Klimaændringerne og det selvtilstrækkelige menneske

Narcissismen skaber mennesker, der er deres ego…. før alt andet.

.

Selv om klimaforandringerne rykker tættere på, er der ingen tegn på panik

Tørke, brande og advarsler om en selvskabt dommedag ser ikke ud til at påvirke menneskeheden synderligt. Når det gælder handling mod klimaforandringer, bliver ansvaret kastet frem og tilbage mellem forbrugere og politikere.

Se ham der i al sin pragt.

Et mandligt eksemplar af homo sapiens, der ikke går i panik. Et tilsyneladende frit tænkende væsen med en golfkølle. Han bevarer fokus, mens en skovbrand truer med at æde golfklubben i staten Washington i USA.

Billedet fra 2017 gik verden rundt som et eksempel på menneskehedens sygelige ligegyldighed over for klimaforandringer.

Allerede dengang var det på tide at gå i panik, mente diverse forskere og kommentatorer.

Og det har de ment i mange år.

.

.

Senest har en gruppe internationale forskere advaret mod, at den globale opvarmning vil gå i selvsving ved temperaturstigninger over to grader.

Selv hvis menneskeheden smider golfkøllen og stopper al udledning af CO2, kan vi risikere, at dominoeffekten vil rulle, og opvarmningen vil fortsætte, indtil Jorden er fire til fem grader varmere, og havenes niveau er steget voldsomt, vurderer forskerne.

Når vi er færdige med at slukke brande og bygge enorme diger langs hele kystlinjen, kan vi så gå i gang med at overveje, hvordan vi skal holde klimaflygtningene ude.

Scenariet er ragnarok, og det er tid til at gå i panik, mener forskerne. Igen igen.

Men der er ingen tegn på panik trods advarsler og gode råd.

.

.

Markedskræfterne virker ikke

En bøf og en skovbrand. En flybillet og mudderskred i Bangladesh. Konsekvenser af forbrug og livsstil bliver forklaret igen og igen, og på individuelt plan er der masser af handlemuligheder, men det bliver tilsyneladende oftest ved muligheden.

I hvert fald steg Danmarks samlede CO2-udledning i 2016, som er den seneste opgørelse fra Danmarks Statistik, selv om meningsmålinger viste, at bekymringen over klimaet stiger og er blevet en vigtig faktor ved både kommunal- og folketingsvalg.

»Helt grundlæggende er der for den almindelige forbruger meget langt mellem en bøf i køledisken og en skovbrand eller smeltende indlandsis,« mener Theresa Scavenius, som forsker i demokrati ved Aalborg Universitet.

Igennem flere undersøgelser og rundspørger står det klart, at den almindelige forbruger er bekymret for klimaet, men ofte har svært ved at forbruge i overensstemmelse med klimabekymringen.

.

.

Derfor har Theresa Scavenius i flere videnskabelige artikler konkluderet, at selv om flere grupper gør meget, og selv om flere spiser mindre kød, så kan man ikke sætte sin lid til individer i kampen mod klimaforandringerne.

»Udgangspunktet er tanken om, at markedet kan løse problemet, og markedet arbejder med rationelle mennesker. Man kan så diskutere, om mennesket rent faktisk er rationelt, men problemet er, at den klimavenlige løsning altid er dyrere end den konventionelle løsning, så det rationelle menneske vil konsekvent vælge den billige løsning, som ikke er god for klimaet,« forklarer Theresa Scavenius.

»Det betyder så også, at de forbrugere, der handler klimavenligt, ikke gør det ud fra markedskræfternes rationale, men af moralske grunde.

Og hvis det alligevel er moral, der er udslagsgivende, hvorfor så ikke politisk regulere markedet ud fra moralske grunde, når den rene markedstænkning ikke virker?« spørger forskeren.

.

.

Undskyldninger er der nok af

I 2015 udgav Etisk Råd en rapport om det enkelte menneske over for klimaforandringerne. Professor i etik og retsfilosofi ved Roskilde Universitet Jesper Ryberg skrev afsnittet »Klimaproblemet og barrierer for den enkelte borgers handling«.

»På individuelt niveau er det egentligt ikke så svært at forstå, hvorfor der ikke sker mere, for det er ret svært at vide, hvad man rent faktisk kan gøre. Det er stort og kompliceret, og det gør det vanskeligt for den enkelte at forstå, hvor stor forskel den ene eller den anden handling gør,« siger Jesper Ryberg.

