Klimaet: Klimaændringerne lokker til klima-manipulering, der kun gør det hele endnu farligere

.

Amerikanske forsker lancerer verdens største klimamanipulerende ’geoengineering’ undersøgelse

.

Forskningsprogram vil sende aerosol op i jordens øvre atmosfære for at studere risici og fordele ved en fremtidig brug af sol tech-fix til at imødegå klimaændringerne.

Amerikanske forskere er indstillet på at sende aerosol 20 kilometer op i jordens stratosfære i verdens største solenergi geoengineering program til dato, med det formål at undersøge mulighederne for en fremtidig tech-fix af den globale opvarmning.

.

.

De $ 20m (£ 16m) Harvard University projektet koster vil blive lanceret inden for uger og har til formål at fastslå, om teknologien trygt kan anvendes til at efterligne den atmosfæriske afkøling, som kendes fra vulkanudbrud, i forsøget på at standse klimaændringernes indvirkning på livet på jorden.

Forskerne håber at fuldføre to små eksperimenter, først med vand og derefter calciumcarbonat partikler omkring 2022. Fremtidige tests kan indebære udspredning af aluminiumoxid.

“Dette er ikke det første eller eneste universitetsstudie,” siger Gernot Wagner, projektets medstifter”, men det er helt sikkert det største, og det mest omfattende.”

Janos Pasztor, Ban Ki-moons assisterende klimachef i FN, sagde, at Harvard forskerne kun ville sprede minimale mængder af forbindelser i deres tests, under strenge kontrol af universitetet.

“Det virkelige problem her er meget mere udfordrende,” sagde han “Hvad sker der, når man bevæger sig fra eksperimenter i laboratoriet til atmosfæren, og hvad betyder det for den samlede vej mod en eventuel implementering?”

.

Er det hele så under strenge kontrol?

.

Geoengineeringens egne fortalere understreger, at ethvert forsøg på sol tech fix er år væk, og skal ses som en supplement til – og ikke en erstatning for – de nødvendige aggressive CO2-reduktioner, som samfundene har ansvaret for sker.

Harvard teamet foreslår i en salgsfremmende video til projektet, en omlægning af en procent af de nuværende klima-forebyggende midler til geoengineeringsforskning, og hævder, at planeten kunne dækkes med en sol skjold for så lidt som $ 10 mia. om året.

Nogle ledende FN klimaforskere se en sådan udvikling for alarmerende, og frygter indsatsen fra gennemprøvede teknologier som vind- og solenergi, erstattes af eksperimenter, der indebærer en stor risiko for utilsigtede katastrofer.

Kevin Trenberth, der er ledende for FNs mellemstatslige panel om klimaændringer, sagde, at fortvivlelsen er stor med den træge klimaindsats, og stigende med ​​Donald Trumps nuværende anti-klimaindsats

“Men sol geoengineering er ikke svaret,” sagde han. “Blokering af indkommende sol stråling påvirker vejret og de hydrologiske kredsløb. Det fremmer tørke. Det destabiliserer økosystemerne og kan forårsage krige. Bivirkningerne er mange og vores modeller er bare ikke gode nok til at forudsige konsekvenserne.”

.

.

Naturlige ændringer af solens indstrålingsbalance kan selv kortvarigt være skræmmende.

Et 1991 Mount Pinatubo udbrud sænkede de globale temperaturer med 0.5C, mens Mount Tambora udbruddet i 1815 udløste Europas ‘året uden sommer’, der bragte misvækst, sult og sygdom.

.

.

En metrologisk undersøgelse i 2013 sagde, at spredning af fine partikler i stratosfæren kan fremskynde en katastrofal tørke på tværs af Nordafrika.

Frank Keutsch, Harvards atmosfæriske videnskablige professor i spidsen for forsøget, sagde, at indsættelsen af ​​et sol-geoengineerings systemet var “en skræmmende udsigt”, som han håbede, aldrig ville komme i betragtning. “På samme tid, bør vi aldrig vælge uvidenhed, fremfor viden i en situation som denne,” sagde han.

“Hvis du sætter et varmeskjold ind i stratosfæren, kan det ændre på, hvor meget vand der bliver transporteret fra troposfæren til stratosfæren, og spørgsmålet er, hvor meget skal der til, før du skaber en dominoeffekt med alle former for konsekvenser? Hvad vi kan gøre for at kvantificere forståelsen af disse konsekvenser er at starte med lab undersøgelser og forsøge at forstå de relevante egenskaber ved disse aerosoler.”

