Klimaet: 1000 dage til tipping point for menneskeheden

Hver dag byder på nye klima-rekorder, der kun bliver voldsommere og voldsommere.

Men politikerne tager slet ikke udviklingen alvorlig.

.

Vi er på særdeles usikker grund med hensyn til det globale samfunds skæbne og overlevelse.

De samlede handlinger i forhold til at undgå alvorlige klimaproblemer vil i løbet af de næste par år blive altafgørende for, om vi fortsætter på vejen mod voksende nationale katastrofer, eller om vi når at vende rundt mod at genskabe en sikrere og mere levedygtig verden.

På topmødet i Paris i 2015 forpligtede 194 lande sig til at arbejde sammen for at begrænse virkningen af ​​den globale opvarmning.

Data viser, at hvis vi skal nå Paris-målene, skal de nås frem til klimapunktet 2020, som nedenstående graf viser.

Dette er ikke blot vigtigt, men også kritisk, fordi verdenssamfundet også har aftalt at opfylde 17 mål for bæredygtig udvikling eller globale mål inden 2030, herunder at afvikle fattigdommen i verden, afskaffe sult og sikring af adgang til overkommelig, pålidelig, bæredygtig og moderne energi.

Uanset politikernes urealistiske ambitioner på det humanitære område er det en kendsgerning, at dersom vi kommer for sent til nå 2020-milepælen, og emissionerne (CO2-udledningerne) ikke er begyndt et stabilt fald inden, vil vi alt andet lige have elimineret vores chance for at forblive inden for en temperaturstigning på 1,5C til 2C.

Hvis virkninger vi advarende om de fremtidige konsekvenser allerede ser med – rekord stor afsmeltning af is i arktisk, hungersnød og tørke i Afrika, hidtil uset blegning af koralrev ved Great Barrier Reef, udslettelse af artsdiversiteten – og som uden tvivl vil forværres dramatisk og true alt og alle, i første omgang de mest sårbare.

Når man ikke 2020-milepælen vil det også sætte alle de andre globale mål i fare.

En temperaturstigning på over 2C vil uden nogen tvivl gøre verden systematisk uforudsigelig og livsfarlig.

.

Der skal meget barskere metoder til – end papskilte – for at få klimaet helt op på dagsorden.

.

Klimatolog tror ikke længere verden kan reddes.

.

– Jeg er pessimist. Jeg tror ikke, vi kommer til at stoppe den globale opvarmning, før udviklingen bliver grim og væmmelig, siger norsk klimaforsknings grand old man Knut Halvor Alfsen (64).

– Det er en erkendelse, der er vokset gradvist siden begyndelsen af ​​2000’erne. Først var det ildevarslende, men usikkert. Til sidst blev sikkerheden i forskningen bedre og bedre, men samtidig blev resultaterne værre og værre.

Og imens er der vokset en stor kløft mellem, hvad der kræves, og hvad politikerne siger, og hvad vi faktisk gør, siger Alfsen VG.

Når Alfsen siger, ​​at tingene kan blive grimme og dårlig, mener han, at kontante klimaændringer kan true grundlaget for vores samfund:

– Civilisation er en skrøbelig ting. Når det begynder at stønne, med ødelagte økonomi, massive flygtningestrømme, med fødevaremangel og epidemier, vil vores sociale orden hurtigt bryde sammen.

Resultaterne kan blive bander og lovløshed.

Der er brug for et all-time chok

.

.

1000 dage der bestemmer din fremtid

Den 27. august 2017

 

Den vigtigste viden om vores fælles fremtid forsvinder i en ’Bermuda-trekant’, der bl.a. kan betyde, at vi hverken når at opfylde de 17 verdensmål eller bekæmpe klimaforandringerne.

Det skriver Erik Rasmussen. Stifter og adm. direktør i Sustainia.

.

De færreste har sikkert læst to rapporter, der i sommerens løb har tegnet et foruroligende billede af de udfordringer, vi nødvendigvis må løse her og nu.

Den ene har titlen ”2020: The Climate Turning Point” og blev beskrevet i det videnskabelige tidsskrift ”Nature” i udgaven den 29. juni.

