Krudttønden: Fire tiltalte i terrorsag frifundet for medvirken til terror

Omar krudttønden

Da man kunne ikke retsforfølge Omar El-Hussein, gik man fortvivlet efter mulige medskyldige.

Tilbage står man med en oplevelse af, at retssystemet ikke er politisk dømmende.

Hvorfor retssystemet også selv er blevet frifundet for mistanke.

.

.

Alle de tiltalte i retssagen om angrebet ved synagogen i København er frifundet for medvirken til terror.

Der er netop blevet afsagt skyldkendelse mod de fire mænd, der har været tiltalt for medvirken til terror i Omar El-Husseins angreb ved synagogen i Krystalgade i København i februar sidste år.

De fire tiltalte i terrorsagen er alle frifundet for medvirken til terror ved Københavns Byret. De tre dommere og seks nævninge var alle enige om afgørelsen.

Det er en fuldstændig frifindelse af de fire i forhold 1, der omhandler terrormedvirken, understreger retsformand Marianne Madsen.

Mens de fire ikke er blevet dømt for medvirken til terror, så er de alle blevet dømt for mindre forhold. Det drejer sig om mobiltelefoner i fængslet og for enkeltes vedkommende vold i fængslet mod fængselsbetjente.

To af de fire er ifølge Ritzau også kendt skyldige i våbenbesiddelse under særligt skærpende omstændigheder. De to var med til at bortkaste det våben, som Omar el-Hussein brugte ved angrebet på Krudttønden.

Det lykkedes aldrig politiet at indsamle beviser, der kunne hænge andre end Omar El-Hussein op på angrebet ved Krudttønden.

En ting står lysende klart efter et halvt år med retsmøder i den terrorsag, der udspringer af Omar El-Husseins angreb på Krudttønden og den jødiske synagoge i februar sidste år:

Anklagemyndigheden har ingen direkte beviser for, at de fire tiltalte kendte til Omar El-Husseins planer om at angribe synagogen i Krystalgade i det Indre København, har det igen og igen lydt fra forsvarerne.

Derfor kommer det heller ikke som en overraskelse, at sagens forsvarere én efter én slog på det i Københavns Byret, under den afsluttende procedure for en frifindelse af de fire. Som Mette Grith Stage, der er forsvarer til den yngste tiltalte; 21-årige LE, sagde:

– Når et terrorangreb rammer, så nærer alle et ønske om, at der bliver slået hårdt ned og statueret et eksempel. Jeg har selv oplevet, at anklagemyndigheden har spillet meget på jeres følelser – vores følelser.

.

krudttønden

.

Også den 26-årige BH’s forsvarer, Berit Ernst, gjorde et nedslag i følelsestemaet, da hun procederede.

– Vi skal ikke tage stilling til alle de input, vi har hørt udefra. Vi skal tage stilling til det, vi har hørt herinde. Der er ingen tvivl om, at Omars handlinger er i kategorien terrorisme. Det skaber noget frygt. Det er den frygt, anklagemyndigheden spiller på i den her sag. Vi har hørt rigtig meget vidneførelse og bevisførelse om Krudttønden, trods det at der ikke er rejst tiltale for det i den her sag, sagde hun.

Sidstnævnte med henvisning til, at tiltalerne mod de fire alene omhandler angrebet på synagogen på Krystalgade – og ikke Omar El-Husseins angreb på Krudttønden.

Retten har derfor udelukkende taget stilling til, om Omar El-Hussein også var alene om at planlægge angrebet ved synagogen, eller om han fik hjælp af de fire mænd, der siden 10. marts i år har siddet på anklagebænken, og som har været varetægtsfængslet i halvandet år.

Sagen har stået og faldet med, om de fire mænd vidste, eller om de burde have vidst, at Omar El-Hussein ikke var færdig med at angribe mål, da de mødte ham i Mjølnerparken i timerne efter skuddene mod Krudttønden. Det har altså været afgørende at få klarlagt, om de fire vidste, at han ville fortsætte de dødelige angreb.

Mændene har alle erkendt, at de mødte Omar El-Hussein efter angrebet på Krudttønden. De har også indrømmet, at han fortalte, at det var ham, der var gerningsmanden. Og at det var en fejl, at han ramte Finn Nørgaard ved det første angreb.

Men byretten er altså nået frem til, at det ikke i løbet af retssagen er blevet bevist, at de tiltalte vidste noget om Omar El-Husseins planer om at angribe synagogen i Krystalgade.

Retten har heller ikke fundet det bevist, at Omar El-Hussein havde lagt planer om angrebet mod synagogen før klokken 21.17 den 14. februar, hvor han besøgte en internetcafé og søgte efter et nyt mål.

.

billede graffiti

Terrorsagen er udsat på grund af skriften på toiletvæggen

.