Lars Løkke, politikkerne – og FN klimahykleriet!

Lars Løkkes interesse i klimaændringerne er velkendt i hele verden.

.

Løkkes såkaldte “klimainitiativ” er et skridt fremad. Men det er kun en dråbe i havet i kampen for klimaet.

Statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) nye globale klimasamarbejde skaber et vigtigt og godt signal om, at vi må se klimaforandringerne i øjnene. Men der skal mere til for at sikre klimaet.

Det mener Jens Hesselbjerg, der er professor i klima- og geofysik ved Københavns Universitet, om den klimaplan, statsministeren præsenterede i FN i New York i onsdags.

– Det er et godt initiativ, som skal ses som et af de nødvendige skridt fremad. Det er en dråbe i havet, men det er nogle vigtige byer og et vigtigt signal.

– Der skal mere til, det tror jeg, alle er klar over. Så det her er et af de initiativer, som måske kan være med til at åbne for nogle nye bevægelser, siger klimaforskeren.

Danmark står i spidsen for samarbejdet, som går under navnet P4G, Partnering for Green Growth and the Global Goals for 2030.

Her har Danmark i samarbejde med otte andre lande og 91 storbyer verden over forpligtet sig til at overholde en række af målene i Paris-aftalerne og i FN’s 17 verdensmål.

.

Klimatruslen kommer efter vækst, vækst og mere vækst…!

For landets statsminister er klimaændringerne ikke et problem.

Klimakonsekvenserne giver jo arbejdspladser og dermed mere vækst.

.

Initiativet kommer, efter at den amerikanske præsident, Donald Trump, 1. juni i år meddelte, at USA vil forlade Parisaftalen.

Der er sådan set ikke noget nyt under solen ved Løkkes “grønne koalition”, da formålet er at forpligte sig til mål, som i forvejen eksisterer, mener Jens Hesselbjerg.

– Men der, hvor det gør en forskel, det er, at man klart signalerer også i USA, at man (lader som om) man er med på en Paris-aftale.

Sebastian Mernild, der er professor i klimaforandringer og direktør for klimaforskningscentret Nansensentret i Norge, er enig i, at Løkkes nye grønne alliance sender et stærkt signal om vilje til forandring på verdensplan.

– Det er et ganske udmærket initiativ, fordi der er behov for, at der kommer større fokus på årsagerne til klimaforandringerne.

Der blevet beskrevet for mere end 40-45 år siden…!

– Man kan spørge sig selv, om det er nok. Det er ikke det, der redder klimaet, men det er en af de mange små bække, som er med til at gøre, at klimaet bliver forbedret over tid, siger han.

.

Klimaet venter tydeligvis ikke på, hvad vi vil forbedre over tid…!

.

CO2-indholdet i atmosfæren stiger med rekordhast

.

For femte år i træk stiger mængden af CO2 i atmosfæren. Vores handlinger de kommende år bliver afgørende for fremtiden, siger dansk klimaforsker.

Midt ude i Stillehavet, på den amerikanske ø-stat Hawaii, ligger Mauna Loa-observatoriet – opkaldt efter den vulkan, som det er bygget på.

Herfra har den amerikanske forskningsinstitution og vejrtjeneste, NOAA, hver time siden 1958 målt mængden af CO2 i atmosfæren.

Og den stiger med en hidtil uset hast. De sidste fem år er CO2-indholdet i Jordens atmosfære således steget med mindst to ppm (parts per million, på dansk; milliontedele) om året.

Og konsekvenserne – i form af den globale opvarmning og det ekstremvejr, som følger med- rammer os snart for alvor. Også i Danmark.

I både 2015 og 2016 har stigningen i CO2-indholdet været på hele tre ppm, og det samlede indhold i atmosfæren er nu 405.1 ppm (globalt gennemsnit).

.

Thomas Danielsen V

.

Politikernes ønske om evig vækst røber deres manglende jordforbindelse.