De Stratosfæriske kontrollerede eksperimenter (SCoPEX) ses som “kritisk” i denne proces, og den første er planlagt til at sprøjte vandmolekyler ud i stratosfæren for at skabe en 1 km lang og 100 m bred isnende ”slørsøjle”, som kan studeres ved hjælp af manøvredygtige balloner.

Hvis lab-testen er positive, vil forsøget derefter blive gentaget med en kalkstensforbindelse, som forskerne ikke mener vil absorbere solens eller terrestrisk stråling eller nedbryder ozonlaget.

Bill Gates og andre fonde, der i det væsentlige finansierer projektet, sammen med rumfarts virksomheder mener, at der er virksomheds interesser i teknologiens potentialer.

Med programmets lancering følger en stor konference med mere end 100 forskere, som begynder i Washington DC i dag.

Solar geoengineeringens rejse fra udkanten af klimavidenskaben, til nu at blive mainstream vil blive forseglet ved den prestigefyldt Gordon forskning konference i juli, og byder på taler fra National Oceanic and Atmospheric Administration (NOAA) og Oxford University.

.

.

Pasztor siger, at de fleste videnskabelige observatører nu ser vinduet til at begrænse en max. 1.5C opvarmet verden som “praktisk gået” og bemærker, at de allerede udledte atmosfæriske CO2 koncentrationer vil fortsætte stigende i mange årtier efter planeten har nået det ‘nul-emission’ udledningspunkt, der er planlagt til midten af dette århundrede.

Hvor kritikerne af klimamanipuleringerne gribe dette som en opfordring til at fordoble indsatsen for at nedbringe CO2-udledningerne som det bedste alternativ til ​​en meget tvivlsom plan B.

“Det er passende, at vi bruger penge på forskning i sol-geoengineering,” siger Kevin Anderson, vicedirektør for Tyndall Centre for Climate Change Research. “Men vi også nødt til at stræbe efter en max. 2C temperaturstigning, som om geoengineering ikke virker, fordi det sandsynligvis ikke vil virke.”

.

.

Man bliver mødt af et futuristisk syn, når man træder ind i et helt specielt lokale i det tyske rumcenter vest for Köln. En væg af lamper, lavet i et spejllignende materiale, tårner sig op i en højde svarende til en tre-etagers bygning.

Og lamperne skal da også fungere som en fremtidig løsning på et af de aktuelle klima-problemer, nemlig CO2 udledende brændstof.

De 140 tætsiddende lamper udgør verdens største, kunstige sol og er blevet navngivet “Synlight”. Nu er den kunstige sol blevet tændt, og formålet er at skabe klimavenligt brændstof til vores biler og fly. Det skriver det tyske rumcenter DLR i en pressemeddelelse.

Når alle lamperne lyser på det samme felt med et areal på 20×20 centimeter, kan de producere 10.000 gange så intenst lys, som den naturlige sols stråler på jordens overflade.

.

.

Når lamperne fokuseres, skaber det temperaturer op til 3000 grader, hvilket kan bruges til at skabe det miljøvenlige brændstof, hydrogen. Processen sker ved, at den store mængde energi splitter grundstofferne i vand, nemlig oxygen og hydrogen. På den måde kan man udlede den rene hydrogen, som kan bruges til brændstof.

»Hvis man gik ind i rummet, imens lamperne var tændt, ville man brænde på stedet,« siger Bernard Hoffschmidt, som er forskerdirektør ved det tyske rumcenter til The Guardian.

Hydrogen bliver anset som fremtidens brændstof af mange, fordi det kan brænde uden at udlede CO2.

Selve processen med at udlede hydrogen fra vand kræver så stor en mængde energi, at det i fremtiden skal leveres af den rigtige sol. I øjeblikket er projektet i centret i Jülich et eksperiment, som skal hjælpe med at udvikle udstyr, der kan fungere med solens naturlige stråler, ligesom solenergi i øjeblikket gør.

Problemet med Synlight er netop, at lamperne bruger kæmpestore mængder energi til at skabe de høje temperaturer. Fire timer med lamperne på fuld knald svarer til den mængde elektricitet, som en familie bruger på et år, skriver The Gurdian. Forskerne er derfor endnu ikke i mål med fremtidens brændstof, som gerne skal køre på solens stråler.

»Vi skal bruge billioner af ton af hydrogen, hvis vi vil køre biler og fly på CO2 frit brændstof. Klimaforandringer går hurtigere, så vi må være hurtigere til at tænke nyt,« siger Bernard Hoffschmidt til The Guardian.

Kilde: carnegiecouncil.orgKilde: theguardian.comKilde: theguardian.comKilde: theguardian.com

.

Klimaet: For femte år i træk stiger CO2 i atmosfæren – Og den stiger med en hidtil uset hast.

.

You may also like...