Jørgen Blazejewicz: Fåreavlernes bedste ven og ulvens værste siger: Vov-vov

Jørgen Blazejewicz får ikke blot erstattet sine tab, men som virksomhed en omtale, der er mange mange millioner værd.

.

Alt, der kan fremme landbrugets forståelse for deres førsteret til naturen, af hvilken grund de vil have ulven skal udryddes, bringes løbende frem fra alle vinkler, og krydres med indlæg fra ikke mindst Venstres ministre, og det med alt fra selvtægt til forvaltningsplaner for ulven, som landbruget vel og mærket kan støtte.

På sidelinjen står en hær af militante jægere, der klart har meldt ud de støtter landbruget og det hele danske folk i tykt og tyndt… Mod ulven, naturligvis.

Hele iscenesættelsen er naturligvis at påvirke Venstres, og dermed landbrugets- og jægernes, såkaldte Miljøminister, der kommer til ulvemødet i Ulfborg i morgen aften, så han efterfølgende virkelig kan signalere sig presset til at være imødekommende over for landbruget.

Venstres velkendte taktik: Gentages en løgn tit nok, vil flere og flere tro det er sandheden

.

Ulvedebat på Folkemødet. Fra venstre: Moderator Anders Søgaard, Zoo-direktør Bengt Holst, miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen og viceformand Lars Hvidtfeldt, L&F.

.

I løbet af kort tid bliver det afgjort, hvordan vi herhjemme skal forholde os til ulven, og bliver der ikke fundet en løsning, som kan gøre fåreavlerne trygge, vil en stor del af dem stoppe med at have dyr, skriver LandboSyd i en pressemeddelelse.

Vurderingen kommer fra LandboSyds deltidsrepræsentant og formand for Sønderjysk Fåreavl, Jens R. Nielsen, Naldtang ved Aabenraa.

Han mener, omkostningerne bliver for store, hvis ulven skal have plads i Danmark, idet den stort set er umulig at holde væk fra fåreflokken:

– Ulven nedlægger jo ikke bare et får eller to i en flok.

Ulven er ligefrem “lystmorder”, fortæller Jens R. Nielsen.

.

– Samtidig er de overlevende dyr i flokken meget stressede efter, at ulven har været på besøg.

De kommer sig aldrig over oplevelsen, lyder et andet postulat fra Jens R. Nielsen, der på det nærmeste give indtryk af, at fårene kan pådrages Post-traumatic stress disorder (PTSD).

Overdrivelse fremmer som bekendt forståelsen.

De er angste og fungerer dårligt, og så er en erstatning til fåreavleren for de dyr, der går tabt ved et ulveangreb, alt for lille, lyder den velkendte argumentation i landbruget.

 – Et ulveangreb betyder et øget ressourceforbrug og øgede omkostninger for fåreavleren, siger Jens R. Nielsen.

Fåreavleren beklager, at debatten om ulven er blevet sort-hvid

– Tidligere har forskere og professorer sagt, at der er plads til 100 ulve i Danmark. Tallet er siden reduceret til 50 ulve. Men uanset antallet kan man ikke hegne sig ud af problemerne, og fåreavlen bliver hårdt ramt af ulvens tilstedeværelse i naturen.

Det kan betyde markant færre får herhjemme i fremtiden.

Spørgsmålet er så, om det er, hvad vi ønsker her i Danmark, siger Jens R. Nielsen.

For mange mindre fåreavlere, var det drømmen, der gik i opfyldelse, da de erhvervede et mindre landbrug, men nu kan de ikke overskue et ulveangreb og vil ikke ofre deres besætning.

Derfor vil vi sandsynligvis opleve, at flere fårebesætninger afhændes, og vi går så glip af en meget vigtig del af naturplejen, siger Jens R. Nielsen.

.

Ulve-robuste naturplejere skal på banen.

.

En mere landskendt fåreavler har trods tab til ulvene, ikke helt tabt hovedet.

