Landmændene går amok – Medierne bakker op….. om ulvehysteriet

Jonna Odgaard, miljøjournalist og forfatter, Ringkøbing

.

Landmænd går amok i ulvehysteri – hvor længe skal vi finde os i det?

.

Jonna Odgaard lader sig ikke gå på af latterliggørelse af mennesker, der ikke vil naturens arter det godt.

Men holde konsekvent fokus på det væsentlige.

Det kan man bestemt ikke rose aviserne for i almindelighed, og i særdeleshed slet ikke lokalaviserne.

Fælles for dem er de skal sælge aviser, og det gøres bedst ved at fremme dramaet, og ikke ved seriøsitet. De fleste læsere i dag overkomme lige overskriften, og er den dramatisk og iøjnefaldende nok, måske også selve artiklen, der er pyntet op med reklamer.

Jonna Odgaard skyder derfor ikke over målet, når hun skriver:

Når man ser omfanget af mediedækningen og debatten om ulve i Danmark i trykte og elektroniske medier og på de sociale medier, skulle man tro, at landet var blevet rendt over ende af horder af ulve.

.

2013

På marken ved Søbylund fandt han to døde får. De var bidt ihjel af et ukendt rovdyr.

.

Men kendsgerningen er, at vi ifølge ulveforskerne har ni ulve i Jylland: Et ulvepar med sandsynligvis seks stadig levende hvalpe i Vestjylland og en nylig indvandre ulv i Nordjylland.

Ni ulve!

Medierne, især i Vestjylland, er fyldt med artikler om og debatindlæg fra fåreholdere og andre husdyrejere, der fortæller, at ulve har angrebet deres dyr.

For hver eneste gang et husdyr er blevet angrebet, råber ejeren ‘Ulv!’ Og medierne holder villigt mikrofon for ejeren.

Kendsgerningen er, at Miljøstyrelsen i 2017 blev kaldt ud 95 gange til husdyrejere, der mente, at deres husdyr var dræbt af ulv, men DNA-undersøgelser viste, at det kun var en ulv i 24 af tilfældene.

.

