Islamisk Stat bliver en udfordring for Vesten

.

Islamisk Stat har hacket officielle amerikanske hjemmesider

Erklæringer fra en islamistisk gruppe, sværger hævn over USA’s præsident, Donald Trump.

 

Regeringerne i de amerikanske delstater Ohio og Maryland har fået hacket adskillige officielle hjemmesider, som er blevet anvendt til at fremsætte trusler fra Islamisk Stat.

Blandt de berørte hjemmesider er en, der tilhører Ohio-guvernøren John Kasich.

På de berørte hjemmesider er der lagt erklæringer ud fra en gruppe, som kalder sig Team System DZ, som sværger hævn over USA’s præsident, Donald Trump.

– Du vil blive draget til ansvar, Trump, du og din befolkning, for hver eneste blodsdråbe, som har flydt i muslimske lande, hedder det med tilføjelsen:

– Jeg elsker Islamisk Stat.

Erklæringen, som er skrevet med forgyldte bogstaver på en sort baggrund, indeholder også et hvidt symbol – øjensynligt et arabisk skrifttegn.

I den erklæring, som blev lagt ud på Kasichs hjemmeside opfordres der også til islamisk bøn. Nogle af de berørte hjemmesider var stadig ude af drift mandag.

En talskvinde for Kasich, Emmalee Kalmbach, siger, at de lokale myndigheder arbejder intenst på at rette op efter hackerangrebet.

Ifølge avisen The New York Post er byen Brookhaven i delstaten New York også berørt af hackerangrebet.

USA er før øjeblikket ved at gennemføre efterforskninger af påståede russiske hackerangreb, som skal have haft betydning for udfaldet af præsidentvalget sidste år.

Tidligere FBI-chef Robert Mueller undersøger Ruslands rolle og Trump-kampagnens mulige forbindelse til Rusland under valgkampen i USA sidste år.

Washington Post skrev fredag, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, i august sidste år personligt gav ordre til en operation, der skulle hjælpe Trump med at blive valgt til præsident.

.

.

Siden Islamisk Stat i juni 2014 udråbte deres kalifat i dele af Syrien og Irak, er tusinder af muslimer fra hele verden rejst til krigszonen i Mellemøsten, og særligt Europa er sideløbende blevet hårdt ramt af terror.

Ifølge terrorforsker Lorenzo Vidino fra George Washington University er situationen uden fortilfælde.

“Men hvem er de mennesker, der er villige til at ofre deres eget liv for at dræbe civile i Vesten?”

For at finde svar på det spørgsmål har terrorforskeren undersøgt det i et stort forskningsprojekt, hvor han har gennemgået terrorangreb i Europa, USA og Canada.

– Vi har analyseret de enkelte hændelser med fokus på gerningsmændene og for at se, om angrebene har haft rod i jihadisme, siger Lorenzo Vidino.

.

.

Arbejdet har bragt ham tættere på at kunne tegne en profil af terroristerne, og et af de forhold, der ifølge Lorenzo Vidino er særligt interessant, er, at det kun er meget få angreb, der har været direkte styret af Islamisk Stat eller har involveret militante med erfaring fra Syrien eller Irak.

– Kun 18 procent af terroristerne har været foreign fighters (udenlandske krigere). Det er overraskende, for det er dem, vi har opfattet som den største trussel, og som efterretningstjenesterne har haft mest fokus på, fortæller Lorenzo Vidino.

Han understreger videre, at hvis man ser isoleret på Europa, er andelen af foreign fighters, der har været involveret i terrorangreb, højere.

Samtidig har de angreb, Islamisk Stat har stået bag,været væsentligt mere koordineret og derfor særligt ødelæggende.

– De koordinerede angreb i Paris og Bruxelles i 2015 og 2016 var meget voldsomme, fordi flere terrorister, der var blevet trænet af Islamisk Stat, var i stand til at udføre forskellige typer af samtidige angreb.

.

.

I de to angreb, der blandt andre ramte flere spisesteder, en metrostation, nationalarenaen Stade De France og Bruxelles’ lufthavn, brugte terroristerne stormrifler, selvmordsbomber og håndgranater. 165 personer døde.

Ifølge en optælling er 345 personer blevet dræbt i 23 jihadrelaterede terrorangreb i Europa siden juni 2014. Hvis USA og Canada medregnes, er antallet af dræbte ifølge Lorenzo Vidinos forskning 395 personer.

Lorenzo Vidino mener ikke, at man kan tale om en ‘typisk terrorist’, men konstaterer:

– Det er ikke tilfældige fyre, som har set et par videoer på nettet. Det er derimod ofte kriminelle eller personer, der er blevet radikaliseret i en proces. Hovedparten har været personer, som havde nogle forbindelser til radikaliserede grupper, men som ellers handlede på egen hånd.

.

.

Tusindvis af voldelige islamister bor i Sverige

Sådan lød meldingen fra det svenske sikkerhedspoliti Säpo, der er nået frem til, at der er mange flere voldelige islamister i Sverige end nogensinde før.

