Klimaændringerne vil snart tvinge milliarder af mennesker mod nord.

.

Tørke i Italien: Nu risikerer vandhanerne i Rom at blive lukket

.

Vandet i den italienske hovedstad kan blive rationeret fra i morgen. Så må flere kvarterer leve uden vand i op til otte timer ad gangen.

Et knastørt forår kan nu tvinge omkring 1,5 million indbyggere i Rom på ufrivillig vandrationering. Allerede fra i morgen kan folk opleve, at der ikke er vand i hanen i otte timer ad gangen.

Det er selskabet Acea, der forsyner Rom med vand, som foreslår at tage de drastiske midler i brug. Årsagen er, at myndighederne i Lazio-regionen har forbudt Acea at tappe mere vand fra Bracciano-søen 40 kilometer fra Rom.

Søen leverer en del af vandet til Rom, men vandstanden i søen er faldet alt for meget på grund tørken, siger myndighederne.

Den beslutning bryder Italiens sundhedsminister, Beatrice Lorenzin, sig ikke om. Hun siger, at det kan få alvorlige følger for folkesundheden, hvis vandet bliver rationeret.

– Det kan skade hygiejnen alvorligt, siger hun og peger på hoteller, restauranter og offentlige kontorer.

.

Man kan ligeså godt kalde de mange flygtningen for fortroppen af de mange klimaflygtninge, som uvægerligt vil komme fra Afrika, Mellemøsten og Asien.

.

Håber på en løsning

Acea og Lazio-myndighederne arbejder stadig for at finde en løsning. Men hvis rationeringen træder i kraft, vil det ramme mange.

– Vi kan ikke lave kaffe, vi kan ikke lade folk bruge toiletterne, vi kan ikke vaske op eller noget. Det ville være et stort tab, siger en barejer til italiensk tv.

Romerne kan allerede se følgerne af tørken. Roms borgmester lukkede i sidste måned alle offentlige drikkefontæner. De er kendt blandt de lokale som “nasoni” – næserne – og leverer rindende vand til både romere og turister.

I mandags meddelte Vatikanet, at det lukker hanen til 100 fontæner og springvand i solidaritet med bystyret i Rom.

Foråret i Italien har været det tredjetørreste i 60 år. Rom har kun haft 26 regnvejrsdage i de første seks måneder – sidste år var tallet 88 dage.

Landbruget lider også. Her er 60 procent af landbrugsområderne truet af tørke, og især mælke- og olivenproducenter samt vinbønder er ramt hårdest. Skaderne af tørken er foreløbig vurderet til at koste ca. 15 milliarder kroner.

.

På et tidspunkt vil befolkningerne i Asien tvinges mod nord.

.

Kraftig monsun koster over hundrede personer livet i Indien

Siden den fire måneder lange monsun begyndte i Indien i juni, er der faldet lidt mere regn end gennemsnittet.

Store oversvømmelser har kostet flere end 120 personer livet i det vestlige Indien. Det oplyser de indiske katastrofemyndigheder fredag.

Oversvømmelserne har desuden skabt store problemer for titusindvis af bomuldsdyrkere i Gujarat-regionen og lammet infrastrukturen.

Siden den fire måneder lange monsun begyndte i juni, er der faldet fire procent mere regn end gennemsnittet, oplyser Indiens meteorologiske myndighed.

Den kraftige monsunregn, der har skabt de store oversvømmelser, har kostet omkring 300 personer livet i vestlige og østlige delstater de seneste uger.

Over en million hjem er blevet påvirket af vandmasserne.

.

.

Derudover er lufthavnen i Ahmedabad delvist oversvømmet, hvilket har tvunget flere luftfartsselskaber til at omdirigere deres fly.

Og flere end 150 fabrikker har måtte lukke ned for produktionen.

Omkostningerne for landbruget er ved at blive opgjort.

Ifølge A.R. Raval, der er distriktsleder, kæmper flere end 50.000 bomuldsdyrkere med at dræne vand fra deres land og hjem.

Landbrugseksperter frygter, at vandmasserne vil ødelægge afgrøderne.

– Bomulds- og hirsehøsten ventes at blive ramt i omkring tre distrikter i Gujarat og Rajasthan.