BT om ulvedebatten

HELE LANDET: Dagbladet BT sætter skærtorsdag fokus på ulvedebatten i Danmark. Det sker med artiklen om drengen, der i ulvezonen ikke tør gå alene hen til skolebussen samt en leder og to debatindlæg. Det ene er skrevet af denne sides redaktør, Erik Poulsen, og kan ses herunder, mens det andet er skrevet af forfatteren til flere ulveromaner, Jonna Odgaard.Hendes indlæg kan læses på https://www.bt.dk/blogs/jonna-har-faaet-nok-landmaend-gaar-amok-i-ulvehysteri-hvor-laenge-skal-vi-finde-os-iBT's leder kan læses på https://www.bt.dk/blogs/bt-mener-lyt-til-fakta-frem-for-roedhaette-historier ULVEN ER EN HÅNDGRANAT I LANDSKABETPå lørdag er det Fårets Dag, hvor fåreavlere inviterer Familien Danmark til at møde de nyfødte påskelam. Fåret på billedet og de to lam, den har i maven, kommer de ikke til at se. Sammen med et andet højdrægtigt får blev det forleden dræbt af en eller flere ulve lige uden for fåreavlerens stuevinduer. Ulvens angreb på husdyr og tilstedeværelse tæt på boliger er hverdag i Jylland. Ulveforskere hævder godt nok, at der kun er ti ulve i en vestjysk skov og en enkelt strejfer i Nordjylland. At de er sky og holder afstand til mennesker. Og at hegn kan holde ulven væk fra får, kvæg og heste. Ikke desto mindre ser almindelige borgere i det meste af Jylland – og i enkelte tilfælde også på Fyn – stort set dagligt ulve eller sikre spor efter dem i landskabet. Antallet af ulvedræbte husdyr har trods såkaldt ulvesikkert hegn i løbet det seneste halvandet år passeret 200. Dertil kommer den stress, som tilbageblevne husdyr og husdyrholderne oplever. Landmænd har meldt ud, at de ikke længere kan forsvare at pleje naturen med græssende dyr, og fåreavlere overvejer helt at stoppe, fordi de ikke udholde tanken om at finde deres dyr tilredt på samme måde som fåret på billedet. Kødkvægavlere og økologiske mælkeproducenter, der skal have deres kvæg ud på græs, er holdt op med at lade dyrene gå tæt på de skove, hvor der er set ulve. Og forældre på landet følger nu børn til og fra skolebussen. Der er med ulvens tilstedeværelse tæt på folks hverdagsliv kastet en håndgranat ind i kulturlandskabet. Det lever op til de vilde drømme om en rewilding af landbrugslandet Danmark, som Danmarks Naturfredningsforening og forskere på Aarhus Universitet er bannerførere for, men oplevelserne med ulven får i stigende grad borgere i ulveland til at ønske den hen, hvor peberet gror. EU har på papiret totalfredet ulven, men EU-direktivet tillader dog, at vi kan regulere den for at forhindre "alvorlig skade på besætninger eller af hensyn til den offentlige sundhed og sikkerhed". En forudsætning er, at "der ikke findes anden brugbar løsning, og det ikke hindrer opretholdelse af den pågældende bestands bevaringsstatus i dens naturlige udbredelsesområde". Striben af dokumenterede ulveangreb beviser, at hegnsløsninger har spillet fallit. Vi er for længst i en situation, hvor EU-direktivets undtagelser kan tages i brug. Der er akut brug for, at Miljøstyrelsen og Folketinget tager sin egen forvaltningsplan alvorlig – og ikke gemmer sig bag den udokumenterede undskyldning om, at 'det må vi ikke for EU'. Ulven har lynhurtigt bredt sig i stort tal til hele Europa og kan trods eventuelt vildsvinehegn ved grænsen ikke holdes ude af Danmark. Men med en længe ventet reguleringstilladelse overfor problemulve og en kontrolleret jagttid kan vi holde ulven i de naturområder, hvor den er velkommen. Og væk fra husdyr, borgere og arealer, hvor vi ikke ønsker den.

Slået op af Her er ulven i Danmark i Torsdag den 29. marts 2018

.

Undersøgelsen afspejler BT’s læsernes holdning til ulvene.

Som BT så opdyrker af hensyn til oplaget

Er det en myte, at ulve i Danmark er farlige?

JA (37 %) – 4920 stemmer – NEJ (63 %)

.

Replik: “Hvad skal vi med de ulve?” spørger chefredaktør Peter Rasmussen i avisen Danmark den 3. oktober. Er det ment som satire, er det meget dårlig satire, fordi det ser ud som om manden mener det, han skriver.

At almindelige borgeres mening om ulve baseres på myter og fordomme, kan man til en vis del forstå, eftersom ulve ikke har været en del af den danske natur i 200 år. Men at en chefredaktør kan skrive så meget vrøvl og usaglige påstande, er chokerende.

Det er rigtigt, som Peter Rasmussen skriver, at ulven er fredet i Danmark. Det er den i alle EU-lande. Det er altså forkert, når han skriver, at den ikke er i Sverige, “hvor man ikke vil have dem til at forgribe sig på lappernes rensdyr.” For det første hedder det ikke “lapper”. Det nedsættende udtryk blev afskaffet for over 50 år siden. De hedder samer.

For det andet må rensdyrholderne søge om tilladelse til beskyttelsesjagt, når der er ulve i deres områder. Og det får de ikke altid.

Peter Rasmussen mener, at ulven ikke hører hjemme i Danmark for “vi bor jo ikke i et naturreservat som Yellowstone”. Fakta er, at de danske ulve er udvandret fra et ulve-område i Tyskland med større befolkningstæthed end i Vestjylland. Heller ikke i noget andet europæisk land lever ulve i reservater.

