Klimaet accelererer mere og mere, dag for dag – Men ingen vil stoppe vanviddet!

.

Naturkatastroferne står i kø, og vil kun bliver flere og flere, og det uagtet, vi inderst inde godt ved, vi burde handle her og nu, men lader det fortsætte.

For vi vil ikke give afkald på det vi har, om det så koster hele menneskeheden livet.

Og det bliver netop prisen…!

.

Se den!

.

Skovbrande i Canada har udløst masseevakuering

18 juli 2017

Over 39.000 mennesker er blevet evakueret indtil nu, oplyser Ralph Goodale, minister for offentlig sikkerhed.

I Canada er næsten 40.000 mennesker blevet evakueret i provinsen British Columbia på grund af voldsomme skovbrande. Tusindvis af brandfolk og flere hundrede fly og helikoptere er sat ind i slukningsarbejdet.

– Over 39.000 mennesker er blevet evakueret indtil nu, oplyser Ralph Goodale, som er minister for den offentlige sikkerhed og leder af den canadiske beredskabsstyrelse.

– Vi venter mindst 50 brandfolk fra Australien i de kommende dage. Hvis vi får brug for flere ressourcer fra andre dele af verden, så vil vi bede om det, siger Goodale.

Siden april har 657 skovbrande ødelagt 188.800 hektar skov i den canadiske provins. Brande truer også områder og nationalparker i Rocky Mountain.

Brandene er brudt ud, mens turistsæsonen er på sit højeste, og netop som landet venter en ekstra invasion af besøgende i forbindelse med 150-års-dagen for landets oprettelse, hvor der er lovet fri adgang til alle nationalparker.

I Californien hærger skovbrande også områder nær nationalparken Yosemite.

Kilde: Kristeligt-dagblad.dk

.

.

Spanien og Italien er ramt af værste tørke i årtier

17.07.2017

Tørken har stor betydning for fødevarer og kommer til at koste de to landes bønder flere milliarder euro.

Efter en af de værste tørkeperioder i årtier venter landmænd i Italien og Spanien et fald på over 60 procent i landbrugsproduktionen.

Den italienske jordbrugsorganisation Coldiretti anslår, at tørken kommer til at koste landets bønder over en milliard euro.

Den italienske korn- og mælkeproducent Attilio Tocchi siger, at han så advarselstegn allerede i vintermånederne.

– Da det stadig ikke havde regnet i begyndelsen af foråret, vidste vi, at der allerede var sket uoprettelige skader, siger Tocchi, som har opstillet elektriske vifter i stalden for at gøre luften køligere for sine køer.

.

Se den!

.

Tørken i det sydlige Europa truer med at reducere kornproduktionen i Italien og i dele af Spanien til det laveste niveau i mindst 20 år. Også produktionen af oliven og mandler ventes at blive ramt.

Castile og Leon, den største region for dyrkning af korn i Spanien, er blevet hårdest ramt. Mellem 60 og 70 procent af afgrøderne er gået tabt.

– Dette år er ikke dårligt. Det er katastrofalt. Jeg kan ikke huske et år som dette siden 1992, da jeg var et lille barn, siger Joaquin Antonio Pino, som dyrker korn i Sinlabajos, Avila.

Spanien og Italien bliver også ramt på deres produktion af olivenolie. Nedgangen ventes at blive størst i Italien.

Det Internationale Olivenråd, som er organisationen for olivenproducenter, forudser, at produktionen kommer til at falde med 60 procent.

– I år har vi vandet planterne for første gang. Det har der aldrig været behov for tidligere, siger olivenbonden Francesco Sautani i Umbria.

Vandingen har imidlertid ikke afværget tørkens skadevirkninger.

– I år forventer vi at producere 50 procent mindre end i fjor, siger Sautani.

Ifølge forskere vil hedebølger blive mere almindelige i de kommende år.

.

Skovbrande breder sig til turistby

17 juli 2017

Der meldes ikke om evakuerede danskere, oplyser flere rejsebureauer.

Spanien, Portugal, Italien, Frankrig og senest Kroatien.

Sydeuropa er ramt af hedebølge, og store dele står i flammer på baggrund af de ekstreme temperaturer. Flere steder er brandene ude af kontrol.

Mange mennesker er flygtet, og senest er turister nær den kroatiske storby Split blevet evakueret. Området har mistet både el- og vandforsyning, og flere boliger og kontorbygninger er brændt ned. Det oplyser NRK.

Kilde: jyllands-posten.dk

.

.

Isbjerg på en billion ton brækket af ved Antarktis

En sektion på 5800 kvadratkilometer er brækket helt af, siger forskere på Swansea Universitet.

Det er et af de største isbjerge nogensinde registreret – og er på størrelse med ​​Delaware og indeholdende en ismængde, der er dobbelt så stor som Lake Erie – er brækket for Larsen C gletsjeren i det nordvestlige Antarktis, ifølge forskere, der overvåger området.

Vægten på isbjerget vurderes til billioner af ton. Det gigantiske isbjerg, som er blevet fulgt tæt af forskere, knækkede af mellem mandag den 10. juli og onsdag den 12. juli, hvor en sektion på 5800 kvadratkilometer brød helt af, siger forskere på Swansea Universitet i Wales, der har overvåget isbjerget.

Det afbrækkede isbjerg er blandt de største, der er registreret.

Isbjerget, der er næsten dobbelt så stort som Fyn, har siden sidste måned “hængt i en tynd tråd”, inden det knækkede helt fri af ishylden, der kaldes sektion Larsen C onsdag morgen.

Satellitoptagelser viser, at ishylden Larsen C nu er 10 procent mindre, end før isbjerget knækkede af.

.

.

