Klimaet: Europa kan godt indstille sig på flere ekstreme hedebølger

.

Globalt er 2017 halvgående den 2. varmeste år til dato og 3. varmeste juni.

.

I forhold til Jordens sæsonmæssige rotation er juni en betydelig måned: Det markerer sommersolhverv for den nordlige halvkugle og vintersolhverv til den sydlige halvkugle. Det betyder også, at kalenderåret er halvt gået, og det er tid til klimakontrol.

Lad os dykke dybere ind i vores månedlige analyse for at se, hvordan planeten har det for måneden og året til dato :

Indtil videre har 2017 været det næstvarmeste år nogensinde

2017 overgås kun af 2016, når det kommer til temperaturer

Igen i år har sommeren herhjemme ikke helt levet op til forventningerne hos de fleste. Tilgengæld har termometrene i det sydlige Europa nærmet sig de 50 grader, og det er ikke kun lokalt, temperaturen slår rekorder.

Det første halvår af 2017 er globalt set blandt de varmeste nogensinde. Ja, faktisk er der kun sidste år målt højere temperaturer ifølge National Oceanic and Atmospheric Admnistration.

.

.

Gennemsnitstemperaturen i verden fra januar til juni var 14,4 grader. Det er 0,16 grader mindre end sidste år, men næsten en grad højere end gennemsnittet for det forrige århundrede.

Temperaturstigningen har de seneste mange år været så konsekvent, at juni blev den 390. måned i træk, hvor temperaturen lå over gennemsnittet for det forrige århundrede.

Mange eksperter og FN’s klimapanel mener, at klimaforandringer med al sandsynlighed er menneskeskabte. Globalt set resulterer de ikke kun i varmerekorder, men også ekstreme vejrfænomener.

Kilma: noaa.gov

.

2017

.

Merkel ved G20: Vi er i tidsnød med globale udfordringer

– Vi kender alle de store globale udfordringer, og vi ved, at vi er i tidsnød, siger forbundskansleren.

– Alle må være beredt på at indgå kompromisser, siger hun.

– Vi kender alle de store globale udfordringer, og vi ved, at vi er i tidsnød, siger Merkel.

– Derfor kan løsninger kun findes, hvis vi er parate til at indgå kompromisser – og uden at gøre så meget vold på os selv, at vi mister vores form. Vi kan selvfølgelig også beskrive vores uenigheder.

Merkel nævnte i sin velkomsttale, at G20-landene repræsenterer to tredjedele af verdens befolkning, fire femtedele af verdens bruttonationalprodukt og trefjerdedele af verdenshandlen.

Ved åbningssessionen sad Trump side om side med Merkel og den britiske premierminister, Theresa May.

Den tyske forbundskansler og den amerikanske præsident diskuterede ved et møde torsdag sikkerhedspolitiske emner.

Også migranter og kvinders rettigheder er på dagsordenen ved topmødet.

Kilde: dr.dk

.

2014

.

Forskere: Satellitfejl skjulte stigning i havniveauet

Ny analyse viser, at havniveauet på Jorden stiger voldsommere end hidtil troet. En satellit målte forkert.

Et mysterium omkring vandstandsstigninger, som længe har undret klimaforskerne, kan måske være opklaret.

I årtier hang observationer og satellitdata ikke sammen. For selvom Jorden blev varmere og varmere, og gletsjere og iskapper smeltede, viste tidlig satellitdata, at havniveauet forblev det samme eller endda faldt.

.

.

Den uoverenstemmelse mener forskere ved University of Colorado Boulder i USA nu endelig, at de har fundet forklaringen på.

Ifølge deres analyser var en sensor, som sidder på nogle af de første klimasatelliter, som skulle måle havniveauet, indstillet forkert. Udgangspunktet var alt for højt.

Og ved at justere for den fejl, viser det sig, at havniveauet rent faktisk er steget år for år. De tidlige målinger lavede rod i de langsigtede forudsigelser for vandstandsstigninger.

