Jægere raser over opskrift på ulvedrab – Krav om inddragelse af jagttegn

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Danmarks Jægerforbund.

.

Danske jægere er oprørte over, at et medlem af Kronjyllands Jagtforening har spredt en opskrift på, hvordan man skyder en ulv og slipper afsted med det.

Opskrift: I facebookgrupper som “ulvefri Danmark”, “Skal Vi Have Et Ulvefrit Danmark” og “Ulvefrit DK” samles ulvemodstandere om at argumentere for, at ulven skal udryddes i Danmark og udskamme de personer, de kalder “ulvekrammerne”. Bliver man identificeret som en, der er positivt indstillet overfor ulve i den danske natur, bliver man smidt ud af grupperne med det samme.

Avisen Danmark kunne fredag fortælle, at der fra gruppen “Ulvefri Danmark” er blevet spredt en opskrift på, hvordan man med et særligt type projektil kan skyde en ulv, så den i første omgang blot bliver såret og først dør senere, når den er vandret langt væk fra gerningsstedet. Opskriften blev givet af en erfaren jæger fra foreningen Kronjyllands Jagtforening under Danmarks Jægerforbund – jægeren er aktiv i foreningen, er med til at arrangere riffelundervisning og sidder i riffeludvalget.

Historien fra avisen Danmark blev fredag morgen delt i facebookgruppen “Green Team“, der tæller over 1.600 medlemmer og er en gruppe, hvor jægere kan debattere mediernes behandling af jagt. Og jægerne i gruppen er rasende over manden fra Kronjylland Jagtforenings ageren.

“Han skulle være persona non grata i alt hvad der hedder jagt/forening/forbund plus ingen adgang til våben,” skriver medlemmer Frank Lille.

“Disse voldspsykopater, som svælger rundt i, hvor meget de hader og ønsker at skade f.eks. ulve, er den p.t. værste trussel imod danske jægeres gode navn og omdømme. Det eneste tilfælde, som umiddelbart kan skade os mere, er, når en totalforvirret idiot faktisk lytter til dem og trykker på aftrækkeren.

Hvis Danmarks Jægerforbund på nogen måde kan skille sig af med medlemmer som ham, så bør de gøre det så hurtigt som muligt og gentage øvelsen, hver eneste gang et medlem føler trang til at følge trop med lignende demonstrationer af idioti. Der er en enorm forskel på, om artikler som denne handler om en enkelt rabiat ekstremist, som står alene i periferien med sine holdninger, eller om den (som nu) handler om en rabiat ekstremist, som tillades at være en del af vore fællesskaber,” skriver en af administratorerne af gruppen Jens Ulrik Høgh.

.

Er lovløse norske terror-tilstande mod ulven nu også Danmark politik?

.

Skader alle jægere

En af de jægere, der blander sig i debatten på “Green Team”-gruppen er Freddy Wulff, tidligere professionel jæger, forfatter til to bøger om jagt og medlem af Danmarks Jægerforbund. Han gør opmærksom på, at jægerforbundet bør have hjemmel til at ekskludere medlemmer for at sprede metoder til, hvordan man giver en ulv en lang og pinefuld død, uden at man bliver opdaget.

– Jeg skammer mig lidt over, at der ikke er flere jægere, som går i mod den slags mennesker. Ham, der har skrevet opskriften, er ikke engang den værste. Der er flere, som er langt værre, når de taler om ulve. De taler blandt andet om at lægge gift til ulven i kadavere.

Danmarks Jægerforbund skulle tage sig sammen og ekskludere disse mennesker. De er jo ikke reelle repræsentanter for danske jægere, men de kommer jo til at gøre almindelige danskere til anti-jægere, og det skader os alle sammen, siger Freddy Wulff til avisen Danmark.

Flere er også inde at skrive, at riffeljægeren fra Kronjyllands Jagtforening blot er villigt talerør for andre jægere, som har fodret ham med opskriften på ulvedrab, så han kunne sprede den, ligesom en del slutter sig til Freddy Wulff om kravet om eksklusion af jægeren.

.

Militante jæger melder sig klar til at skyde danske ulve: Vi holder med landbruget

.

Dorthe Fallesen Frimann skriver blandt andet: “Ok at nogle er imod ulven, men at decideret opfordre til disse ulovligheder hører ingen steder hjemme i jagtens fælleskab.

At vi kan gå på jagt er et kæmpe privilegie her i Danmark, vi skal være bevidste om, at den ret hurtig kan tages fra os, når visse opfordrer til dyrplageri og ulovligheder.

At være jæger forpligter til ansvarlighed. Ligesom det forpligter at gå foran med det gode eksempel, når man har tillidsposter i DJ og er medlem af forbundet generelt.”

.

Jægere: Ulven er ikke en hellig ko…. Men det er jagt heller ikke!

.

Skal jagttegnet inddrages?

Danmarks Naturfredningsforening rejser også spørgsmålet om, hvorvidt opfordringer til dyremishandling og krybskytteri skal have konsekvenser for jægere med jagttegn.

– Det er dybt forkasteligt at have drøftelser om dyremishandling på den måde i jægerkredse. Det er langt ude på et overdrev.

Indtil nu synes jeg, at Danmarks Jægerforbund har håndteret sager på dette område forbilledligt – f.eks. at de i sagen om den skudte ulv ved Ulfborg, hvor en mand er sigtet i sagen, gik ud og sagde, at han vil blive ekskluderet i samme øjeblik, han bliver dømt.

Jeg har tillid til, at de fortsætter med at håndtere sådan noget her korrekt. Og så mener jeg, at vi bør drøfte, om ikke det skal have konsekvenser i forhold til retten til at have jagttegn, hvis man udviser dyb disrespekt for lovgivningen, siger præsident Maria Reumert Gjerding.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Danmarks Jægerforbund.

Kilde: dagbladet-holstebro.dk

.

Søren Behrens Hevring Kjeldsen

Ulvefrit Danmark medlem: Sådan giver du ulven en lang og pinefuld død – og slipper fra det

.

You may also like...