Lars Nielsen “Ulvefri Danmark”: Politikere beskytter byboer mod rockere og glemmer alt om os

Er lovløse norske terror-tilstande mod ulven nu også Danmark politik?

.

Det var i facebookgruppen “ulvefri Danmark”, at en jæger flere gange spredte en opskrift på, hvordan man giver en ulv en lang og pinefuld død uden at blive knaldet.

Jægeren er nu smidt ud af gruppen.

Facebookgruppe: Skyd ulven med militærammunition, så vil ulven nå at løbe langt væk fra gerningsstedet, inden den dør. Sådan skrev en erfaren jæger og riffelskytte fra Kronjyllands Jagtforenings riffeludvalg i facebookgruppen “ulvefri Danmark”.

Efter avisen Danmark skrev om det fredag, er jægeren røget ud af Danmarks Jagtforbund og Kronjyllands Jagtforening, og nu er han også blevet smidt ud af facebookgruppen “ulvefri Danmark”.

Lars Nielsen er stifter og administrator af den lukkede gruppe “ulvefri Danmark” med over 500 medlemmer, jæger, naturelsker, lastbilchauffør og bosiddende i Suldrup i Nordjylland.

Han svarer her på, hvorfor man ikke må give en opskrift på ulvedrab med særlig ammunition, men gerne må skrive så meget andet – blandt andet “skyd, grav og hold kæft”.

.

Søren Behrens Hevring Kjeldsen

Ulvefrit Danmark medlem: Sådan giver du ulven en lang og pinefuld død – og slipper fra det

.

– Hvorfor har du startet gruppen “ulvefri Danmark”?

– Fordi vi ikke har plads til ulve i et landbrugsland som Danmark. Vi har ikke de åbne vidder. Ulven er et prægtigt dyr – vi har bare ikke plads til den.

– Hvorfor har I smidt jægeren, som avisen Danmark skrev om, ud?

– Vi vil have en sober tone og går ikke ind for dyremishandling. Jeg bryder mig ikke om, at man skriver sådan.

– Det blev først slettet efter avisen Danmarks historie. Handler det ikke om, at det så skidt ud i pressen?

– Jeg beklager meget, at jeg ikke kan nå at se alle opslag. Jeg har fuldtidsjob og familie. Og det er i hvert fald ikke, fordi det ser skidt ud i pressen – vi har fået næsten 100 nye medlemmer, efter det kom frem.

– Dagen efter historien kom frem, stod der i jeres gruppe, at jægerens opskrift var dårlig, og at det vil være bedre at skyde ulven i benet med en blødnæset kugle. Hvorfor får det så lov at blive stående?

– Jeg har talt med ham, og han mener det som en kritik af medierne. Jeg tror ikke, du kan finde nogle steder i gruppen, at nogle vil gå ud at skyde ulven. Og jeg har mange gange skrevet, at vi ikke går ind for selvtægt.

– Der er ellers rigtigt mange eksempler på, at der bliver skrevet “skyd, grav og hold kæft”. Hvad mener I med det udtryk?

– Det er en ganske almindelig historie blandt mange mennesker. Skyd den, hvis du kommer i nærheden af den, grav et hul i jorden og hold din kæft bagefter.

– Altså selvtægt?

– Ja, men du kan finde opslag, hvor jeg har skrevet, at det går vi ikke ind for.

– Det er jo en direkte opfordring til at skyde et fredet dyr?

– Ja, men det skal man ikke. Det er ikke den måde, vi skal gøre det på.

– Det er der så mange i jeres gruppe, der mener?

– Ja, det er der. Men jeg tror ikke, der er nogle, der gør det.

– Er det ikke lige så slemt som det jægeren, der nu er smidt ud, skrev?

– Nej, fordi det andet var opfordring til dyreplageri af værste skuffe.

– Der er også mange eksempler på, at folk skriver, at man skal ikke grave ulven ned, men smide den i et halmfyr. Hvad tænker du om det?

– Det skal man heller ikke, fordi man skal ikke skyde den. Det er jo ulovligt.

– Jeg forstår ikke, hvad du mener med, at I skal holde en sober tone, når det ikke får konsekvenser at skrive, at man skal skyde ulven og smide den i et halmfyr?

– Der er den forskel, at vi ikke skal opfordre til dyreplageri.

– Men det er ok at opfordre til at skyde et fredet dyr?

.

.

– Nej, for det må du ikke, og det håber jeg, at enhver jæger ved.

– Burde du ikke sige, at her diskuterer vi ikke, om man skal skyde et fredet dyr?

– Det tror jeg også, jeg har skrevet.

– Men det foregår jo alligevel?

– Jeg mener ikke, at de opfordrer andre til det. Det synes jeg virkelig ikke.

– Hvorfor bliver debatten om ulve altid så voldsom og polariseret?

– Størstedelen af dem, der gerne vil have ulve, er jo bymennesker. Det er dem, der er med til at lave debatten med at kalde hinanden alt muligt. Men du kan ikke finde noget, hvor jeg har kaldt dem noget.

– Du kalder dem ulvekrammere. Hvorfor det?

– De kalder mig ulvehader. Jeg kan også kalde dem ulveelskere eller ulvetilhængere.

– Skal man kalde hinanden noget?

– Nej, det ville jeg også helst være fri for. Ulve er ligesom politik – nogle kan lide Dansk Folkeparti og nogle Socialdemokratiet, men derfor skal vi alligevel kunne være i stue med hinanden.

– Føler I jer svigtet af politikerne?

– Ja. Når rockere flytter ind i et villakvarter, bliver der hurtigt lavet en lov, så rockerne kan blive smidt ud. Det er fordi, der er nogle i byen, som bliver bange.

Herovre i Vestjylland er der mennesker, der meget utrygge, men der er ingen politikere, der laver en lov om noget som helst.

Kilde: fyens.dk

.

21 augustus 2013 13:45

How dangerous is a wolf?As wolves are spreading into places devoid of wolves for centuries, fears of this animal is fueled. But how irrational are these fears and is the wolf a dangerous animal, many ask. Perhaps this video of a German researcher among wolf pack on a remote island in Canada is illustrative of the truth.

Slået op af The Rewilding Foundation – Working with others to rewild nature & people i Onsdag den 21. august 2013

.

.

Jægernes holden hånd over “voldspsykopater” stiller spørgsmålstegn ved jagt i Danmark

..

You may also like...