Jørgen Blazejewicz: Fårene byttes ud med ulve-robuste heste og kreatur

Jørgen Blazejewicz

.

Som løsning på de mange ulveangreb på hans får midt i ulvenes yngleområde, skifter fåreavler Jørgen Blazejewicz nu fårene ud med heste og kvæg.

.

Den efterhånden landskendte fåreavler har flyttet sine får efter 30 angreb og erstattet dem med store heste og kreaturer, som ulvene endnu ikke har vovet at angribe.

Det har været nærmest tag-selv-bord for ulve, der lever i Stråsø Plantage.

Her har de taget for sig af fårene, som normalt laver naturpleje på nogle af plantagens arealer.

.

.

Nu har den mest ulve-udsatte fåreavler i landet fundet sin egen praktiske og simple løsning på de gentagne angreb fra ulvene i Vestjylland.

Der ellers har været i Tyskland for at studere vogterhunde, som viste sig at være yderst effektive til at holde ulvene væk fra fårene.

– Vi har simpelthen flyttet fårene helt væk fra det område ved Stråsø Plantage, hvor vi har haft omkring 30 dokumenterede angreb fra ulve, siger Jørgen Blazejewicz fra firmaet Storå Lam i Idom vest for Holstebro.

– Vi kunne ikke blive ved med at holde til at se på, at dyrene forsvandt til ulvene, siger han.

Jørgen Blazejewicz har til gengæld sat de meget mere ulve-robuste heste og kreaturer ud på arealet, så naturplejen kan fortsætte.

Og de store dyr bliver ikke angrebet af ulvene.

.

.

– Heste og kreaturer ser i al fald ud som en bedre løsning end før. Især store heste og store kreaturer rører de ikke. Vi har mistet nogle (af de meget mindre) shetlandsponyer derude, men jeg kan ikke sige med sikkerhed, at det skyldes ulve, siger Jørgen Blazejewicz.

Hos organisationen Landbrug og Fødevarer glæder viceformand Lars Hvidtfeldt sig over, at landets mest udsatte fåreavler har fundet en praktisk løsning på de gentagne ulveangreb.

– Det er da super, at han har kunnet opretholde naturplejen og samtidig undgå ulveangreb. Det er beklageligt, at han er nødt til at erstatte fårene med kvæg og heste, men det er positivt, at han kan finde en løsning i sit tilfælde, siger viceformanden.

Kilde: dr.dk

.

Jørgen Blazejewicz

Jørgen Blazejewicz: Fåreavlernes bedste ven og ulvens værste siger: Vov-vov

.

You may also like...