Jagtens egentlige pris

.

Jagtens egentlige pris

.

Per A. Borglund har i sit indlæg “Maaemo kan ta seg en bolle”, sat op et regnestykke over hvad jagten koster for jægerne.

Slutsummen for en enkelt hare han skød blev en kilopris på 9709 kroner.

Det er rigtignok meget at betale for at tage et liv.

Men den egentlige prisen for jagt nævner han ikke. Den pris som dyrene må betale når rundt regnet 500.000 individer skydes, når titusinder anskydes og andre tusinder har mister forældre, kalven eller lignende – og så den pris naturen betaler, når arter går tilbage.

Det gælder blandt andet hare, som er opført på den norsk Rød-liste som truet. Arts-databanken viser der var en nedgang i bestanden på 15–30 procent de sidste 10 år.

.

.

Bestandsnedgang finder man også hos andre arter som jagtes.

.

Fjellrype (Lagopus muta)

Det landsdækkende netværk for overvågning af ynglefugl, filt-E, viser en bestandsnedgang på 55 procent for li-rype (Lagopus lagopus), 50 procent for fjeldrype, 30 procent for edderfugl og 10 procent for tjuren for perioden 2007-2013/2014.

Ynglefuglebestanden af edderfugl er også gået stærkt tilbage.

Alligevel er det et mål at få flest mulig ud af jagt.

Da efterårets vurdering af ryper og skovfugle viste et opsving i bestandene, var Statsskov- og fjeldstyrelsen raskt ude med tilbud om gratis jagtkort til alle førstegangs-jægere, på initiativ fra Norges Jeger- og Fiskerforbund.

Det overskud i naturen, som Per A. Borglund viser, der er at høster af, findes ikke.

Naturmangfoldloven siger dette:

“Høstning kan kun tillades, når bedst tilgængelige dokumentation tilsiger, at arten producerer et høstværdigt overskud.”

Hvor er Miljødirektoratet henne, når der jages på arter i tilbagegang?

.

50 procent af fjeldryperne anskydes af spredehaglene.

.

Deres forslag om at indskrænke jagttid på ryper efter at begge arter er kommet på den Norsk Rødliste i 2015, og siden fjeldrype i tillægget er en ”ansvars art” for Norge med op til 50 procent af den europæisk bestand, blev nedstemt af jægerstanden.

Med argumenter som, at det har stor betydning at jægerne kan komme på jagt, når det begynder at lysne i februar, blegner naturhensynet, og jægerne får fortsat lov at skyde rødlistede ryper frem til 1. marts.

At det er muligt at nyde naturen uden at skyde var ikke et modargument, heller ikke at majoriteten, som ikke går på jagt bliver frataget deres naturoplevelser.

Hensynet til “almenheden”, som i realiteten udgør mindre end 3 procent af befolkningen, nyder fremme på bekostning af de fleste andre hensyn.

.

.

Omfattende anskydning er i sig selv et tungtvejende argument mod småvildtjagt.

.

En dansk miljøundersøgelse fra perioden 1990–1996 påviste hagl i kroppen hos 36 procent af kortnæbet gæs, 32 procent af grågæs, 34 procent af edderfugle, 14 procent af hvinænder, 25 procent af rævene, 8 procent af harerne og 5 procent af rådyrene.

Det blev konkluderet, at der anskydes mindst en fugl for hver fugl som nedlægges.

Nyere norske undersøgelser har påvist hagl i kroppen hos 18 procent af voksne kortnæbet gæs og 16–25 procent af harerne.

Undersøgelser af ryper, som blev fundet døde under højspændingsledninger viste at halvdelen havde hagl i kroppen.

Det er grund til at fremvise det virkelige regnestykke over hvad jagten koster.

– ikke for jægeren, men for dyrene og naturen.

Kilde: nationen.no

.

Jagtloven skal skærpes væsentligt for ikke være til skade for jagt og jæger

.