Kurdisk løsrivelse topper Erdogans dagsorden i Iran

Så længe I slås indbyrdes, så er det en fordel for os….!

.

Analytikere siger den tyrkiske præsident har langt mere på spil i mødet end hans iranske modstykke Hassan Rouhani.

.

Tyrkisk præsident Recep Tayyip Erdogan ankommer til Iran i dag onsdag til afgørende forhandlinger med hans iranske modstykke Hassan Rouhani og Irans øverste leder Ayatollah Ali Khamenei.

Hvor de skal drøfte resultatet af den irakiske kurdiske folkeafstemning og andre regionale sikkerhedsspørgsmål.

.

.

Erdogans besøg i Teheran kommer som Ankara fortsætter med at søge regional konsensus om, hvordan man blokere for Kurdistan Regional regerings (KRG) ønske om at opdele Irak.

Noget Tyrkiet frygter ville have en dominoeffekt på sin egen 15 millioner store etniske kurdiske befolkning.

Forudgående Erdogans besøg i Iran har det tyrkiske udenrigsministerium tirsdag meddelt, det ønsker Bagdad tager hånd om KRG, og tager kontrol med grænsen mellem Tyrkiet og det irakiske Kurdistan.

.

Den 28. september 2017

.

Analyse: Er der virkelig en Tyrkisk-Iransk tilnærmelse?

.

Søndag fortalte Erdogan Parlamentets medlemmer i Ankara, at han forventer der udarbejde en aftale med Iran om, hvordan man reagerer på KRG folkeafstemning.

Erdogans besøg i Teheran har været forventet siden august.

Men hans oprindelige dagsorden med fokus på det militære samarbejde til bekæmpelse af den islamiske stat i Irak og Levanten (ISIL, også kendt som ISIS) og etablering af nedtrapning zoner i Syrien, har siden været overskygget af en ny og mere truende regional krise efter den kurdiske folkeafstemning.

Tyrkiske og iranske analytikere er enige om, at mens Erdogans besøg er vigtigt for begge lande, så har Ankara langt mere på spil i forhold til udfaldet, end Teheran.

.

Den 22. august 2017

.

Fra et militært og sikkerhedsmæssigt perspektiv, er Erdogans besøg i Iran “meget vigtigt”, hvor Tyrkiet har brug for flere sanktioner mod KRG og dens regionale hovedstad Erbil, herunder nedlukning af sine grænser, fortæller Sinem Koseoglu, Al Jazeera’s Tyrkiet-baseret korrespondent og analytiker.

Hun sagde, at Tyrkiet kunne udnytte sine efterhånden gode forbindelser med Iran til at lægge mere pres på KRG, for at få dem til at indstille deres planer om at erklære en uafhængig stat.

Mandag sendte Erdogan general Hulusi Akar, der er militære chef for generalstaben, til Teheran, hvilket er først gang en så højt placeret tyrkisk militær embedsmand besøger Iran siden den islamiske Revolution i 1979.

På deres møde fordømt Akar og Irans militære chef, Mohammed Hussein Bagheri, den kurdiske folkeafstemning som forfatningsstridig. I august 2017 blev Bagheri også den første top militær iranske embedsmand, der besøgte Ankara siden 1979.

Akar havde også separate samtaler med præsident Rouhani, der på mødet advarede mod svækkelse af de geografiske grænser, samt at KRG’s adskillelse fra Irak, ville true den regional sikkerhed og stabilitet.

For sin del sagde Akar, at samarbejdet mellem Tyrkiet og Iran, “vil spille en vigtig rolle i regionens stabilitet og fred, og ville styrke samarbejdet”, efter den kurdiske folkeafstemning.

.

.

Den 25. september afstedkom valget i de irakiske kurdiske regioner, at et overvældende flertal stemte for uafhængighed fra Bagdad, uden hensyn til det ville kunne udløse en regional krise.

Nabolandene Tyrkiet og Iran, samt Iraks centralregeringen i Bagdad, har hele tiden været imod folkeafstemningen, og har truet med at indføre sanktioner mod KRG, der trods det valgte at gå videre med sin beslutning om at erklære en uafhængig stat.

De Forenede Nationer og USA, er også imod den kurdiske folkeafstemning, siger det ville distrahere operationerne mod ISIL samt borgerkrigen i Syrien.