.

Danmarks udledning af drivhusgasser steg i 2016 for første gang i næsten ti år.

Den samlede udledning steg med 4,1 procent, og det er ikke sket siden 2006, at der udledes flere drivhusgasser fra Danmark.

.

EL: Katastrofalt

Ifølge Enhedslistens klimaordfører, Maria Reumert Gjerding, er også regeringen – medskyldig – i den triste udvikling.

“Det er katastrofalt, når vi i Danmark sætter vores klimaomstilling i stå. Det har vi i ret høj grad gjort med den nuværende regering.

Den startede med at aflyse vores klimamål og har modarbejdet energiaftalens planer for vindmøller, rykket rundt på finansieringen af vedvarende energi og lempet på de grønne afgifter. Konsekvenserne udebliver jo ikke,” siger hun.

Thomas Danielsen, klimaordfører i Venstre, mener ikke, at Venstre bør tage ansvaret for den øgede udvikling.

“Det er en kendt sag, at det har et miljøaftryk, når der kommer gang i hjulene. Så hvis man alene skulle forsøge at lave flotte klimaregnskaber, skulle man bare lukke ned for al vækst og virkelyst. Men det er ikke regeringens ambition,” siger han.

Men det er især, når væksten ruller af sted, at man skal tænke på klimaet, mener Maria Reumert Gjerding.

“Det er formentlig også et udtryk for, at privatforbruget er begyndt at stige. Men netop for at imødekomme sådan en situation, er det nødvendigt at fastholde tempoet og ambitionen i vores egen grønne omstilling,” siger hun.

.

Disse konsekvenser ser vi i dag udvikle sig hurtigere og hurtigere!

.

Intet tyder på, at kurven knækker lige foreløbig, selvom der var år i 00’erne, hvor den årlige stigning var lavere, konstaterer den amerikanske forskningsinstitution og vejrtjeneste, NOAA.

Selv med en brat opbremsning i vores udledning af CO2 vil det ikke få betydning nu og her. Indholdet af CO2 i atmosfæren og varmen vil fortsat stige flere år frem.

Til gengæld er de kommende år afgørende for anden del af dette århundrede, understreger klimaforsker ved DMI, Ole Bøssing Christensen:

– Det, vi gør for at begrænse vores CO2-udslip nu, får stor effekt fra år 2050 og frem til 2100, som forskningen fokuserer på.

Han understreger, som de fleste andre klimaforskere, at vi står overfor en meget stor opgave, hvis CO2-udslippet skal begrænses i en sådan grad, at vi kan holde os under en to graders temperaturstigning i 2100 (set ift. slutningen af 1800-tallet), sådan som verdens ledere aftalte under COP21 i Paris i 2015.

– Der skal også mere til end den aftale, siger Ole Bøssing Christensen.

.

Terroristerne bekæmper i virkeligheden de, der er årsagen til klimaændringerne.

Det er jo en kendsgerning!

Hvem skal ellers stoppe vanviddet?

.

Forskere har tidligere peget på, at CO2-kurven skal knækkes allerede om tre år – i 2020 – og derefter skal den samlede, globale udledning falde, hvis vi skal gøre os forhåbninger om at holde os inden for to grader i 2100.

Fremtidens stigende temperaturer får også konsekvenser for Danmark.

Ekstremregn bliver generelt kraftigere, vintrene bliver mildere, somrene varmere, vandstanden stiger, og vi kan forvente flere og kraftigere storme.

– Mange andre steder i verden kommer det dog til at se langt værre ud. Særligt i lande, hvor de ikke har ressourcerne til at sikre sig mod højere temperaturer, ændrede nedbørsmønstre, voldsommere vejr og stigende vandstande, siger Ole Bøssing Christensen.

Kilde: jyllands-posten.dk – Kilde: altinget.dkKilde dr.dk – Kilde: esrl.noaa.gov – Kilde: noaa.gov

You may also like...