En ishylde er en flydende forlængelse af en landsdækkende ismasser.

Larsen C er den største og den nordligste af de antarktiske ishylder.

Den sprække, som forskerne har fulgt, blev på seks dage udvidet med 17 kilometer tidligere på måneden.

Nok vand til at øge havniveauet med seks meter

Der er usikkerhed om, hvorvidt resten af Larsen C ishylden er destabiliseret, så der er fare for, at den bryder sammen.

– Hvis alle de ismasser, som holdes tilbage af Larsen C, falder i havet vil verdenshavene stige med 10 centimeter, siger forskere.

Ismasserne i Vestantarktis indeholder nok frossent vand til at øge havniveauet globalt med seks meter.

To mindre ishylder er kollapset på den østlige side af den antarktiske halvø.

Den første, Larsen A, brød løs i 1995. Syv år senere fulgte ishylden Larsen B. Den var 3250 kvadratkilometer.

Kilde: mashable.com

.

.

Forskere: Varmt vejr i Arktis koster høstudbytte i USA

Undersøgelser viser for første gang forbindelse mellem arktiske temperaturvariationer og høstudbytter i landbruget.

Usædvanligt høje temperaturer i Arktis har ført til koldere vintre og koldere forår længere mod syd.
Det har mindsket høstudbyttet i dele af USA og Canada, viser en ny forskningsrapport, som er blevet offentliggjort i tidsskriftet Nature Geoscience.

“Vores undersøgelser viser for første gang en tilsyneladende forbindelse mellem arktiske temperaturvariationer og produktiviteten i landbruget på sydligere breddegrader,” skriver forskerne bag rapporten.

De bekræfter ny forskning, som viser, at usædvanligt varme i Arktis i de seneste 30 år kan medføre hårdere vintre i nordlige dele af Nordamerika og Europa og svække nedbørsmængderne i sydlige dele af USA.

.

Se den!

.

Kold luft strømmer mod nord

Når temperaturen stiger i Arktis, smelter der mere havis om efteråret. Det påvirker den atmosfæriske cirkulation, så der strømmer mere kold luft fra nord i vintermånederne.

Når disse fortsætter ind i foråret, så påvirker det afgrøder, som bliver mere sårbare for skader og dårlig vækst.

Hårdere vintervejr reducerer også planternes kapacitet til at optage CO2, fremhæver forskerne.

I løbet af 30 år har varme arktiske perioder hindret planter i at absorbere omkring 370 millioner ton CO2, hvilket er den samme mængde, som udledes af Frankrig eller Australien over et år, ifølge forskernes beregninger.

Forskerteamet, som ledes af Jin-Soo Kim, har analyseret havtemperaturer målt i Beringsstrædet mellem Sibirien og Alaska.

År med højere arktiske temperaturer har vist en sammenhæng mellem usædvanlige luftstrømme over Alaska. Det har medført væsentlig nedkøling af det meste af Nordamerika samt mere tørt vejr sydpå.

Planter i tempererede zoner fik 14 procent lavere kapacitet til at optage CO2 i disse perioder, viser undersøgelserne. Høstudbyttet i Nordamerika blev nogle steder reduceret med en til fire procent.

Kilde: landbrugsavisen.dk

.

Se den!

.

‘Overset’ drivhusgas truer i Arktis – 300 gange mere potent end CO2

Mandag 19. juni 2017

Et nyt studie afslører, hvordan tøende arktisk tørv udleder store mængder dinitrogenoxid – en ‘overset’ drivhusgas, der er næsten 300 gange så potent som CO2. Det skriver Videnskab.dk

Tøende arktisk tørv udleder store mængder dinitrogenoxid eller lattergas som det mere kendte navn er – en ‘overset’ drivhusgas, der er næsten 300 gange så potent som CO2. Det skriver Videnskab.dk

Den optøede tørv udledte fem gange så meget af den potente drivhusgas som den frosne jordbund.

Selvom Carolina Voigt ikke var i stand til at estimere, hvor meget drivhusgas hele den arktiske region risikerer at udlede, kunne hun identificere de områder, der er mest sårbare overfor optøningen og derigennem også kilden til fremtidig udledning af N2O.

.

.

Dette område dækker helt op til 1/4 af hele den nordlige cirkumpolare permafrost region, der strækker sig fra det centrale Norge, henover Sibirien og hele vejen til Canada.

Ti procent af dette område – der dækker cirka 1,9 millioner km2 – består af tørvemoser med en jordbund, der ligner den, som Carolina Voigt indsamlede i Finland, og som hun identificerede som det mest sandsynlige hotspot for fremtidig N2O-udledning.

“Jordbunden indeholder et stort lager af Dinitrogen, der er udviklet i tørven, og som visse steder er flere meter tyk og mange tusind år gammel. I takt med at jordbunden tør op, bliver dinitrogenlageret gradvist udledt,” forklarer Carolina Voigt, til Videnskab.dk.

I takt med at mængden af beviser for effekterne af de menneskeskabte klimaforandringer vokser, stiger forskernes forståelse af de mange efterfølgende processer, der kan forværre dem yderligere: De såkaldte positive feedbackmekanismer.

Positive feedbackmekanismer er de uønskede følgeeffekter af en varmere klode (en negativ feedbackmekanisme virker stabiliserende, mens en positiv feedbackmekanisme forstærker et udsving).

Én af disse positive feedbackmekanismer bliver dokumenteret i et nyt studie, der gransker udledningen af drivhusgassen dinitrogenoxid (N2O), som ligger gemt i permafrosten i den arktiske region.

Kilde: landbrugsavisen.dk

.

En atomkrig vil udslette mennesket, men ikke dyrelivet, der gerne ser mennesket udryddet

..

You may also like...