Lossen i Norge er naturligvis også truet af udryddelse…!

Licensjægere

.

Stod det alene til de norske jæger og bønder, støttet som de er af en naturfjendtlig regering, fandtes der ingen rovdyr i Norge.

.

.

Journalist Ole Mathismoen

Ifølge Ole Mathismoen 1. jan. 2017: «Gaupe, ulv og gammelskog er truet. Hva gjør Norge? Skyter og hugger!»

Det er blevet besluttet, at Norge skal have en levedygtig og reproducerende los-bestand.

For at leve op til det, har det pågældende Ting besluttet, at Norge skal have 65 ynglende familie-grupper.

Før jagtsæsonen i 2016, viste forskerne, at der var 52 familie-grupper i Norge.

Der er færre los end det, der var målet.

Hvad gør man så?

Ja, regeringen beslutter, at der kan blive skudt over 80 los.

Det fører naturligvis til færre los, og de er endnu længere væk fra Tingets vedtagne mål.

Jagten er begrænset, men myndighederne har besluttet, at 52 nye los også kan skydes i vinteren 2017.

Det vil heller ikke føre til flere los-unger.

Miljødirektoratet forklarer dette med hensyn til bønder med får og tam-rener.

Du kan læse myndighedernes forklaring her.

.

Det enfoldige menneske er ved at udrydde verdens arter og sig selv…!

 

.

Der findes fire arter af los i verden.

Der er den Canadiske Los, Rødlossen i Nordamerika, samt den Europæiske Los og den Iberiske Los i Europa.

Den europæiske los er det tredjestørste vildtlevende rovdyr på det europæiske kontinent.

Det er kun den brune bjørn og ulven, der er større.

.

.

De store los-hanner bliver ca. 60 cm og kan veje op til 35 kg, mens hunnerne er en del mindre. Lossen er i stand til at jage de helt store byttedyr og nedlægger ofte både rådyr, bjerggeder, rensdyr og får.

Undertiden kan de ligefrem tage så store dyr som elg, kronhjort og vildsvin.

Lossens angreb på større byttedyr har ofte fået dem i konflikt med de lokale landmænd, der ikke gerne ser deres får eller geder bliver dræbt af rovdyr i det hele taget. Derfor er lossen visse steder ikke særlig populær..

Den canadiske los

.

For mange år siden var lossen et almindeligt dyr over hele Europa, men bliver nu regnet for en truet dyreart over det meste af sit leveområde og er strengt beskyttet i mange lande.

På Washington-konventionen er den på liste II og bilag A..

Den amerikanske Rødlos

.

Den store nedgang i antallet af losser skyldes blandt andet at de vidtstrakte europæiske skove, der tidligere var lossens vigtigste levesteder, blev fældet for at gøre plads til landbrug.

Derefter forsvandt de store flokke af vilde dyr, som er lossens vigtigste føde og sidst men ikke mindst blev et meget stort antal losser skudt af lokale landmænd, der ikke ville acceptere at deres husdyr var i konstant fare for at blive dræbt..

Den iberiske los

.

Lossen i Norge

Antallet af familiegrupper har de sidste seks år ligget under det nationale bestandsmål på 65 årlige familiegrupper.

Det nationale bestandsmål er fordelt på udvalgte forvaltningsregioner for rovvildt.

Lossen finder vi i dag i store dele af landet, med de største bestande i Midt-Norge og på Østlandet. Den lever hovedsagelig i skovområder, og bevæger sig i revir på nogle hundrede til flere tusinde kvadratkilometer. I dagtimerne ligger den sædvanligvis skjult i bevokset og utilgængeligt terræn.

Under jagten om natten bevæger den sig i alle typer terræn, og kan bevæge sig nært op til bebyggelser.

.

Los nedlagt i Norge

Los dræbes i stor stil

.

Tal, der er publiceret i 2014, viser der var lidt over 300 los i Norge

Bestanden af los i Norge bliver stadig mindre, viser 2014 rapporten fra Rovdata.

For femte året i træk er der registreret en nedgang i antallet af los-familier på landsbasis.