Der bor tusindvis af voldelige islamister i Sverige. Det viser en rapport fra det svenske sikkerhedspoliti Säpo.

Anders Thornberg er chef for Säpo. Han siger, at Säpo aldrig har set noget lignende.

– I 2010 var der ifølge en Säpo-rapport omkring 200 ekstremistiske islamister. Vi vil mene, at det er gået fra hundredvis til tusindvis, siger han.

Säpo: Situationen er alvorlig

Anders Thornberg siger, at det er alvorligt, at der er så mange voldelige islamister i Sverige.

Han siger dog, at det kun er få af islamisterne, som både kan og vil begå et terrorangreb.

Ifølge Säpo bor de fleste af islamisterne i Stockholm, Göteborg, Malmø og Örebro.

.

Krigsflygtninge eller terrorister? 

.

Siden flygtningekrisen ramte Europa i slutningen af 2015, og flygtninge vandrede på de danske motorveje, har det været diskuteret, om den kaotiske situation øger terrortruslen mod Danmark og andre vestlige lande.

Både i dronningens og statsministerens nytårstale har flygtninge og terror været temaer, og spørgsmålet om, hvorvidt der kan sættes lighedstegn mellem de to ting, er i høj grad et politisk spørgsmål – og et betændt et af slagsen.

Da USA’s præsident Donald Trump i januar underskrev et dekret om at forbyde indrejse for flygtninge fra Syrien og andre muslimske lande, var det med henvisning til, at de er en trussel for USA’s sikkerhed.

Det svære spørgsmål om den potentielle forbindelse mellem flygtninge og terror illustreres blandt andet af den anspændte situation i Tyskland, hvor forbundskansler Angela Merkel er kommet i modvind for sin flygtningepolitik.

Merkel har insisteret på en åben flygtningepolitik, men har også måttet fortælle tyskerne, at regeringen og den tyske efterretningsforbund er vidende om, at terrorister er rejst ind i Europa forklædt som flygtninge.

Da Berlin i julen 2016 blev ramt af et blodigt angreb, hvor den tunesiske afviste asylansøger Anis Amri torpederede et julemarked med en lastbil, gav den europæiske højrefløj – blandt andet Nigel Farage fra britiske UKIP og hollandske Geert Wilders – den tyske kansler ansvaret for terroren, mens Dansk Folkeparti igen understregede, at der er en direkte sammenhæng mellem flygtninge og terror.

.

.

Ifølge seniorforsker Manni Crone fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) er frygten for flygtninge som terrorister ubegrundet.

– Det er vigtigt at sige, at ingen af de personer, som er flygtet fra et krigsområde og er anerkendt som flygtninge, har været involveret i terrorisme, siger Manni Crone.

Seniorforskeren har i en ny rapport, der snart bliver udgivet, undersøgt sammenhængen mellem flygtningekrisen og terrortruslen mod Europa.

12 terrorangreb i Europa i perioden januar 2016 til april 2017 er analyseret, og konklusionen er, at ingen personer med flygtningestatus har begået terror.

Til gengæld er der i perioden fire tilfælde, hvor en asylansøger har stået bag terror.

Fire asylansøgere i 12 angreb – er det ikke et markant tal?

– Jo, det kan man godt sige, siger Manni Crone og fortsætter:

– Der har været asylansøgere, især afviste asylansøgere, som har begået terror. Dermed kan man ikke sige, at nu udgør asylansøgere som gruppe en ny trussel mod Europa. Det er en utrolig bred kategori. Man må gå ud fra, at efterretningstjenesterne holder øje med hvem, der kunne udgøre en trussel.

– Vi har lavet undersøgelsen, fordi der har været en opfattelse af, at der har været en forbindelse mellem terrorisme og flygtninge, siger Manni Crone.

I DIIS-rapporten lægger Manni Crone vægt på at undersøge, hvilken asylstatus terroristerne har haft på tidspunktet for angrebet.

Er der eksempelvis tale om asylansøgere, afviste asylansøgere, personer med flygtningestatus eller irregulære migranter.

.

.

Fem procent var flygtninge

I et nyt internationalt studie af de seneste tre års terrorangreb mod Vesten når forskeren Lorenzo Vidino frem til, at det i fem procent af tilfældene – svarende til tre personer – var flygtninge eller asylansøgere, der stod bag, mens seks procent af gerningsmændene (fire personer) opholdt sig ulovligt i det ramte land.

I alt var der 51 angreb i den undersøgte periode, og størstedelen af terroristerne, 73 procent, var statsborgere i det land, de angreb.

.

.

Kilde: edition.cnn.com – Kilde: foxnews.com – Kilde: dr.dk Kilde: chicago.cbslocal.comIS RoadmapKilde: express.co.uk

.

Islamisk Stat: Den kamp kan I ikke vinde…!

.

You may also like...