Læserbrev: Danskheden er selvdestruktiv

Hvor oprigtigt sanselig indfølende er statsministeren i virkeligheden?

 

Rasmus Elkjær Larsen, præst, folketingskandidat og byrådsmedlem i Aabenraa (K) skrev under overskriften: Vi vil aldrig tillade, at de fremmede ødelægger vores land! Så vil vi hellere ødelægge det selv.

Det er godt skrevet og understregende, at danskerne i deres egen selvforherligelse har slået hjerne fra, og som en flok uselvstændige får lader sig lede af nogle selvophøjede ”hyrder”, der i deres enfoldighed tror sig ophøjet det guddommelige.

De fremmede er slet ikke fremmede, men beslægtet med os selv, da vi alle har samme slægtsmæssige udgangspunkt i tidernes morgen. Så menneskeheden er i realitetens en stor familie. Således var det ikke dansker, der slog sig ned i det vi i dag kalder Danmark, med forskellige stammefolk, der levede isolerende fra hinanden, hvilket de mange dialekter og forskellige lokale traditioner røber. Det samme er tilfældet i alle mulige andre lande. Således er de mellemøstlige lande ikke et folk, men utallige klanstammer.

Men den hvide europæiske mand adskiller sig ved at tro sig ophøjet alle ikke hvide. Hitler kom ikke ud af intet, men ud af den hvide mands storhedsvanvid. Og som min kære tante Ebba fortalte mig, der var aktivt bekæmpende nazismen, så ville man om føje år have glemt rædslerne, hvorfor de vil gentage sig. Og i dag ser man nazistiske højreekstreme partier stille op og valgt ind i Folketinget, som det mest naturlige i verden. Og man ser på samme måde de gamle partier rykker mere og mere mod det højreekstreme. Således mest iøjnefaldende… Socialdemokratiet.

Så vi behøver ikke fremmede til at ødelægge Danmark. Vi klarer det fint selv.

 

Bjørn Holmskjold

Nørreport 9, st.

6950 Ringkøbing

.

Mette Frederiksen: Naturligvis lover jeg ikke mere, end jeg kan trække det meste af det tilbage efter valget…!

Det gode spørgsmål: Hvad er planen, Mette Frederiksen?

.