Krybskytter er ikke jægere – jægere er ikke krybskytter.

.

Always Hunting

Krybskytter er ikke jægere – jægere er ikke krybskytter.

.

Her til formiddag erfarede vi at en ulv er blevet skudt i Vestjylland af en krybskytte, der har valgt at tilsidesætte alt hvad der findes af moral, anstændighed, lovgivning og sikkerhed, for at komme et fredet dyr til livs.

Som jægere, jagttegnsinstruktører og dedikerede naturmennesker, der selv opholder sig og jager i områder hvor der er ulve, er det svært at sætte ord på den vrede vi føler over at et menneske, der på alle måde burde vide bedre, kan få sig selv til at gøre noget så vanvittigt, som at skyde en fredet dyreart med fuldt overlæg. Uanset hvilke argumenter som nogen vil forsøge at forklare eller retfærdiggøre det med, så har denne nidingsdåd INTET med jagt at gøre. Og personen – uanset hvem dette måtte være – er KUN at betegne som jægerens diamentrale modsætning: En gemmen krybskytte.

En jæger er nemlig en person der forstår at man har en gensidig kontrakt med samfundet om at leve op til det ansvar som et jagttegn giver en – herunder at overholde loven og at værne om den natur man er en del af. En krybskytte er en person der tilsidesætter alt dette for egen vindings skyld og som – undskyld sproget – skider på ALT hvad vi jægere står for.

Vi håber at politiet og domstolene tager den her sag ekstremt alvorligt og sørger for at straffe den formastelige med lovens strengeste straf. Og at vi jægere i fællesskab vil tage afstand, nu og i fremtiden, til enhver form for fauna-kriminalitet – både i praksis men også i den daglige samtale med andre jægere og ikke-jægere.

Lad os i fællesskab sørge for at det her aldrig sker igen.

David Carsten Pedersen & Nikolaj Trier

Always hunting

Kilde: facebook.com/alwayshunt

.

Danmark har fået sin første Nazi-lignende naturforagtende forening – Ulvefrit Danmark

.

You may also like...