Irakiske styrker “har erobret store områder” ved Kirkuk

.

Irakiske sikkerhedsstyrker har lanceret en “større operation” i den kurdiske region Kirkuk, der er rettet mod oliefelter og en strategisk militærbase, ifølge kurdiske og irakiske embedsmænd.

Hæren har indtaget flere stillinger syd for Kirkuk, herunder North Gas Company stationen, et nærliggende forarbejdningsanlæg og industriområdet syd for byen, fremgår det af en irakisk militærerklæring mandag.

“Tropperne fortsætter med at indtage områder.”

.

.

En irakisk kurdisk kommandant sagde, at kampene med de kurdiske styrker forårsager “mange tab”.

Bahzad Ahmed sagde, at de irakiske tropper har “brændt mange huse og dræbt mange mennesker” i Toz Khormato og Daquq, syd for den omstridte by.

Formålet med fremrykningen tidligt mandag er at tage kontrol over K1 luftbase, vest for Kirkuk, har oberst Salah el-Kinani, fra den irakiske hærs 9. pansrede division, fortalt Reuters nyhedsbureau.

Irakiske styrker rullede ind i dele af landet udenfor Kirkuk city og tog kontrol over “store områder” uden modstand fra de kurdiske Peshmerga-krigere, oplyser Iraks stats-tv.

“De angreb Peshmerga styrkerne fra to fronter i Taza-Kirkuk knudepunktet og Maryam Bag broen, begge syd for Kirkuk, ved hjælp af amerikansk militær udstyr, herunder Abrams tanke og Humvees,” udtalte Kurdistan Region Security Council (KRSC) i en erklæring.

“Betydelige styrker er også blevet indsat til Maktab Khalid knudepunktet sydvest for Kirkuk som en del af operationen.”

De kurdiske styrker sagde, at de havde ødelagde mindst fem Humvees, der blev brugt af den irakiske hær.

“Peshmerga vil fortsætte med at forsvare Kurdistan, dets mennesker og interesser. Dette var et angreb efter dage med tilstedeværelsen af irakiske militære langs Kurdistans grænser”, udtalte KRSC i en erklæring.

.

.

Alligevel nægter en kurdisk sikkerhedsmedarbejder, at de irakiske tropper var i stand til at komme tættere på byen eller tage territorium fra Peshmerga og fortalte Reuters, at oliefelterne og luftbasen stadig var under kurdisk kontrol.

Både irakiske og kurdiske myndigheder oplyste sent søndag aften, at irakiske styrker var rykket ind mod oliefelter og en luftbase vest for byen Kirkuk.

.

.

Den irakiske premierminister, Haider al-Abadi, havde forinden givet ordrer om, at “etablere sikkerhed i Kirkuk”. Det skulle ske i samarbejde med befolkningen og peshmergaerne.

Det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, opfordrer parterne til at forhindre optrapning af konflikten i området.

– Vi er imod enhver voldelig handling og advarer om destabiliserende aktioner, der fjerner fokus fra kampen mod Islamisk Stat, siger Laura Seal, talskvinde for Pentagon.

.

.

Tusindvis af soldater er i de seneste dage samledes på begge sider af grænsen i den omstridte olieby Kirkuk.

Regeringen i Bagdad krævede søndag, at kurdiske styrker skulle trække sig tilbage fra deres stillinger i den omstridte Kirkuk-provins senest klokken to natten til søndag.

Det oplyste en højt placeret kurdisk embedsmand søndag.

Kurdiske peshmerga-styrker har kontrolleret dele af den irakiske provins siden 2014. Spændingerne er steget i Irak, efter at en ikke-bindende folkeafstemning om kurdisk uafhængighed blev afholdt i slutningen af september.

Kilde: aljazeera.com

.

Irak: Kurdiske krigere lukkede vejen til Mosul af frygt for angreb

.

You may also like...