Landmænd frygter flere krondyr på markerne med naturnationalpark i Stråsø Plantage

Krondyr

 

Lokale landboformænd ønsker sikkerhed for, at kommende naturnationalpark i Stråsø Plantage ikke vil øge de i forvejen store udfordringer med krondyr.

Planerne om en ny naturnationalpark i Stråsø Plantage i Vestjylland mødes med en vis skepsis hos lokale landboformænd.

De frygter, at parken bliver et helle for krondyr, som vil løbe ud og spise af landmændenes afgrøder i nattetimerne.

En af dem er Kristian Gade, formand for Holstebro Struer Landboforening.

“Frygten er selvfølgelig, om krondyrene bliver flere, og at de vil søge ud på de dyrkede arealer, hvor vi i den grad er trætte af dem allerede i dag”.

“Derfor må vi håbe, de kan gøre det så lækkert for krondyrene derinde, at de bliver dér i stedet for at løbe ud på markerne. Men det må de have en plan for – det forventer vi i alt fald”, siger Kristian Gade. 

“Som udgangspunkt har vi det fint med naturnationalparker, så længe landmændene omkring dem ikke lider overlast”, tilføjer han.

 

Er man heldig får man et glimt af ulven i Stråsø-ulvezone.

Ulven vil helt naturligt regulerer og sprede krondyrene.

Ulvens genindvandring skal ses i lyset af, at ulv generelt er vendt tilbage til områder, hvorfra den ellers havde været udryddet. De ulve, der er konstateret i Danmark, hører til den centraleuropæiske bestand, hvis udbredelse nu også omfatter Danmark (Jylland).

Ulven er det næststørste landrovdyr i Europa og lever primært af vilde hovdyr, oftest unge, ældre eller syge byttedyr. På et år spiser en voksen ulv ca. 1460 kg føde (kød).

Tyske undersøgelser viser, at 0,6 % af ulves fødeindtagelse i Sachsen stammer fra husdyr, primært får. Ulv færdes som strejfende individer, der kan tilbagelægge store afstande på kort tid, eller som en del af et kobbel.

Ulve i det vestlige Polen, som hører til samme bestand som de tyske ulve, synes at jage krondyr afhængig af den relative tæthed. Jo flere krondyr, jo flere ædes af ulve.

Dådyr, sika og vildsvin vil, som udbredelsen for disse tre arter er i øjeblikket i Danmark, spille en underordnet eller i hvert fald kun en meget lokal rolle i ulvens føde.

Det må forventes, at ulve i Danmark vil prædere på de samme emner, dvs. voksne rådyr (68,2 %) og unge krondyr (69,6 %), som det sås i den meget omfattende tyske undersøgelse (Wagner m.fl. 2012).

Ulve holder bestandene ned på naturligt niveau, og dermed risikoen for smitsomme sygdomme.

Fødebehov

Tætheden af krondyr og rådyr i Danmark kendes ikke. Men i en ikke-jagtet bestand som i Bialowieza skoven i det vestlige Polen angives 200-350 krondyr individer pr. 100 km² (10.000 ha) (Jedrzejewski m.fl. 2006).

Et forsigtigt regnestykke i forhold til ulves fødebehov af rådyr og krondyr i Danmark kan se således ud:

En voksen ulv spiser ca. 1460 kg føde om året, ulvehvalpe det halve.

Ulvens byttedyr består primært af voksne rådyr (50 % = 730 kg) og unge krondyr (30 % = 438 kg). Dvs. at en voksen ulv i gennemsnit spiser 32 voksne rådyr (730kg/22,5kg) og 9 krondyrkalve (438kg/47,5kg) om året.

Med et territorium på 300 km2 (30.000 ha) vil en ulveflok på fire voksne og fire hvalpe have et årligt fødebehov på 172 rådyr og 54 krondyrkalve (voksne ulve = 128 rådyr + 36 krondyrkalve og ulve-hvalpe = 64 rådyr + 18 krondyrkalve).

Årligt fødebehov for en ulveflok pr. 100 km² (10.000 ha): 64 rådyr og 18 krondyrkalve.

 

Socialdemokratiets naturforståelse er

ikke-eksisterende.

 

Det er den rene børnehave, der skal tage ansvar for naturen.

Men der er plads til både ulve og friluftsliv, lyder det fra miljøministeren.

Det er et velkendt ulveområde, hvor ulvepar flere gange har slået sig ned for at yngle.

– Det er vigtigt, at vi passer godt på den sårbare natur. Det gælder også i forhold til ynglende dyr og områder, hvor man skal tage særlige hensyn.

– Men Stråsø Naturnationalpark er 3500 hektar stor. Det er et kæmpestort område og det allerstørste, vi har peget på indtil nu. Derfor er det muligt at tage de hensyn, der skal tages.

Stråsø Naturnationalpark har – ud over ulve – en stor bestand af krondyr.

Det giver nogle særlige udfordringer, når det gælder hegning af området.

– Vi har meldt ud på forhånd, at enten skal der være lave hegn, eller også skal vi helt eller delvist undlade hegning.

– Det gør vi netop for at sikre vildtets frie bevægelighed. Og at der er den bevægelighed for ulven, som EU-forpligtelserne tilsiger, siger Lea Wermelin.

Først er man lille….

Da ulven genindvandrede til Danmark i 2012 efter næsten 200 års fravær, gav den anledning til megen debat og bekymring.
Og miljøministeren har ikke lagt skjul på sin holdning til det fredede dyr.

– Socialdemokratiet står det sted, vi hele tiden har stået – nemlig at Danmark er for lille et land til ulven. Men når vi har den, har vi også en forpligtelse til at passe på den.

– Vi arbejder parallelt i EU-regi på at give bedre mulighed for at regulere ulv, men også på at skabe plads til at flytte ulv til områder i andre lande, hvor der er mere plads.

Så det er også noget af det, vi kigger på, siger landets såkaldte “miljøminister”. Og understreger derved hendes barnlige uvidenhed og respekt for naturen.

Kilde: landbrugsavisen.dk – Kilde: naturstyrelsen.dk – Kilde: bt.dk

.

Norge: – Hvis vi taber, vil det få grænseoverskridende konsekvenser!

.