Klimaet: For femte år i træk stiger CO2 i atmosfæren – Og den stiger med en hidtil uset hast.

Deler du viden – Spreder du viden

.

CO2-indholdet i atmosfæren stiger med rekordhast

For femte år i træk stiger mængden af CO2 i atmosfæren. Vores handlinger de kommende år bliver altafgørende for fremtiden, siger dansk klimaforsker.

Midt ude i Stillehavet, på den amerikanske ø-stat Hawaii, ligger Mauna Loa-observatoriet – opkaldt efter den vulkan, som det er bygget på.

Herfra har den amerikanske forskningsinstitution og vejrtjeneste, NOAA, hver time siden 1958 målt mængden af CO2 i atmosfæren.

Og den stiger med en hidtil uset hast. De sidste fem år er CO2-indholdet i Jordens atmosfære således steget med mindst to ppm (parts per million, på dansk; milliontedele) om året.

Og konsekvenserne – i form af den globale opvarmning og det ekstremvejr, som følger med- rammer os snart for alvor. Også i Danmark.

.

.

I både 2015 og 2016 har stigningen i CO2-indholdet været på hele tre ppm, og det samlede indhold i atmosfæren er nu 405.1 ppm (globalt gennemsnit).

Intet tyder på, at kurven knækker lige foreløbig, selvom der var år i 00’erne, hvor den årlige stigning var lavere.

Kristian Pagh Nilelsen, der er strålingsfysiker og forsker ved DMI, sammenligner det stigende CO2-indhold med en dyne, der trækkes længere og længere op.

Som en dyne holder CO2 på varmen, fordi den blokerer Jordens varmestråling fra at komme ud af atmosfæren og sender en del af varmen tilbage til overfladen igen.

Det er det, vi kender som drivhuseffekt. Et helt naturligt fænomen, som dog forstærkes af de menneskeskabte drivhusgasser og dermed fører til global opvarmning.

Det er som en dyne, der trækkes længere op.

– Lige nu er vi i gang med at trække dynen op over hovedet, siger Kristian Pagh Nielsen.

Den stigende mængde CO2 fører nemlig til en varmere atmosfære. En varmere atmosfære indeholder mere vanddamp, og mere vanddamp i atmosfæren øger igen drivhuseffekten.

Til sidst får vi trukket dynen helt op over hovedet, og så bliver det for varmt.

Og vi er allerede godt på vej.

Den menneskeskabte udledning af CO2 fra især fossile brændsler – olie, kul og gas – har allerede ført til stigende vandstand, smeltende is, skrumpende snedække, stigende temperaturer i permafrostområder, færre frostdage og så videre.

.

2015

.

Verdens Meteorologiske Organisation, WMO’s, årlige klimarapport udkommer torsdag

.

Den globale temperatur er aldrig målt højere, islagene på verdenshavene har aldrig været lavere, verdens vandstand stiger, og vandets temperatur bliver højere og højere.

Sådan lyder hovedkonklusionerne i Verdens Meteorologiske Organisation, WMO’s, årlige klimarapport, som tager temperaturen på klodens aktuelle klimasituation.

DR’s klimaekspert og meteorolog, Jesper Theilgaard, har læst rapporten, som først bliver offentliggjort på torsdag i New York foran FN’s medlemslande og verdens førende klimaforskere.

Han hæfter sig især ved, at klimaforandringer på sigt kommer til at ændre den måde, vi lever vores liv på.

– Overalt på kloden har vi vænnet os til at leve med et rimeligt stabilt klima. Det regner, når det skal regne, monsunsystemet i Asien er normalt stabilt, og herhjemme har vi årstiderne.

– Vi har lagt vores landbrug, fødevareproduktion og infrastruktur an på, at vi ved, hvordan vejret plejer at være. Når det så bryder sammen, og det er der tegn på lige nu, så står man og slår ud med armene og tænker, hvad gør vi så nu?

På sine klimarejser har Jesper Theilgaard mødt bønder forskellige steder i verden, som prøver at implementere andre former for afgrøder, og som undersøger, hvordan man kan gøre tingene anderledes. Det er de nødt til, fordi det ændrede klima betyder, at de normale afgrøder ikke kan dyrkes under et forandret klima.

– Man tager det meget seriøst rundt omkring i verden, men det er et meget langt og sejt træk, siger han.

.

.

Vi befindes os allerede i ukendt terræn

Lederen af forskningsholdet bag WMO-rapporten, David Carlson, udtaler i en pressemeddelelse fra selvsamme organisation, at “vi er i ukendt terræn.”

– Selv uden en stærk El Niño (globalt vejrfænomen) i 2017 ser vi andre bemærkelsesværdige forandringer overalt på kloden, som udfordrer vores forståelse af hele klimasystemet. Vi befinder os nu i ukendt terræn.

Ifølge Jesper Theilgaard skal det forstås ud fra, at klodens meteorologer aldrig før har oplevet så høje temperaturstigninger og klimatiske forandringer, siden man begyndte at indsamle klimadata.

– Det betyder ganske enkelt, at man ikke har oplevet det før. Vi har ikke noget erfaringsgrundlag at forholde os til. Derfor må vi prøve os frem med forskellige modeller, og derfor er der selvfølgelig en vis usikkerhed forbundet med det.

