Klimaet: Mathilde 13 år udfritter Klimaminister på 53 år

Mathilde Boserup Lerche, 13 år udfritter 53-årige klimaminister Lars Christian Lilleholt (V)

.

Mathilde Boserup Lerche er blot 13 år, og har i den grad god grund til frygte fremtiden.

Hvilket hun også godt fornemmer.

Følelsen af, at ansvaret for at redde klimaet hviler på de unges skuldre, mens de voksne bare ser på, er en hel reel kendsgerning.

.

Danmark Lars Christian Lilleholt (V): Det er afgørende, at klimatiltagene ikke skader væksten….!

.

Modsat forældregenerationerne, der ikke forventer klimakonsekvenserne bliver i deres levetid, og derfor ikke har den store lyst til at skulle begrænse deres forbrugsvaner, er de unge endnu ikke blevet “forbrugs-narkomaner” og derfor er langt mere logisk tænkende.

Hælder man mere vand i badekarret, end der løber ud, så vil det på et tidspunkt løbe over.

Hun er gået aktivt ind i overlevelseskampen med en kronik i dagbladet Politiken.

Verden er ramt af ekstremt vejr

– Som 13-årig kan man spekulere over, hvorfor nogle voksne siger, at det er de unge, der skal redde kloden. Man kan ikke lade være med at tænke, at det er, fordi de voksne ikke orker at gøre det rigtige. Det er også virkelig dobbeltmoralsk, når voksne snakker om næstekærlighed, men ikke gør noget ved den globale opvarmning. For jeg kan ikke se næstekærligheden i at efterlade vores planet døende til den næste generation.    

Vores planet er så smuk, så fin, og den advarer os gennem voldsommere vejr, men der er ikke nok, der lytter. Det er frustrerende, når man som 13-årig ved, at Jordens skæbne bliver afgjort i disse år, og at der ikke bliver gjort noget. Det kommer til at gå ud over mine efterkommere. Og det værste er, at jeg ikke kan gøre noget.

Det resulterede i man efterfølgende har inviteret hende ind på klimaministerens kontor til en snak om klodens fremtid.

Kilde: politiken.dk

.

Vi har alt at tabe…!

.

Mathilde Boserup Lerche:

Jeg kan ikke forstå, hvorfor voksne ikke kan tage ansvar for klimaet og unges fremtid, og giver os børn og unge ansvaret. Selvom vi ikke har stemmeret og ikke har de store muligheder for at gøre noget.

Så derfor skal jeg i dag ind og snakke med klimaministeren, så jeg forhåbentlig kam få svar på nogle af de spørgsmål jeg har, og forstå det lidt bedre.

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V): Velkommen til.

Mathilde: Tak.

Lars Chr. Lilleholt: Det er godt at se dig.

Mathilde: I lige måde. Jeg glæder mig til at være her i dag.

Lars Chr. Lilleholt: Og tak for din fine kronik i Politiken. Det er godt gået det her, at en lille ung en som dig skriver kronikker i Politiken.

Klimaet er en bekymrende øjenåbner, som får folk til at lukke øjnene….!

Mathilde: Jeg har nogle spørgsmål med. Så lad os starte.

Det er min oplevelse, at I er mange voksne der synes, at det er os unge, der skal passe på klimaet, og få alle de gode ideer.

Lars Chr. Lilleholt: Det er ikke børnenes opgave at redde kloden. Det er altså de voksnes opgave. Men det er klart, at der kan være mange gode ideer fra unge og børn af. Det er også derfor jeg har nedsat et unge klimaråd.

.

30.000 belgiske børn pjækker for klimaet

Mathilde: Forsker og FN siger, at vi skal handle nu, hvis vi gerne vil undgå alvorlige klimaforandringer. Hvorfor kan jeg ikke se nogle ændringer i min hverdag?

Lars Chr. Lilleholt: Vi skal handle nu. Men jeg ved jo også godt, der er en utålmodighed. Det kan jeg jo godt forstå. Vi kan jo ikke trække beslutninger hver eneste uge, om regeringen spiller ud med en stor og meget omfattende klimaplan for nogle måneder siden. Så du må have lidt tålmodighed med det, for jeg forstår godt din utålmodighed. Det kan jeg godt genkende, også fra mine egne børn.

