Klimaet i Norge frem til år 2100 får stadig alvorligere konsekvenser

KRITISK: Ståle Hansen, ammekubonde, sier situasjonen er ille. – Jeg har bygd opp en stor besetning hvor jeg lever av å selge mordyr og okser. Mangel på fôr både hos meg og andre gjør at jeg verken får solgt dyr eller tatt vare på mine egne dyr, og det gjør at jeg må sende gode dyr til slakting, sier han.

.

Beregninger viser at fremtidens klima vil give mildere vejr og mere nedbør i Norge. Opvarmningen bliver størst i Nord-Norge og mindst på Vestlandet.

Specielt vintrene bliver varmere fremover. Det bliver mindre sne i det meste av landet, og vi får mere nedbør.

At fastslå akkurat hvordan fremtidens klima vil bliver, er vanskelig. Usikkerheden drejer sig ikke om hvorvidt menneskelig aktivitet påvirker klimaet, men om hvor stor påvirkningen er.

Selv om usikkerheden er stor, giver rapporten Klima i Norge 2100 et klart billede af hovedtrækkene af, hvordan vi forventer at de menneskeskabte klimaændringer vil slå ud i Norge. Rapporten omfatter atmosfæreklima, havklima inkluderet is og sne, og hydrologiske forhold inkluderet flom og permafrost. Skred er også omtalt i rapporten.

.

Ikke mindst børnene får konsekvenserne at føle.

.

Det fremtidige klimaet beskrives for tre tidsperioder:

De nærmeste 10-20 årene

Perioden 2050

Mod slutningen af århundredet

Alle perioderne er set i forhold til perioden 1971-2000.

.

Klimaet i fremtiden afhænger blandt andet af hvordan de naturlige klimavariationer vil slå ud, hvor store de menneskeskabte udslip bliver, og hvor følsomt klimasystemet er. Usikkerheden er større lokalt end globalt.

Usikkerhederne om hvordan klimaet i Norge vil bliver mod slutningen af århundredet er specielt knyttet til ændringer i havene i nærområderne – blandt andet hvor hurtigt isdækket i Arktis vil smelte.

.

Størst temperatur øgningen i indlandet

Alle klimafremskrivninger tilsiger at det bliver varmere i Norge. Temperaturøgningen vil påvirke vækstsæson, vandføring, sne og udbredelsen af dyr og planter. Med fortsat øgende CO2-udslip beregnes følgende ændringer i temperatur i Norge frem mod 2100:

  • Gennem snittemperaturen kan øges med ca. 4,5 °C inden 2100 (varierende fra: 3,3 til 6,4 °C). Temperaturen ventes at øges mest om vinteren og mindst om sommeren.
  • Øgningen forventes at blive størst i Nord-Norge og større i indlandet end ved kysten. For dele af Finnmark forventes en opvarmning på mere end 6 °C, mens opvarmningen på Vestlandet beregnes til at ligge nær den globale middelværdi på ca. 3,7 °C

Det beregnes flere varme døgn med temperaturer over 20 °C, særlig i de sydøstlige dele af landet.

Vækstsæsonerne bliver længere, særlig langs kysten, og fyringssæsonen bliver kortere, specielt i Midt- og Nord-Norge.

Antal milde dage med minimumstemperatur over 0°C om vinteren, kan øges i lavlandet i hele Norge.

.

Tørke truer landbruget

Vækstsæsonen

I lavlandet forventer man at vækstsæsonen kan blive én til to måneder længer i 2100. I højfjeldet kan sæsonen blive mellem to og fire måneder længere.

Store dele af højfjeldet kan på sigt blive med skov, og det kan blive muligt at dyrke korn og andre mere varmekrævende vækster længere nord i landet.

Landbruget må imidlertid også regne med flere plantesygdomme og skadeinsekter.

Fordi lysforholdene vil være de samme som i dag, er det ikke nødvendigvis sikkert, at hele potentialet med en længere vækstsæson kan udnyttes.

Også smeltevand og nedbør må der tages hensyn til når man vurderer hvilke konsekvenser klimaændringerne vil ha for vækstsæsonen.

.

.

Mere kraftig og hyppig nedbør

Forskerne forventer betydelig mere nedbør i hele Norge i årene frem mod 2100 – både høst, vinter og vår.

Vi vil få flere dage med meget nedbør, og den gennemsnitlig nedbørsmængde som kommer på disse enkelt dage bliver højere end i dag. Med fortsatte øgede klimagasudslip beregnes følgende ændringer i nedbør frem mod 2100:

  • Nedbøren vil i gennemsnitlig øges med 18 procent (varierende fra: 7 til 23 procent)
  • Episoder med styrtregn bliver kraftigere og vil komme oftere
  • Regnflommene bliver større og kommer oftere
  • Antal dage med kraftig nedbør forventes at fordobles
  • Nedbørsmængden på dage med kraftig nedbør vil øges med 19 procent
  • Foreløbige analyser tyder på at øgning i intens nedbør, som har kortere varighed end et døgn, kan blive ca. 30 procent større.