»Vil mit lille bidrag gøre en forskel, hvis andre ikke gør noget? Hvilken forskel gør mit bidrag, hvis Kina alligevel skruer op for CO2-udslippet? Det er forståeligt, at det er vanskeligt for folk at gøre noget på individuelt plan,« forklarer Jesper Ryberg.

Samtidig har klimaproblemet et politisk niveau, og for nogle bliver det, at der ikke bliver gjort noget politisk – en undskyldning for ikke at gøre noget selv.

»Undskyldninger er der nok af, og ofte skubber mennesker problemer fra sig, hvis problemerne er svære at reagere på,« mener Jesper Ryberg.

.

.

Sociale normer kan gøre en forskel

»Politikerne har dog kendt til dette i mange år. Ofte siger man, at den politiske horisont kun går frem til næste valg, men klimaforandringer kræver, at man tænker langsigtet.

Politikere er som regel meget følsomme over for bevægelser blandt vælgerne, så hvis klimaspørgsmålet pludseligt er øverst på dagsordenen i stedet for flygtninge, så tror jeg, at vi vil se politisk handling,« siger Jesper Ryberg.

Så det hele skvulper lidt rundt, mens ragnarok nærmer sig. Men der kan så pludselig gå hul, mener Jesper Ryberg.

»Noget, der spiller en stor rolle i de flestes liv, er, hvordan folk omkring dem agerer.

Vi mennesker bliver påvirket socialt – det kan man eksempelvis se, når alle pludseligt har samme type solbriller.

Sidder man ved et middagsbord, og seks gæster pludseligt er blevet vegetarer, så bliver det et socialt valg og ikke kun et rationelt valg, der kan være svært at overskue konsekvenserne af,« forklarer han.

»Det kan hurtigt føre til en selvforstærkende effekt, og hvis sådan nogle skred begynder at tage fart, skal politikerne nok komme med,« mener etikprofessoren.

.

.

Forskere går ind i politik

Problemet er tid.

Når skoven først brænder, kan man kun forsøge at begrænse skaderne, og sådan er det også med klimaforandringerne.

Videnskaben har påpeget problemet siden 1970erne, men pga. særinteressers indflydelse er den ellers ret entydige forskning blevet politiseret og betvivlet af de politikere, som i demokratier er blevet valgt til at varetage fællesskabets bedste.

Systemet er dog dysfunktionelt, og Theresa Scavenius har ikke længere til modighed til blot at forske i demokrati. Ved næste folketingsvalg stiller hun op for Alternativet, fordi hun ikke længere tror på, at problemet kan løses på individuelt plan, eller at det politiske system kan løse problemet i tide.

»Der er faktisk flere forskere på internationalt plan, der har gjort det samme. Vi har stået udenfor og råbt ind, at der skal gøres noget. Det er tid til at træde ind i det politiske system, hvis der skal gøres noget,« siger hun.

.

.

Problemet ved forestillingen om, at vælgernes forbrugeradfærd kan påvirke politikerne i tilstrækkelig grad, er ifølge Theresa Scavenius, at politik i stigende grad tager hensyn til kortsigtede økonomiske interesser inden for den eksisterende transport- og landbrugssektor.

»Og så bliver der ikke gjort noget, eller også ser man igennem fingre med snyd, som vi så det med Volkswagen i Tyskland. Det gør det svært at træffe klimavenlige forbrugervalg,« siger Theresa Scavenius:

»Måske vil det rent faktisk gøre en forskel, at klimaforandringerne nu kommer tæt på. Landbruget lider virkeligt under den nuværende tørke, så selv landmænd kan måske nu se, at de er nødt til at tænke mere langsigtet.«

Igen er problemet, at næste års afgrøder ikke forhindrer en tørke. Det gør én bøf eller én flybillet heller ikke.

Nogen skal gøre noget, men hvem?

.

.

Og selv hvis det frittænkende væsen med golfkøllen på billedet bliver vegetar og sælger sin bil, er effekten svær at måle.

I øvrigt nåede branden aldrig frem til golfklubben.

Det var derfor, billedet blev lagt op på Facebook med teksten:

»Vores golfspillere er fast besluttede på at afslutte deres runde.«

.

Hvad er det vigtigste budskab vi kan sende?

Klimaændringerne sker meget hurtigt. Vi har oplevet nogle meget usædvanlige vejrfænomener.

Jorden er kun en lille båd på universets hav.

Hvis båden synker, går vi alle sammen ned med den.

Kilde: b.dk

.

Klimaminister Lars Christian Lilleholt (V)

Folketingsvalget bliver om en global undtagelsestilstand

.

You may also like...