– Men den største bekymring er, at den ekstra fugt kan resultere i skadedyrsangreb i områderne, siger Devinder Sharma, der er uafhængig landbrugsekspert.

.

.

Tyrkisk by ramt af voldsomt uvejr med kæmpehagl

Et voldsomt uvejr ramte torsdag den tyrkiske millionby Istanbul.

Den tyrkiske by Istanbul blev torsdag ramt af et usædvanligt voldsomt uvejr med skypumper, kæmpehagl og vindstød af stormstyrke.

Mindst 10 mennesker blev kvæstet, da området omkring Istanbul blev ramt af uvejret.

Store mængder regn og kæmpehagl på størrelse med hønseæg væltede ned over Istanbul og forvandlede gader til floder, mens biler og tage blev ødelagt af de enorme hagl.

Det voldsomme uvejr gav også kraftige vindstød. I Atatürk-lufthavnen blev der med 27,2 meter i sekundet målt vindstød et godt stykke over grænsen for storm, som lyder på 24,5 meter i sekundet.

De største skader opstod i forbindelse med ekstreme hagl, der var så store som hønseæg.

.

.

Den tyske journalist Kai Diekmann blev fanget i haglvejret i Istanbul.

På Twitter berettede han fra uvejret, hvor store hagl ramte bilerne på vejen og smadrede ruder, så de enorme hagl kunne ses flyve gennem den ødelagte bagrude og direkte ind i bilen.

Ikke kun på jorden voldte uvejret problemer. Flere fly blev under indflyvning til Atatürk-lufthavnen ramt af hagl.

Et af flyene måtte nødlande med ødelagt næseparti og smadrede ruder i cockpittet.

Uvejret, der også gav anledning til skypumper, er et af de voldsomste set i og omkring Europa i år – og på de sociale medier blev det flittigt delt.

.

.

Vinteren 2016 var den varmeste registreret for England og Wales helt tilbage til 1910, viser Met-kontorets årlige tilstandsrapport over det britiske klima.

Den gennemsnitlige temperatur fra december 2015 til februar 2016 var mere end 2 C over det langsigtede gennemsnit for den sydlige del af Storbritannien. Rapporten viste også, at antallet af frost er faldet med 7% i løbet af det sidste årti, og antallet af frostgrader med 9% sammenlignet med gennemsnittet mellem 1981-2010.

2016 var også det første år registret, siden starten i 1959, hvor der ikke var nogen snedybde på 20 cm eller mere. Vinteren 2016 var den næstvådeste for Storbritannien som helhed, kun overgået af vinteren 2014, med de hidtil alvorligste oversvømmelser.

Varmere luft kan bære mere vanddamp, hvorfor den britiske regerings klimaforvaltning vurderer, at de stadig voldsommere oversvømmelser, skyldes effekten af den globale opvarmning af nationen.

.

.

Storm Desmond, der oversvømmede dele af Cumbria, Lancashire og de skotske grænser i december 2015, er blev gjort 40% mere sandsynligt af klimaændringer, ifølge forskere.

Klimaændringer drevet af CO2-udledningerne fra menneskelige aktiviteter driver temperaturerne op over hele verden. I januar erklærede forskere 2016 som det hotteste år i århundreder, hvilket betyder, at der var blevet skabt en ny varmerekord for tredje år i træk. Globale målinger for første halvdel af 2017 satte året til at være det tredje varmeste nogensinde registreret sammen med 2016 og 2015.

Alene i Storbritannien var 2016 det 13. hotteste år i dette århundrede. “Udviklingen i retning af varmere temperaturer er tydelig, men selvfølgelig vil de store naturlige variationer i vores klima betyde, at stigningerne ikke altid er ens fra år til år.” Sagde Mark McCarthy, leder af Met Office’s National Climate Information Center.

De fleste temperaturregistreringer er baseret på termometerdata, der kun strækker sig tilbage til et århundrede, men anden videnskabelig forskning indikerer, at sidste verden var så varm, som den er i dag, var for omkring 115.000 år siden. Planeten har ikke oplevet det nuværende høje niveau af kuldioxid (CO2) i atmosfæren de sidste fire millioner år.

Kilde: theguardian.com

.

Mens klimaændringerne tager fart, kæmper Islamisk stat målrettet for at stoppe årsagen

.