rigtig mange.

.

.

To bliver hurtigt til mange

Drægtige mårhunde får i gennemsnit 11 hvalpe i et kuld, viser et nyt specialestudie fra Københavns Universitet. Studiet har ved brug af livmodere fra 92 nedlagte mårhunde undersøgt rovdyrets reproduktion i Danmark.

– Så de fem par kan alligevel give 55 unger senere i år, siger Peder Jensen.

Miljøstyrelsen betegner det som en overraskende og meget høj reproduktion.

Og hvalpene kan hurtigt fortsætte reproduktionen. For i løbet af et år bliver de kønsmodne og potentielt klar til at tildele den danske natur 11 hvalpe mere.

.

.

Hellere nu end senere

Peder Jensen opfordrer lokale gårdejere og folk, der færdes i naturen, til at være ekstra opmærksomme på mårhundene, der i denne kolde tid ikke bevæger sig så meget. De findes ofte ved forladte ræve- og grævlingegrave, der er dækket eller fyldt med halm og græs.

– Hvis vi modtager nogle tips og får nogle par nedlagt nu, så kan vi tørre lidt af sveden af panden og blive fri for at rende efter deres unger, når kornet står højt, og de ikke er til at se, siger Peder Jensen.

De ti frivillige jægere i mårhunde-udvalget råder over 15 kameraer og 15 fælder, men de har et stort ønske om at blive flere og at få mere grej af Danmarks Jægerforbund og Naturstyrelsen.

Kilde: hsfo.dk – Kilde: jaegernesmagasin.dk – Kilde: nyheder.tv2.dk

.

Ulven er specialiseret i hovdyr, men er en alsidig jæger

.

You may also like...