– Vandstanden stiger i niveau, og den stigning er sådan set, hvad vi forventede, siger Steven Nerem fra University of Colorado Boulder til Nature.com.

.

.

Vandstandsstigning er fordoblet

Forskernes undersøgelser viser, at vandstanden er steget fra 1,8 millimeter om året 1993 til 3,9 millimeter om året i dag. Det er mere end en fordobling.

Beregningerne har ifølge forskerne taget højde for andre variabler, der kan have påvirket vandstanden i perioden, som fx vulkanudbrud og El Niño-effekt.

Steven Nerem og hans kolleger kombinere satellitdataene med tal fra tidevandsmålere, som viste en accelererende vandstandsstigning. Herefter kiggede forskerne efter fejlkilder, som kunne forklare forskellen på de to datasæt.

Forskerne fra University of Colorado Boulders analyse passer godt sammen med tre andre relativt nye undersøgelser. De har alle stillet spørgsmål ved satellitmålingerne fra de tidlige 90’ere og de vandstandsstigninger, som de har regnet sig frem til.

Tingene passede slet ikke sammen.

En forkert indstillet højdemåler

Og forklaringen var altså en kalibrering af den franske TOPEX/Poseidon-satellits højdemåler, som skulle tage højde for problemer med instrumenterne ombord gennem årene.

Den justering viste sig at være forkert – og da den blev fjernet, passede de tidlige satellitdata meget bedre med målingerne af tidevandet.

– I takt med at vi har optegnelser over længere tid, dukker flere spørgsmål op. Det hænger sammen det hele, siger Gavin Schmidt fra NASA’s Goddard Institut.

Hvis havniveauet fortsætter med at stige med nuværende hastighed, vil det stige med omkring 75 centimeter i dette århundrede, forklarer Steven Nerem.

Og det passer med det internationale klimaforskningspanel IPCC’s forudsigelser.

Kilde: dr.dk

.

.

Europa skal vænne sig til flere ekstreme hedebølger

.

Det sydlige Spanien og Portugal har i den forløbne uge været ramt af ekstrem varme. Ifølge Oxford-klimaforsker er europæiske hedebølger en af de mest åbenlyse effekter af menneskeskabte klimaforandringer, lyder det i en rapport.

Årsagen kan beskrives med et tal: 46,9.

Så højt nåede temperaturen nemlig op i katedralbyen Córdoba torsdag eftermiddag. I Sevilla, hvor Columbus ligger begravet, ”nøjedes” man dagen forinden med højdespringertemperaturen 43,6 grader. Og nok er Spanien kendt for sol og varme, men sommeren 2017 har alligevel budt på usædvanlig meget af slagsen. I dagbladet Politiken beskrev forfatteren Daniel Dencik for nylig hedebølgen ”som at prøve at spise et æg, der er for varmt”:

”Det er ikke så lækkert, som man havde forestillet sig, og det er svært at holde tungen lige i munden”.

.

.

Ifølge den norske meteorologihjemmeside yr.no svarede maksimumtemperaturerne i de to sydspanske kulturbyer til at være mellem 6 og 10 grader over normalen. Hedebølgen er ikke bare usædvanlig, men historisk, og rekordvarmen har også haft fangarmene ude i det sydlige Portugal. Tæt på det populære sydportugisiske feriested Faro nåede temperaturen torsdag 42,6 grader, hvilket ifølge yr.no var 10 grader over normalen.

Den iberiske hedebølge kommer i kølvandet på en juni, der i forvejen var den varmeste i Frankrig i 14 år, den næst- varmeste i Schweiz siden 1864 og bød på lokale varmerekorder i England. Ligeledes var der også i juni hedebølge i både Spanien og Portugal, der samtidig blev ramt af usædvanligt voldsomme og dødelige skovbrande.

Friederike Otto er seniorforsker og vicedirektør for klimaforandringsinstituttet ECI på det engelske Oxford University. Sammen med flere andre klimaforskere har hun analyseret den vesteuropæiske hedebølge i juni i en ny rapport.