.

.

Udokumenterede påstande er det, når Peter Rasmussen skriver, at fåreholder Jørgen Blazejewicz har måttet sætte hegn op, “fordi danske ulve har taget 40 af hans lam ind over sommeren”. Han skriver dog selv i næste sætning, at “Naturstyrelsen har bekræftet, at der var ulve-dna på i hvert fald ét af de kadavere, der blev fundet.” Et!

At resten af lammene er taget af ulve, er en påstand fra Blazejewicz’ side.

Naturstyrelsen har fastslået, at siden de ulvesikre hegn kom op i april, har der været to dokumenterede angreb på får i indhegning med ulvesikkert hegn. I det ene tilfælde var årsagen, at hegnet var opsat forkert. I det andet at hegnet var lagt ned af krondyr.

I Peter Rasmussens optik har vilde dyr åbenbart kun lov til at være her, hvis de gør nytte for mennesker. Vi er i henhold til EU’s Habitatdirektiv forpligtet til at beskytte dem og lade dem leve. At de indimellem tager får, må vi lære at forebygge. Ulve beriger vores ellers forarmede natur og skaber dynamik i naturen.

Alt dette kunne Peter Rasmussen have læst sig til ved få klik på Miljøstyrelsens hjemmeside.

.

.

Langt hovedparten af de vestjyske ulves føde er krondyr og rådyr, hvoraf der er meget store bestande i det område, hvor ulveflokken lever. Men det er dokumenteret ved DNA, at ulvene indimellem tager får. Det problem kan løses med ulvesikkert hegn, som Sverige har mange års gode erfaringer med.

Nogle fåreholdere og landmænd og deres organisationer hævder, at det ulvesikre hegn ikke virker. Ulven tager får alligevel. Men Miljøstyrelsen fastholder, at ulvesikre hegn virker, og at de gange ulve har taget får fra et bestemt areal med ulvesikkert hegn i Vestjylland, er det sket, fordi hegnet ikke har fungeret, eksempelvis fordi det var lagt ned af krondyr.

.

.

I Sverige lever får og ulve udmærket sammen takket være ulvesikre hegn.

Svenske forskere fra Viltskadecenter har igennem 12 år studeret forholdet mellem ulve og fårehold i tre len, hvor der tilsammen var 59 ulveflokke. I løbet af de 12 år øgedes antallet af fårebesætninger fra 803 til 1288.

Det er oplagt, at danske fåreholdere og landbruget gør brug af den omfattende forskning og erfaring, man har i Sverige og Tyskland med at afværge ulveangreb og konflikter med ulve.

Men landbruget og de debattører og folketingsmedlemmer, der taler landbrugets sag, foretrækker åbenbart at blive ved med at gentage påstande om, hvor umuligt det er at have husdyr og ulve til at leve sammen og kræver, at ulvene skydes.

Selv folketingspolitikere holder sig ikke tilbage med vilde påstande om ulves farlighed og problemerne med dem – helt uden at lade sig forstyrre af proportioner og fakta.

.

.

Ulven har hørt til i den danske natur siden istiden for 13.000 år siden og har kun været væk i 200 år fra 1813, da vi havde udryddet den.

Nu er den genindvandret, og den beriger vores natur.

Selv miljøminister Esben Lunde Larsen, der bestemt ikke kan beskyldes for at være ulveven, har i en klumme i Dagbladet Ringkøbing-Skjern den 7. marts erkendt, at ulven ‘bidrager med en masse godt, hvis vi tager biodiversitetsbrillerne på.

Hvor længe vil alle vi danskere, der gerne vil have en rig og mangfoldig natur, finde os i, at landbruget bliver ved med at bestemme over og forarme vores natur?

Kilde: bt.dk – Kilde: fyens.dk

.

Når ulvehylene kommer tæt på – hyler Espen Lunde Larsen skræmmende budskaber

.

You may also like...