Den er udarbejdet af en kreds af internationalt førende forsknings- og udviklingscentre og sender et meget entydigt budskab: Vi har kun tre år til at standse kurven over klimaforandringerne.

Lykkes det ikke, vil vi næppe kunne holde den globale temperaturstigning under 2 grader og må imødese en accelererende og stadig mere ukontrollerbar klimaudvikling.

.

.

Den anden er FN’s opdaterede statusrapport over verdensmålenes udvikling – ”The Sustainable Development Goals Report 2017”, der blev offentliggjort i juli.

Det er en sammenfatning af rapporterede resultater fra lande verden over, og det er ikke opmuntrende læsning. Vi er klart bagefter med opfyldelsen af målene.

I forordet konstaterer FN’s generalsekretær Antónie Guterres: ”Implementation has begun, but the clock is ticking. This report shows that the rate of progress in many areas is far slower than needed to meet the targets by 2030.”

Rapporten dokumenterer, at selv om fremskridt er sket, er der meget lang vej til de nødvendige gennembrud.

Opfordringen er klar: Tempoet skal sættes markant op – hurtigt.

.

.

Samme konklusion når en tidligere og meget omfattende analyse af storbyernes udvikling til. Den hedder ”Deadline 2020” og er udarbejdet af den internationale byorganisation C40. Som titlen antyder, skal byerne inden for de næste tre år gennemføre en markant reduktion i CO2– udslippene.

Ellers vil byerne ikke være i stand til at opfylde målene i Paris-aftalen fra december 2015. Alvoren i den konklusion er det heller ikke muligt at tage fejl af: Byerne står for en tredjedel af alle udslip.

Andre analyser og rapporter føjer sig ind i rækken af stadig mere dystre prognoser.

Budskabet er det samme: Vi kan stadig nå at afværge de værste konsekvenser af globale udfordringer som bl.a. klimaforandringer, men betingelsen er en hidtil uset hastig og tæt koordineret indsats af såvel regeringer, virksomheder, investorer, byer og civilsamfund – herunder de enkelte borgere.

.

.

Det er sidste udkald

Tidligere har vi kunnet læne os op ad 2030 – eller omkring 5.000 dage – til at indfri verdensmålene. Det er kort tid, men måske ikke urealistisk. Med de nye analyser er der i realiteten skåret 4.000 dage af.

Nu skal gennembruddet ske inden for 1.000 dage, især hvis vi skal have kontrol over klimaforandringerne.

Rapporterne har alle ingredienserne til en global thriller.

Forenklet udtrykt er vi meget tæt på at miste herredømmet over vores egen fremtid. Måske er det allerede for sent, bl.a. fordi den nødvendige indsats kræver så store indgreb, at det forudsigeligt løber ind i en række politiske, økonomiske og mentale barrierer.

Foreløbig har den politiske omstillingsvilje ikke været imponerende, snarere bremsende.

.

Kampen for klimaet skal set som kampen med nazi-Tyskland.

Fjenden skal nedkæmpes og udryddes med alle midler…!

.

Et scenarie, der viser, at de næste 1.000 dage kan bestemme vores fremtid, handler ikke om dommedag, men om nødvendigheden af at se virkeligheden i øjnene og handle.

Det kan kun gøres ved at såvel politikere som medier samt andre, der former dagsordenen og påvirker opinionen og offentligheden, erkender deres ansvar.

Begrebet ’nu eller aldrig’ har sjældent givet så megen mening.

Det er nærliggende at drage en sammenligning med de allieredes landgang i Normandiet i juni 1944.

Hvis den lykkedes, havde vi ikke vundet krigen, men undgået at tabe den.

Hvis vi har succes med et gennembrud de næste 1.000 dage, har verden heller ikke vundet klimakrigen, men netop undgået at tabe den.

Alternativet kan blive et nyt Dunkirk.

Derfor kan 2020 blive klodens D-dag. Udfaldet er op til hver enkelt af os.

Kilde: dr.dk – Kilde: theguardian.com

.

Klimaet løber løbsk: »Vores paradis er blevet til et helvede.«

.

You may also like...