Lokal jagtformand: Har set optælling over nedskudte ulve

.

Den 22. februar 2021

Lokal jagtformand påstår at have set opgørelser over, hvor mange ulve der er blevet skudt i Danmark.

I et opsigtsvækkende interview hos Jydske Vestkysten fortæller en lokal jagtformand, at han har set optællinger over, hvor mange ulve der er skudt i Danmark.

For nyligt kom det frem, at en række ulve er forsvundet fra det danske landkort, uden eksperterne kan pege på, hvor de er blevet af.

“Debatten om ulven har fået ny næring af, at de folk på Aarhus Universitet, som holder øje med ulvene, mener, at der mangler 10 ulve, som tidligere har været her i landet. Det regnestykke kan jeg nu ikke forstå, for ifølge den optælling, jeg har set, er der skudt en del flere. Det fører man statistik over i jagtkredse”, siger John Jensen, formand i Hovborg Jagtforening til avisen.

I samme artikel bliver jagtformanden konfronteret med anonyme anklager om, at han selv skal have skudt flere ulve – noget, han pure afviser.

.

Kommentar:

Svend Aage Holm

Ja for søren der bliver skudt dag og nat så der er sikkert ikke flere, man kan jo se at der løber mennesker rundt i skovene dag og nat med pandelys, triptæller, puls måler, musik i ørerne, væske i bæltet og andet dikkedarer, ikke så sært at ulvene står i kø for at komme ud af Danmark og fri os så for alle disse historier med at landmænd skyder alle ulve, vi pløjer dem ned eller kvæler dem. Ulve elskere og ” akadutter” må sku ha en dålig smag i munden.

.

John Jensen, formand for Hovborg Jagtforening, nægter at have skudt hverken en eller to ulve. Han nægter dog ikke, at han mener, ulven bør fjernes fra den danske natur, men han har sagt nej tak til at medvirke i en debatudsendelse på TV2. for 2 dage siden.
.
.
Kø foran Retten fra tidlig morgen, hvor 66-årig skal forklarer, hvorfor han gjorde det.
.
Dansk Land- og Strandjagt 1991

Pressemeddelelse.

Dansk Land- og Strandjagt svarer på kritik i diverse medier, der er fremført de sidste 2 dage om forsvundne ulve.

John Jensen der er formand for DLS Hovborg jagtforening er blevet kontaktet af TV 2 der vil lave et tema udsendelse om forsvundne ulve her i Danmark, der skal udkomme en gang i marts.

John Jensen har også oplyst til TV 2, at han ikke ønsker at være med i udsendelsen om forsvundne ulve.

Dansk Land- og Strandjagt oplyser i den forbindelse at jagtloven skal overholdes, og at ulve er total fredet i Danmark.

Modtager Dansk Land- og Strandjagt bevis på at vores medlemmer overtræder jagtloven, så siger det sig selv, så kan man ikke være medlem af foreningen.

 

Med Jæger Hilsen.

Erik Clausen.

Landsformand.

Dansk Land- og Strandjagt

 

Kilde: dls-jagt.dk/ – Kilde: landbrugsavisen.dk – Kilde: jv.dk