Dog er der ikke usikkerhed forbundet med, hvad der sker, når den globale temperatur stiger. Her nævner Jesper Theilgaard den øgede fordampning, som sker, når vandets temperatur øges, og som har konsekvenser for vores klima.

– Vanddamp er så at sige vores vejr – det er det, der danner skyer og nedbør. Så jo mere vanddamp, jo flere skydannelser og nedbør. Når vanddampen bliver til vanddråber, frigives der gigantiske energimængder, og det skaber tordenskyer, som bliver voldsommere og med endnu kraftigere vinde, end vi er vant til, siger han.

.

.

De kommende år er afgørende

Men selv en brat opbremsning i vores udledning af CO2 ville ikke få betydning nu og her. Indholdet af CO2 i atmosfæren og varmen vil fortsat stige nogle år frem.

Til gengæld er de kommende år afgørende for anden del af dette århundrede, understreger klimaforsker ved DMI, Ole Bøssing Christensen:

– Det, vi gør for at begrænse vores CO2-udslip nu, får stor effekt fra år 2050 og frem til 2100, som forskningen fokuserer på.

Han understreger, som de fleste andre klimaforskere, at vi står overfor en meget stor opgave, hvis CO2-udslippet skal begrænses i en sådan grad, at vi kan holde os under en to graders temperaturstigning i 2100 (set ift. slutningen af 1800-tallet), sådan som verdens ledere aftalte under COP21 i Paris i 2015.

– Der skal også mere til end den aftale, siger Ole Bøssing Christensen.

.

.

Danmark slipper relativt billigt

Forskere har tidligere peget på, at CO2-kurven skal knækkes allerede om tre år – i 2020 – og derefter skal den samlede, globale udledning falde, hvis vi skal gøre os forhåbninger om at holde os inden for to grader i 2100.

Fremtidens stigende temperaturer får også konsekvenser for Danmark. Ekstremregn bliver generelt kraftigere, vintrene bliver mildere, somrene varmere, vandstanden stiger, og vi kan forvente flere og kraftigere storme.

– Mange andre steder i verden kommer det dog til at se langt værre ud. Særligt i lande, hvor de ikke har ressourcerne til at sikre sig mod højere temperaturer, ændrede nedbørsmønstre, voldsommere vejr og stigende vandstande, siger Ole Bøssing Christensen.

.

Når man først har skubbet til natursystemerne, så bliver de ikke igen, som de var før..!

.

Det Internationale Energi Agentur (IEA) er nået frem til kuldioxidemissioner fra energi ikke er steget i tre år i træk, selvom den globale økonomi voksede.

De globale emissioner fra energisektoren var 32.1bn tons i 2016, det samme som de to foregående år, mens økonomien voksede 3,1%, sagde organisationen.

IEA mener, at det kan skyldes væksten er voksende hvad angår vedvarende elproduktion, skiftet fra kul til naturgas og forbedring af energieffektiviteten, men sagde, at det er for tidligt at sige, om de globale udledninger rent faktisk har toppet.

Det største fald blev set i USA, hvor kuldioxid faldt 3%, mens økonomien voksede 1,6% efter en stigning i skiftet til naturgas og mere vedvarende energi, der fortrænger kul.

De amerikanske emissioner er på det laveste niveau siden 1992, mens økonomien er vokset 80% siden da.

Kuldioxid udledningerne er også faldt i Kina, med 1%, og ligger stabile i Europa, og udligner stigninger i det meste af resten af ​​verden, siger IEA.

Dr. Fatih Birol, IEA administrerende direktør, sagde: “Disse tre års flade emissioner i en voksende global økonomi er signalerede en begyndende tendens, og der er helt sikkert en grund til optimisme, selv om det er for tidligt at sige, om de globale udledninger rent faktisk har toppet.

“De er også et tegn på, at markedets dynamik og de teknologiske forbedringer begynder at have indflydelse. Dette gælder især i USA, hvor de rigelige mængder skifergas er blevet en billig energikilde.”

.

Klimaændringerne er blot symptom på det egentlige problem.

.

I Kina er efterspørgslen på kul faldt i takt med vedvarende energi, så som kernekraft og naturgas, er steget i el-sektoren.

Der er også et skift fra kul til gas i industrien og bygninger, der er drevet af regeringens politik for at bekæmpe luftforurening.

Emissionerne i EU var stort set stabil, hvor efterspørgslen på gas er vokset med 8%, og på kul faldet med 10%.

Storbritannien oplevede et signifikant kul-til-gas skifte i el-sektoren i lyset af billigere gas og en CO2 afgift, der gør det forurenende kul til en dyrere energikilde, siger IEA.

Pausen i væksten af emissioner blev hilst velkommen af ​​IEA, men som advarede om, at det slet ikke er nok til at opfylde de globalt vedtagne mål, der skal begrænse temperaturstigningen til under 2C over det førindustrielle niveau – der politisk anses for at være grænsen for farlige klimaændringer.

Biologisk er en stigning til mere end 1,5C over det førindustrielle niveau grænsen for farlige klimaændringer.

Kilde: dr.dkKilde: theguardian.comKilde: noaa.govKilde: dr.dkKilde: ing.dkKilde: klimatilpasning.dk

.

Deler du viden – Spreder du viden

Klimaet: Voldsom regn i Peru kan være varsel om global El Niño

.

You may also like...