Landbruget skal nu for alvor gøres natur- og klimaansvarlig

I Venstre er alle i princippet landbrugs- og erhvervsministre – uanset ansvarsområde.

.

Danmark har sammen med EU’s øvrige medlemslande bundet sig til seriøst at få skåret ned på udledningen af drivhusgasser indenfor transport og landbrug.

Torsdag blev EU-parlamentet og medlemslandenes regeringer bedre sent end aldrig enige om, hvordan udledningen af drivhusgasser fra transport, bygninger, affaldshåndtering og landbruget skal nedbringes.

Det oplyser EU-Kommissionen i en pressemeddelelse.

Sektorerne står for mere end 50 procent af EU’s udledning af drivhusgasser.

Dermed er aftalen ret så afgørende for, at EU overhovedet når sit mål om at reducere sin udledning af drivhusgasser med 40 procent i 2030.

For den danske udgave af en klimaminister er det for Lars Christian Lilleholt og den borgerlige regering altafgørende, at det sker, uden at erhvervslivet mister konkurrenceevne.

Derfor er fleksibiliteten også vigtig for os, siger Lars Christian Lilleholt.

.

Hvorfor det i princippet intet er til hindre for overforbruget af naturens sidste ressourcer sker CO2-neutralt.

.

Lars Christian Lilleholt er dermed på linje med de øvrige EU-lande med hensyn til, at klimabeskyttelsen ikke begrænser overforbruget af naturens ressourcer.

– Derfor er det afgørende, at vi står sammen i Europa og viser, at vi gør en fælles indsats for at reducere udledningen, siger Lilleholt om aftalen.

Under aftalen har landene bundet sig til forskellige mål om reduktionen.

Da Danmark er et af de rigeste lande i EU, skal vi sænke udledningen af drivhusgasser inden for sektorerne med 39 procent i forhold til niveauet i 2005.

Et land som Tjekkiet kan nøjes med 14 procent.

– Det kommer til at kræve nye politiske tiltag fra regeringen. Og de vil blive præsenteret i foråret. Det er muligt at nå målet, men det vil kræve en indsats, siger Lars Christian Lilleholt.

I aftalen er der indbygget en fleksibilitet i form af, at eksempelvis CO2-indvinding fra nye skove må regnes med. Det forventer ministeren vil blive brugt.

.

Naturen skal have meget mere plads…..!

.

Der er ganske enkelt brug for meget mere natur i Danmark.

Mod betaling forsøger man nu at få flere landmænd til at lukke deres produktionsenheder (dyrene) ud på græs.

.

Sjælden og truet natur i ådale går tabt, hvis ikke områderne bliver græsset eller plejet. Men ofte er naturpleje en dyr og besværlig affære, og i dag er mange naturområder ved at gro til.

Det vil et nyt projekt lave afgørende om på.

Med udgangspunkt i 11 Natura 2000-områder i Himmerland og Midtjylland skal et stort EU-LIFE-projekt afprøve en række tiltag og nye teknologier, som skal gøre plejen af naturen mere effektiv og professionel.

Det skal give de sjældne naturtyper rigkær, kildevæld og overdrev et væsentligt kvalitetsløft ved at gøre naturpleje til en bedre forretning for landmanden.

EU har netop givet grønt lys til at medfinansiere projektet, der har et samlet budget på 130,1 mio. kroner.

Det skal fremover kunne betale sig for landmænd at sætte dyr på græs og pleje naturen.

Projekt tilsigter landmanden skal blive mere aktiv naturplejer, og det sker på trods af landets såkaldte miljøminister, Esben Lunde Larsen, ser kornmarker som natur.

.

Når landmanden taler om “naturen”, er det netop “kornmarken” han taler om.

.

Projektet, EU LIFE IP Natureman, har et budget på 130,1 millioner kroner og støttes udover EU også af Aage V. Jensen Naturfond og 15. Juni Fonden.

Brølende køer og skrigende viber har historisk hørt sammen i det åbne danske landskab. Men mange steder har landmændene opgivet at sætte dyr på græs, fordi det er besværligt og ikke kan betale sig.

Naturen, der er tilbage, gror til, viber og lærker forsvinder, og det samme gør mange andre sjældne dyr og planter.

.

Landbruget kan reelt slet ikke betale sig.

.

Konkret vil projektet arbejde med at skabe sammenhængende arealer, som det er mere rentabelt at pleje.

Landmænd, landbrugskonsulenter og kommunale medarbejdere vil få tilbudt uddannelse i naturpleje som driftsgren. Nye støtteordninger skal afprøves, og mulighederne for at markedsføre og brande kød og andre produkter fra naturarealer skal undersøges.

Projektet vil også afprøve ny teknologi som f.eks. droner eller elektroniske øremærker, der vil gøre det lettere at føre tilsyn med græssende dyr, og maskiner, der kan høste biomasse på naturarealer på en skånsom måde.

– Landbruget forvalter en stor del af Danmarks naturarealer, så hvis vi kan gøre det økonomisk interessant for flere landmænd at forvalte natur og dermed gøre naturplejen markedsdrevet, vil det være til gavn for rigtig mange.

.

.

Vores håb er, at projektet vil pege på måder at effektivisere og forenkle naturplejen på, og at erfaringerne fra projektet på sigt kan bredes ud på nationalt plan, siger Lars Hvidtfeldt, viceformand for Landbrug & Fødevarer.

Projektet udspringer af aftalen i Folketinget om Naturpakken og løber over de kommende otte år. Det kommer til at foregå i 11 udvalgte såkaldte Natura 2000-områder i Midtjylland og Himmerland.

Startskuddet bliver en konference først i 2018.

De otte involverede kommuner er Viborg, Skive, Aalborg, Rebild, Vesthimmerland, Jammerbugt, Randers og Mariagerfjord.

.

.

Kilde: mfvm.dk – Kilde: dr.dk

.

Miljøministeren giver naturen lidt plads i et område, og meget mindre i andre….

.

You may also like...