Før kvote-jagten startede i 2015 var der registreret 53,5 familiegrupper af los i landet og dette var en nedgang på 5,5 familiegrupper fra samme tid i fjor.

Det er under bestandsmålet.

– Siden bestanden toppede med 92 familiegrupper i 2009 og frem til i år (2014) er antallet af familiegrupper blevet reduceret med 7-14 procent hvert år. For andre år i træk ligger bestanden af los under det nationale bestandsmål på 65 årlige ungekuld, som blev fastsat af Stortinget i 2004, siger Morten Kjørstad, leder i Rovdata.

En familiegruppe består af en hun-los i følge med en eller flere unger. Ud fra antal familiegrupper er bestanden af los i 2014 beregnet til at bestå af 313 dyr, og dette er en nedgang på 10 procent i antallet los på landsbasis sammenlignet med 2013. Hvor det blev beregnet at være 349 los i landet.

Opgang i Øst- og Midt-Norge

Situationen for los-bestanden varierer i de otte rovvildt-regioner som Norge er delt ind i.

Siden i fjor (2013) er der blevet fire flere familiegrupper af los i rovvildtregion 4, som består af Østfold, Oslo og Akershus.

Der er også blevet 4,5 los-familie flere i region 6, som er Møre og Romsdal, Sør-Trøndelag og Nord-Trøndelag.

Antallet er gået noget ned i regionerne 3, 5, 7 og 8, sammenlignet med 2013.

Den største nedgang ser vi i region 7, som er Nordland, og region 8, som består af Troms og Finnmark. I Nordland er der påvist 6 færre familiegrupper siden 2013 og i Troms og Finnmark er der påvist 4,5 færre familiegrupper i samme periode.

– Årsagerne til ændringer i bestanden mellem årene kan blandt andet skyldes jagt, tilfældige variationer i andelen hun-los, som får unger de enkelte år, eller at overvågningen ikke har observeret alle familiegrupper i områderne, siger Kjørstad.

I Region 2, som er Aust-Agder, Telemark, Buskerud og Vestfold, er der registreret 16 og en halv familiegruppe i 2014, den halve familie-gruppe fordi en gruppe er delt med region 3 Oppland.

Det er lige så mange som i 2013 og region 2 var også i 2014 den region med flest familiegrupper.

.

Norge: De norske bønder manipulerer groft med rovdyr-angreb på deres dyr

.

Fra 1845 til 1980 var der skydepræmie på los i Norge, og der var ingen begrænsninger på jagten. Der var heller ingen fredning i yngletiden.

I perioden fra 1856 til 1880 blev det gennemsnitlige skudt 127 los om året og forståeligt nok gik bestanden ned.

Allerede i 1850 var lossen et sjældent dyr i Rogaland, Hordaland og Østfold. Og med tiden blev lossen sjældnere i flere fylker, og ved overgangen til år 1900 var den bare lille bestand tilbage Telemark, Aust-Agder, Trøndelag og Sør-Helgeland.

Omkring 1939 var lossen af finde på Fosenhalvøya, i Namdalen og ved Sør-Helgeland, men der var sandsynligvis spredte forekomster af arten i Sør-Norge på dette punkt.

Fra 1940’erne og frem til 1960 kom lossen tilbage til andre dele af Norge og den nordlige udbredelse nåede til Troms.

I 1980 blev ordningen med skydepræmie afskaffet, og i 1981 blev der indført i yngletiden. I 1992 blev lossen fredet i Sør-Norge.

I 1994 blev der indført Kvote-reguleret jagt i hele land, med undtagelse af Finnmark og dele af Sør-og Vestlandet, hvor der var jagt uden kvote-begrænsning indenfor jagtsæsonen.

Fra midten af 1990-tallet øges bestande af los igen.

Kilde: rovdata.no – Kilde: rovdata.no – Kilde: mst.dk

.

Jærv (Gulo gulo)

Rovvildt-Rådet har behandlet klager: Fastholder antallet af Jærv og Ulv som kan skydes

.

You may also like...