I sidste uge efter den kurdiske folkeafstemning, har Tyrkiet haft fælles militære øvelser med Irak. Separat meddelte Irak de også havde fælles militære øvelser med Iran.

Men hidtil har der været ingen aftale været om militær øvelser mellem Tyrkiet og Iran.

.

.

De økonomiske bånd

Al Jazeera Koseoglu fortæller, at Tyrkiet står til at miste en masse mere, hvis dens forbindelser med irakiske Kurdistan forværres.

Hun påpegede, at KRG er Tyrkiets største handelspartner ud for Europa.

Sidste år blev samhandlen mellem de to lande anslået til at være mindst $7bn, og det forventes at stige til $14bn i år.

“Så hvad hvis sanktioner bliver gennemført? Forretningsmænd vil miste omsætning, og det at lave forretning er en meget vigtig ting i politik. Det er derfor Tyrkiet indtil nu ikke har lukket grænserne.”

Fra Irans side er situationen den, at selvom de lukker deres grænse til den irakisk kurdiske region, vil Iran stadig have andre handels-korridorer ind i Irak.

“Så de kan fortsætte med at sælge deres produkter gennem den centrale regering i Bagdad. Så Iran kommer ikke til at miste i denne sag.”

I Iran er der anslået seks til otte millioner etniske kurdere, og der har været nogen separatistiske bevægelse blandt den etniske kurdisk befolkning inden for dets grænser.

Iran har også fastholdt mangeårige forbindelser med de irakiske kurdere, støtte kurdiske væbnede grupper under reglen af Shah før den islamiske Revolution i 1979.

KRG præsident Masoud Barzani blev født i den kurdiske region i Iran.

Under Iran-Irak-krigen, støttede kurderne side med Iran mod Saddam Hussein, og Iran åbnede sine døre for familier af kurdiske ledere under denne konflikt. Hvor Saddam også målrettet angreb med kemiske våben mod både iranske og kurdiske befolkninger.

I de seneste år kæmpede Irans peshmerga krigere sammen med iranske-støttede milits-styrker mod ISIL.

.

.

Usikker alliance

Den kurdiske folkeafstemning og den deraf følgende krise har presset Tyrkiet og Iran til at tilsidesætter deres indbyrdes konflikter for en tid, fortæller Rohollah Faghihi, en journalist fra Teheran og politisk analytiker til Al Jazeera.

“Der har været nogen tegn på separatistisk løsrivelse i Iran i de to seneste årtier,” sagde Faghihi. “Men når en krise opstår ved siden af Irans grænser, er det naturligt, at Teheran får de sammen bekymringer som Tyrkiet.”

Han fortæller videre, at en række politikere og eksperter i Iran har argumenteret for, at Teheran ikke burde reagerer “for hårdt”, ligesom Erdogan har gjort det i de seneste dage.

Som svar på folkeafstemningen advarede Erdogan om militær aktion for at stoppe KRG’s opdeling fra Irak og om risikoen for “etniske og sekteriske krig”.

Faghihi sagde, at trods opvarmning af forbindelser de to lande imellem, forbliver der at være en gensidig mistillid mellem Teheran og Ankara.

“De findes, der faktisk siger, at Erdogan vil man ikke kunne have tillid til, og Iran derfor ikke bør følge Tyrkiets fodspor for at imødegå et Kurdistan, ved at vise muskler og militære magt.”

I mellemtiden fortæller Sadegh Ghorbani, en Teheran-baseret analytiker, at mens det kurdiske spørgsmål har trukket Tyrkiet og Iran tættere sammen, er Iran den, der “har den mindste bekymring om kurdere”.

“I modsætning til i Irak og Tyrkiet, er der i Iran mange kurdere der ser sig selv som oprindelige iranere,” sagde han.

“Jeg tror, hovedårsagen til Irans modstand er at et Kurdistan vil skade integriteten i Irak, og kan afstedkomme en ny konflikt i nærheden af Irans grænser og det også vil distrahere alle fra bekæmpelse af ISIL.”

.

.

Kilde: aljazeera.com

.

Kurdistan: Iran kan godt gennemskue den amerikanske politik i Mellemøsten

.

You may also like...