.

Jørgen Blazejewicz får ikke blot erstattet sine tab, men som virksomhed en omtale, der er mange mange millioner værd.

Hvor de fleste hellere så ulven udryddet, har Jørgen Blazejewicz fra Storålam længe signaleret, at han ville undersøge løsninger

Jørgen Blazejewicz var så her i weekenden i Tyskland for at besøge et par kolleger, hvis får, ligesom fåreavleren fra Holstebro, går i ulveterræn.

Alligevel adskiller de sig fra hinanden på et væsentligt punkt.

– De har ikke mistet nogen får til ulven…. Nul, siger Jørgen Blazejewicz.

Så heldig har han ikke selv været med de får, som han har gående midt i ulve-zonen, hvorfor han sammen med andre danske kolleger, Miljøstyrelsen samt Jan Eriksen, Vildtforvaltningsrådets formand, en slags udviklingsrejse til Tyskland

– Vi besøgte i Niedersachsen og det sydlige Holstein to fårebesætninger, der hver har henholdsvis 500 og 2000 får, og de bor i et rigtigt ulveterræn med masser af skov omkring sig, forklarer fåreavleren.

Tyskerne har foruden får også vogterhunde af typen pyreneerhunde, som er kendte for at vogte over frilandsgrise, men altså også kan forsvare får.

– Alt i alt var det givtigt og godt at se. Jeg er langt mere begejstret for løsningen med vogterhunde, end jeg er for hegn, fastslår Jørgen Blazejewicz.

Hundene kan også blive virkelighed i Danmark.

.

.

– Jeg fik et indtryk af, at Miljøstyrelsen var indstillet på at lave et pilotprojekt og finde et godt sted at afprøve det, og jeg tror da, at der er en rimelig god chance for, at det bliver her. Det er i hvert fald her, ulvene er, siger Jørgen Blazejewicz.

Den besked vækker genklang hos Miljøstyrelsen og naturplanlægger Lasse Sehested Jensen, som var med på turen til Tyskland.

– Der er ikke besluttet noget endnu, men vogterhunde er en af de ting, vi kigger på. Og laver vi et pilotprojekt, så er det selvfølgelig oplagt, at det bliver i Vestjylland, da det er her, ulvene er.

Men intet ligger som sagt fast endnu, understreger Lasse Sehested Jensen og tilføjer, at selvom Miljøstyrelsen indtil videre har gode erfaringer med de ulvesikrede hegn, kan vogterhunde være en bedre løsning for nogle, for eksempel fåreavlere, som afgræsser store arealer med brug af flytbare hegn.

Jørgen Blazejewicz lægger ikke skjul for sin irritation over den hidtidige løsning, et ulvesikret hegn.

– Måske virker det, måske ikke. Vi har i hvert fald en masse arbejde med at holde hegn i orden, og her er vogterhunde mere fleksible, fordi de kan skubbes derhen, hvor problemerne er. Jeg tror især, det kan være en løsning dér, hvor vi har mobile hegn, som vi jo især bruger om vinteren, og vi slet ikke kan se, hvordan vi skal sikre, siger Jørgen Blazejewicz, der endda er klar til at se helt bort fra brug af det ulvesikrede hegn:

– Jeg tror faktisk ikke, det er nødvendigt, hvis der er vogterhunde. Der er ingen grund til at have to ulemper for os samtidigt, for så vil vi drukne i vedligeholdelse og pleje. Det er galt nok, som det er i dag med tilsynet af hegn.

Her bekræfter Lasse Sehested Jensen, at man formentligt ikke behøver stille samme krav til hegnene, hvis der anvendes vogterhunde.

Kilde: dagbladet-holstebro.dk – Kilde: maskinbladet.dk

.

Venstre har kun Landbrugs- og Erhvervsministre

Venstres nye “miljøminister” kommer til vestjysk ulvemøde

.

You may also like...