Friederike Otto understreger, at ekstreme vejrhændelser i sidste ende ”altid er unikke og har mange forskellige årsager”, men hun siger også, at europæiske hedebølger ”virkelig er en af de mest åbenlyse effekter af menneskeskabte klimaforandringer”. Rapporten, hun er medforfatter af, konkluderer blandt andet, at menneskeskabte klimaforandringer har gjort hedebølger som den, der ramte i juni, 4 gange mere sandsynlige i England, Frankrig og Schweiz og 10 gange mere sandsynlige i Spanien og Portugal.

”Det er en meget stor stigning i sandsynligheden for så ekstreme vejrhændelser,” siger hun: ”For hedebølger i andre dele af verden er stigningen (i sandsynligheden, red.) ikke så stor. Så europæiske sommerhedebølger er virkelig en af klimaforandringernes hot-spots.”

Under de nuværende klimaforhold har hedebølgerne på Den Iberiske Halvø været af et sådant omfang, at man i gennemsnit kun vil opleve noget lignende én gang hvert 30. år, siger hun. Men stiger den globale middeltemperatur med to grader, kan spanierne ”forvente at få dem hvert fjerde år”, lyder det fra Friederike Otto.

Ifølge hende vil en lignende hedebølge i fremtiden ”ikke længere være en ekstrem begivenhed forstået på den måde, at det ikke længere vil være en sjælden begivenhed”.

Forskningen peger desuden på, at Sydeuropa og hele middelhavsområdet i fremtiden vil få mindre nedbør. I kombination med de stigende temperaturer vil det ”presse vandressourcerne i Sydeuropa,” siger hun.

De sveder i Spanien. Men som enhver dansker ved, skifter vejret nogle gange, som vinden blæser.

Og i flere nordspanske regioner begyndte juli ligefrem ganske kølig. I byen Pamplona nåede temperaturen den 1. juli ikke over 17 grader ifølge meteorologihjemmesiden Weather Underground. Da Pamplona en uge senere afholdt de traditionelle tyreløb til festivalen San Fermín, var temperaturerne kravlet op i det normale leje mellem 20 og 30 grader og kunne formentlig ikke for alvor konkurrere med tyrene om at give de adrenalinjagende vanvidsløbere sved på panden.

”Klimasystemet er et kaotisk system,” siger Friederike Otto: ”Vi vil se kolde somre, og vi vil se kolde somre i nogle dele af Europa, men vi vil bare se færre af dem.”

Kilde: kristeligt-dagblad.dk

.

.

Europæere er uvidende om klimaforandringernes effekt

En stor undersøgelse blandt 10.000 europæere viser, at mange tror, havmiljøet har det værre, end det reelt ser ud.

Isen er helt væk fra Arktis om sommeren. Og temperaturen i verdens have er steget mere end to grader.

Det er scenarier, der kan blive virkelighed omkring år 2100, hvis vi ikke begrænser CO2-udledningen. Men mange europæere tror, at situationen allerede ser sådan ud.

Det viser en stor befolkningsundersøgelse, som en international forskergruppe har gennemført i 10 europæiske lande. Undersøgelsen er offentliggjort i Frontiers in Marine Science.

.

.

Mennesket spiller lille rolle

10.000 europæere er blevet spurgt om deres viden om havmiljøet, deres bekymring for havmiljøet, hvor de har deres viden fra, og hvem de stoler mest på.

Undersøgelsen viser, at europæerne generelt ved mindst om forsuringen af havene og mest om smeltet havis, forurening og overfiskeri.

Lidt over halvdelen (54 procent) af europæerne mener, at mennesker kun spiller en mindre eller ingen rolle i klimaforandringerne.

Mange af dem, som troede, at de var velinformerede om klimaændringernes indvirkning på havet, har et forkert billede af havmiljøet.