Mathilde: Hvorfor er det egentlig så billigt at flyve, og så dyrt at tage toget? Altså, priserne på offentlig transport er jo lige steget.

Lars Chr. Lilleholt: Det synes jeg også er bemærkelsesværdig. Det burde være sådan, at det var billigere at tage toget. Det er lidt svært at gøre noget i det enkelte land med flytrafikken, fordi mange af flymaskinerne flyver jo til andre lande, og så skal man jo være enige om det på verdensplan, og måske første gang i Europa. Det arbejder vi på.

Mathilde: Hvad gør du egentlig selv for klimaet? 

Lars Chr. Lilleholt: Altså, først og fremmest, så prøver jeg at tænke mig om, og sige til mine børn, sørg nu lige for at slukke lyset og lad være med at bruge varme, hvor i ikke er. 

Mathilde: Er du bekymrede for klimaets fremtid og unges fremtid? 

Lars Chr. Lilleholt: Ja, jeg er bekymret for klimaet. Men er det ikke… Jeg håber og tror også vi kan løse det. Og heldigvis, så sagde den stor rapport der kom her for nogle måneder siden FN’s Klimapanel, der hedder IPBC, at situationen er alvorlig, men at vi kan stadigvæk nå at gøre noget. 

Mathilde: Jeg ved jo, at man heldigvis er planer for klimaet. Men jeg ved også, at der er en del af dem, som ligger langt ude i fremtiden. Altså, om et par år eller ti år. Hvorfor gør de det, når vi ved, vi skal handle nu? 

CO2 stiger og stiger, det samme gør mængden af metangas

Lars Chr. Lilleholt: Fordi at det noget af det her ikke kommer lige i morgen eller overmorgen. Det er et langt, langt sej træk. Men jeg forstår godt, du er utålmodig. Det er jeg også selv. Fordi at det… Jeg har det også inde i mig, at nu må vi se at gøre noget, se at få handlet på det her. 

Mathilde: Der er jo også rigtig man planer, der jo ikke rigtigt er noget jeg kan mærke i min hverdag. Hvornår tror du der kommer nogle ændringer, som jeg kan mærke i min hverdag? 

Lars Chr. Lilleholt: Det håber jeg det gør. Det håber jeg du allerede mærker en lillebitte smule. I alt fald er der et øget fokus. For eksempel på det der hedder cirkulær økonomi. Nu skal man passe på med alle de der udtryk, der er. De kan godt være svære at forstå. Det handler om, hvordan man genanvender mest muligt. At når vi køber en varer, så er vi sikker på, at vi ikke bare har købt, og smider den i skraldespanden, når den… Men man rent faktisk søger for den cirkulerer på en måde, så man udnytter mest mulig af den, også når den skal bortskaffes.

Men vi kan hele tiden blive bedre, også blive bedre til at kommuniker. For jeg forstår godt, at alle de udtryk politikerne bruger kan være svære at forstå. Og jeg taler også engang imellem lidt for meget politikersprog. Og det tager jeg mig faktisk i, fordi det er ret vigtigt, at vi kommunikerer på en måde, så alle forstår det, så alle kommer med. 

.

.

Mathilde efter mødet:

Det var rart at høre, at der bliver tænkt over, at det ikke er de unge, der skal tage ansvaret. Det synes jeg er fedt!  Så nu håber jeg bare at vi må se, at der kommer nogle forandringer, så man kan se der bliver gjort noget i min hverdag.    Jeg synes lidt, jeg fik opfattelsen af, at der ikke rigtig er nogle planer, for det håber jeg der er. Men jeg fik ikke opfattelsen af, der var nogle planer for der bliver gjort noget i vores hverdag, og der kommer til at ske noget lige nu. Alle planerne er først om et par år eller senere. Det synes jeg er lidt ærgerligt, fordi det er vigtigt, at vi gør noget nu.

Videoen kan se her.

You may also like...