Lokalt kan man imidlertid opleve nogle år med mindre nedbør.

 

For de meget truede norske ulve er mindre sne en umiddelbar fordel.

Sne

Hele landet vil få kortere snesæson end vi har i dag. Med fortsat øgede klimgasudslip beregnes følgende ændringer i sne frem mod 2100:

  • Lavlandet vil få den største afkortning av sæsonen og kan få op til flere måneder kortere snesæson frem mod 2100. Sneen kan også næsten blive borte i lavlandet i mange enkeltår.
  • Den maksimale snemængde gennem året vil reduceres de fleste steder, men reduktionen vil blive størst i højereliggende områder på Vestlandet og i Nordland, og på kysten ved Troms og Finnmark
  • Enkelte dele av højfjeldet kan få en øgning i maksimal snemængde fordi meget af den forventede nedbørsøgning kommer som sne.

Vi kan få ekstreme år med specielt store snemængder. Store nedbørsmængder om vinteren kan give øget belastninger på infrastruktur og større farer for laviner og flom.

Totalt vil det blive færre isbræer i Norge, og de som består, vil blive meget mindre end de er i dag.

.

.

Flere regnflom og flere skred

Med fortsat øgede klimagasudslip beregnes følgende ændringer i flom og skred frem mod 2100:

  • Snesmelteflommene bliver færre og mindre
  • I de store dalsænkninger i indlandet, som har flest snesmelteflommer, forventes en reduktion i forårsflommene på op til 50 procent
  • Regnflommene bliver større og kommer oftere
  • I daldrag som i dag domineres af regnflom, forventes flomstørrelsene at øges med op til ca. 60 procent.

Fremskrivningerne af flom er usikre, og der er store lokale variationer. Regnflommer kan specielt skabe problemer i urbane områder, hvor kapaciteten på afløbssystemet er begrænset.

Skredfaren er stærkt knyttet til lokale landskabsforhold, men vejret kan påvirke når et skred sættes i gang. De fleste skred udløses af menneskelig aktivitet eller erosion i elve og bække.

Mere erosion på grund af hyppigere og større flommer kan udløse flere jordskred.

Højere temperatur kan reducere faren for sneskred i fremtiden, mens faren for sneskred øges med temperaturen.

.

.

Beskeden vindøgning

Det er vanskelig at beregn stærk vind over land i Norge, fordi terrænet er kuperet og varieret. Vi forventer at få mindre vind forår og om sommeren.

Men ved vintertid er det derimod en tendens til mere vind.

For de stærkeste vindene beregnes en øgning for alle årstiderne.

.

.

Hav-niveauet stiger

Samtidig med at havet stiger, pågår der en fortsat landhævning i Skandinavien. Landhævningen gør at den forventede havstigningen er lavere i Norge end i andre dele af verden.

Alligevel viser fremskrivningerne at det meste af Norge sandsynligvis vil opleve stigende hav-niveau før slutningen af dette århundrede. Med fortsat øgende klimagasudslip, beregnes hav-niveauet at øges med mellem 15 og 55 centimeter, afhængig af sted.

Den største ændring i hav-niveauet er forventet at komme syd og vest i landet. Årsagen er at landhævningen ventes at være mindst her. Havstigningen forventes af kunne blive rundt regnet 50 cm langs kysten af Sør- og Vestlandet og rundt regnet 30 cm i Nord-Norge.

Det er fortsat betydelig usikkerhed knyttet til hvor stor hav-niveaustigningen bliver. Ikke mindst er der fortsat usikkerhed om hvor hurtig isen på Grønland og i Antarktis vil smelte.

.

.

Temperaturen i havet øges

Temperaturen i norske havområder ventes at øges – mest i Nordsøen og i Barentshavet. For Barentshavet beregnes en temperaturøgning på rundt regnes 1˚C, mens nogen større øgning beregnes for Nordsøen.

Opvarmningen kan gøre at fiskebestandene flytter sig nordover. Også andre arter i havet vil påvirkes. For eksempel vil sammensætningen af tang-arter langs norske kysten ændres.

Havet i norske havområder bliver også surere.

Isdækket i Arktis vil fortsætte med at aftage både i tykkelse og udbredelse henover dette århundrede. Forskerne forventer betydelige variationer fra år til år. Arktis kan blive isfrit om sommeren fra 2050.

Kilde: miljostatus.no

.

Belgian students claim for urgent measures to combat climate change during a demonstration in central Brussels, Belgium January 31, 2019.

Må forældrene se at bakke deres unge op i kampen mod klimaændringerne.

.

You may also like...