En tredjedel (30 procent) tror således, at havtemperaturerne er steget med mere end to grader. Og en lidt mindre andel (26 procent) mener, at havisen på Arktis smelter om sommeren.

– Dette er meget foruroligende, for hvis disse ændringer allerede er sket i deres hoveder, hvilket incitament har disse borgere så til at kræve handling for at forhindre sådanne ændringer, siger medforfatter til undersøgelsen og leder af forskningscentret for Det Røde Hav i Saudi Arabien professor Carlos Duarte i Science Daily.

.

.

Nordmænd mindst bekymrede

Den nye undersøgelse viser også, at der er forskel på, hvordan europæerne forholder sig til problemer med klimaforandringer på kysterne og i havene.

Folk, der bor tæt på havet, kvinder, sydeuropæere og ældre er generelt mere bekymrede over, hvordan klimaforandringer og ekstreme vejrforhold påvirker havmiljøet i form af fx smeltende havis, kystnære oversvømmelser og havstigning.

Mindst bekymrede over klimaforandringernes indflydelse på havmiljøet er hollændere og nordmænd. Det finder forskerne interessant, eftersom Holland og Norge allerede har været nødt til at håndtere problemer med stigning i havniveau og tab af havis.

Viden om klimaforandringer og havmiljø får europæerne især fra tv og internet. Generelt er tilliden størst til videnskabsfolk fra universiteter og NGO’er, mens europæerne stoler mindre på forskere fra regering og industri.

Undersøgelsen er gennemført i Spanien, Italien, Tyskland, Frankring, Tjekkiet, Holland, Irland, Storbritannien, Norge og Estland. Den indgår i et særligt forskningstema ved Frontiers, hvor der er fokus på klimaforandringer- og tilpasninger.

Kilde: dr.dk

.

2015

.

Nasa har opdaget kæmpe ny revne i grønlandsk gletsjer

18.04.2017

En kæmpe revne i Petermann Gletsjeren i Grønland er blevet afsløret på nye billeder taget af Nasa.

Fotografer fra den amerikanske rumadministration, Nasa, har taget billeder af en truende revne i en grønlandsk gletsjer.

Der er tale om Petermann Gletsjeren, der befinder sig i den nordvestlige del af Grønland.

Det skriver nyhedsmagasinet Newsweek.

Hvis revnen fortsætter med at vokse, kan den ifølge forskere løsrive sig som et stort isbjerg og flyde væk.

Revnen er opstået i midten af gletsjeren, hvilket er usædvanligt. Normalt opstår revner nær kanten, hvor isen er tyndere.

At revnen er opstået i midten kan skyldes klimaforandringer ifølge Signe Bech Andersen. Hun er statsgeolog ved De Nationale Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS).

– Der spekuleres i, at grunden til at revnerne opstår skyldes, at der kommer relativt varmt vand ind under gletsjeren, så den smelter nedefra.

– Det varme vand skyldes, at temperaturen i det arktiske overfladevand er steget de seneste år. Og det er en effekt af klimaforandringer, siger hun.

Samtidig viser Nasas billeder, at revnen er opstået tæt på en tidligere revne, og hvis de to revner rammer hinanden kan det betyde, at gletsjeren vil løsrive sig.

Hvis der bliver brækket endnu et stykke is af Peterman-gletsjeren vil det være tredje gang indenfor tre år, at det sker. Og det er ifølge Signe Bech Andersen, noget man kan bekymre sig over.

I 2010 brækkede en kæmpemæssig isflage på omkring 260 kvadratkilometer med en tykkelse på omtrent 200 meter af Petermann Gletsjeren.

Og i sommeren 2012 brækkede en iskolos på størrelse med Amager af den nordlige gletsjer.

– Det er meget usædvanligt, hvis man ser tre stykker store is kælve indenfor en tiårig periode.

Kilde: jyllands-posten.dk

 

.

Klimaet: Medierne underinformerer befolkningen om konsekvenserne ved klimaændringerne

.