Israel brænder: Israelerne må forberede sig på “en ny form for terror”

israel-braender-2

Israelerne frygter nu at ild bliver det nye terrorvåben

.

.

Flere storbyer i Israel er ramt af brande, som myndighederne i stigende grad antyder er påsatte.

.

Flere hundrede brande hærger Israel og rejser frygt for ny ’øko-terror’. Det vækker mere interesse på al-Jazeera, end krigen i Syrien.

Brandene i Israel var fredag morgen den mest læste nyhed på den største arabiske nyhedsstation, al-Jazeera – mere læst end artikler om den krigsramte syriske storby, Aleppo, etnisk udrensning af muslimer i Myanmar og det morderiske attentat i Irak torsdag, hvor 100 pilgrimme blev sprængt i luften af en jihadist.

.

.

I de israelske medier har den arabisk debat om branden en selvstændig historie.

I Ynetnews – websiden for avisen Yediot Aharonoth – noteres det, at en Hamas-talsmand og en sikkerhedschef i Dubai når til samme resultat: At det er Allah’s svar på, at israelske myndigheder har forsøgt at dæmpe lydniveauet, når der kaldes til bøn fra moskeer. En kuwaitisk imam ønsker brandene held og lykke.

.

.

Titusinder af israelere har fået besked på at forlade deres hjem, mens landet på tredje dag plages af omfattende skovbrande.

En række af lande – også lande, der ellers ikke opfattes som Israels bedste venner – har sendt brandsluknings fly til hjælp, blandt dem Tyrkiet, Grækenland, Cypern, Italien, Kroatien, USA og Rusland.

Men også det palæstinensiske selvstyre på det besatte Vestbredden er kommet Israel til hjælp. Selvstyret har sendt otte brandbiler for at hjælpe Israel med at slukke brande, nogle af dem mellem Jerusalem og Tel Aviv.

.

.

Myndigheder siger, at brandene nu er under kontrol i Israels tredjestørste by, Haifa, som har været hårdest ramt. Men samtidig er der rapporter om, at brande nærmer sig hovedstaden Jerusalem, skriver avisen Haaretz.

Mindst 80.000 israelere er evakueret fra deres hjem efter, at en eksplosion af brande har ramt deres land.

.

.

Det er især gået ud over Haifa og Galilæa i det nordlige Israel. Men også bakkerne omkring Jerusalem er ramt af pludselige brande, næret af stærk vind på et tidspunkt, hvor det er knastørt. Brandene har ramt skove og jordbrug, men også landsbyer og forstæder til Haifa, hvor ilden er nået helt ind i byen.

Haifa og Carmel-bjerget har i går og i nat været dækket af røg. Flere hovedveje er spærret. Et stort antal børnehaver og skoler i Haifa-området er lukket.

Og ingen brand i det bibelske land uden politisk spørgsmål: Er ilden politisk? Hvem kommer til hjælp? Hvad siger den arabiske verden?

.

.

Ilden har ekstraordinært gode betingelser i øjeblikket på grund af tørt vejr kombineret med kraftig vind. Men både politifolk og politikere antyder i stigende grad, at flere af brandene kan være påsatte.

Israels minister for offentlig sikkerhed, Gilad Erdan, oplyser, at otte personer er blevet anholdt, og at man har fundet brandbart materiale og væsker i “visse områder”. Erdan udtaler, at israelere må forberede sig på “en ny form for terror”.

.

.

Regeringsleder Benjamin Netanyahu tog også ordet “terror” i sin mund, da han besøgte Haifa i går.

Netanyahu uddybede ikke, hvilke gerningsmænd og motiv der kunne stå bag ildspåsættelsen. Men myndighederne i Israel bruger sædvanligvis ordet terror, når det handler om militante palæstinensere og arabere, skriver nyhedsbureauet AP.

Skovbrande er en tilbagevendende plage på denne tid af året i Israel. I 2010 blev 42 mennesker dræbt, da brande hærgede uden for myndighedernes kontrol i fire dage. I år er ingen endnu kommet alvorligt til skade.

.

trump-netanyahu

Donald Trump er en katastrofe for planeten og en trussel mod menneskeheden

.

You may also like...