Landbrugsjord opgives rundt om i verden, der så bliver til natur igen

Man tænker som forbruger ikke over, at man for eksempel ved at købe syntetiske stoffer, i stedet for uld, skaber plads til naturens arter.

.

Af Joseph Poore

I Kina og over hele kloden opgives landbrugs- og græsarealerne for første gang, takket være en delvis ændring af forbrugernes valg.

Hvad betyder dette for miljøet og fødevarens fremtid?

Det er ulige en grønnere verden, der popper op i fjerntliggende steder rundt om i verden.

På tværs af de kuperede regioner i Kina er landbrugets ar i landskabet blevet dækket af en varieret blanding af træer og buske. I dele af Iran, Australien og Kasakhstan genvinder vilde dyr nye områder. Og i Portugal, Chile og Argentina tjener markarealerne ved de forladte gårde nu som grønne forbindelseslinjer, der nu forbinder de før fragmenterede naturområder, som før var som øer i landskabet, til en sammenhængende vildmark.

Landskaberne kan være forskellige, men alle er tegn på en spændende ny trend.

.

.

For første gang i historien er verdens landbrugsarealer skrumpende.

En medvirkende årsag skyldes helt klart klimaændringerne indvirkning på landbrugsområderne.

Hvert andet år forlades et område, der stort set overstiger arealet af Storbritannien. Har menneskehedens umættelige grådighed efter dyrkningsområder nået et vendepunkt?

Og kan vi benytte lejligheden til at opbygge en verden, hvor landbruget er et mindre fodspor, og hvor naturen kan vende tilbage fra de ødelæggelser, vi har påført den?

I det meste af det 20. århundrede spredte landbruget sig. I 1990’erne beslaglagde landbruget 38 procent af verdens jordoverflader. Virkningen på økosystemerne er veldokumenteret: 27 procent af de tropiske skove og 45 procent af tempererede skove blev ryddet i processen.

.

Naturen er mange steder bittesmå øer i landskabet.

.

Afskovning sker stadig hurtigt i troperne, for at gør plads til kvægfarme, palmeolie og soja, men på baggrund af de seneste data fra FN’s fødevare- og landbrugsorganisation viser forskning, at der opstår en anden tendens andre steder. Det samlede areal af græsarealer og græsgange er nu krympende.

Dette gælder især i tempererede områder og steppeområder, men også i nogle dele af troperne. I dette århundrede er mere jord blevet givet tilbage til naturen over hele verden, end der er blevet ryddet.

Blandt de faktorer, der skaber tendensen, er de valg vi gør os som forbrugere. Vi tænker sjældent på det, mens vi shopper, men at fravælge for eksempel bomuld til fordel for syntetiske stoffer har vidtrækkende konsekvenser.

Globalt steg efterspørgslen efter polyester med fire gange i 1990’erne, og efterspørgslen efter uld faldt med 40 procent. Uldpriserne kollapsede.

Får-farmerne rundt om i verden, især dem, der havde dårlige græsgange eller ikke kunne sælge dem, forlod deres gårde. I Australien og New Zealand der er to store uldproducerende lande, blev mere end 60 millioner hektar græsarealer på den måde overladt til naturen siden 1990.

Trenden fortsætter i dag.

Fravalget af uld har på den måde forvandlet store områder til natur.

.

.

Tag for eksempel til det sydvestlige Australien, der er hjemsted for verdens største middelhavskov med duftende eukalyptus, tørre sletteområder, vådskove og sumpe, der byder på den sjældne, farverige cockatoos (Cacatuidae), kødædende pungdyr og unikke amfibier som Sunset Frog (Spicospina flammocaerulea).

38 procent af jorden blev dengang ryddet til græsgange til fordel for den blomstrende uldhandel.

Nordøst for Perth finder man White Wells Station og dengang en 69.000 hektar stor gård. Området var ikke ideelt til landbrug, med sine tætte buske og dårlige vandforsyninger, så gården blev hurtigt urentabel, da uldpriserne kollapsede.

I 2003 kunne organisationen Bush Heritage Australia købe ejendommen, der stadig havde økologisk værdi. De fjernede de sidste får, og reducerede andre indførte arter, for så at omdøbe gården til… Charles Darwin Reserve.

.

.

I dag er området en ø af naturlig vegetation, der rummer forskellige biotoper med salt søer, gamle flodsystemer, åbne akacia shrublands og eucalyptus skove – et fristed for næsten 700 arter planter og 230 dyrearter, herunder den truede malleefowl og skjoldet-backed trapdoor spider.

På den måde blev forbrugernes valg mellem bomuld og syntetiske stoffer og en klog indsats fra naturorganisationer, årsagen til skabelsen af et levested for naturens dyr og planter.

.

.

.

I det nordøstlige Iran har opgivelsen af græsgange givet to arter en ny chance.

Regionen er et af de sidste kendte områder for den asiatiske cheetah, hvor en bestand på færre end 40 individer svæver på kanten af udryddelse.

År med jagt og voksende landbrug har fragmenteret deres levesteder, men noget tyder på at iranerne nu tager ansvar.

.

.

“Reduktionen af udnyttelsen af græsnings-områder bliver tydeligere i dele af Iran”, siger Mohammad Farhadinia, medstifter af Irans Cheetah Society.

I Miandasht Wildlife Refuge, der er et af de sidste område for cheetahen, er antallet af husdyr faldet fra 50.000 i 90’erne til under 15.000 i dag.

Det har givet mulighed for en genopretning af en anden lokal art, den persiske gazelle.

I Miandasht alene er antallet af gazeller steget fra færre end 300 i begyndelsen af 2000’erne til anslået 1.300 i dag.

Cheetahen, hvis vigtigste byttedyr er gazellen giver håb om, at den også vil komme sig.

.

.

Det er med det sigte at Irans Cheetah Society sammen med Irans Department of Environment har købt jord og omdannet det til nationalparker.

Større opmærksomhed og håndhævelse af jagtforbud er presserende for at beskyttelsen bliver en succes.

Det gælder rigtig mange steder i verden.

.

.

For at bevarelsen af naturen skal lykkes, skal det være til gavn for menneskene.

Menneskene flest ser ikke naturen i sig selv som en værdi. Hvorfor naturen konsekvent vil være truet.

I Portugals Côadal blev oplandets landbrug gradvist forladt på grund af konkurrencen.

Landmændene havde brug for en økonomisk udvej, hvorfor miljøorganisationerne tilbød at købe deres jord, da ingen andre køber var på markedet.

For de landmænd der ønskede at blive boende i området, opstod der muligheder med turister, der blev tiltrukket af de uberørte dale og observationer af de nu tilbagevendende hjorte, ulve og sorte gribbe.

.

.

Disse eksempler på opgivelsen landbrugsjord, som der er flere eksempler af end omtalt her, præsenterer en fortælling, hvor tilbagegivelsen af lavproduktive jorde til naturlige økosystemer er en positiv forandring.

Det maler et billede af et nyt landbrugssystem, hvor vi omfavner de højtydende jorder, men ikke de uproduktive landmænd, og hvor vi som forbrugere i stigende grad undgår produkter, der kræver store arealer at producerer.

Dette århundrede kunne markere det vendepunkt, hvor vi begynder at dele mere, ikke mindre, af vores planet med de andre arter, der lever på den.

Kilde: scmp.com – Kilde: newscientist.com

.

Foto: John Larsen/DOF

Katastrofe: Insekternes forsvinden i Tyskland er alarmerende

Bæverne stilles for retten for naturpleje på landmands jord

Advarsel: Sidste udkald – Kun omgående handling kan stoppe det ekstreme vejr

.